Avatar billede tobler Nybegynder
08. januar 2004 - 10:50 Der er 8 kommentarer og
1 løsning

Prisen ændrer sig ved opdatering af leveringsdato i ordre-/indkøb

Vi har for nyligt opdateret vores Concorde C5 fra Ver. 1.80 til 3.0.
Nu oplever vi, at når vi ændrer leveringsdatoen for de enkelte varelinier i både ordre- og indkøbsmodulet, at så ændres prisen til det der står på lagerkortet.
Da mange af vores varer indkøbes i udlandet fra gang til gang, opdaterer vi ordrerne når leveringsdatoen bekræftes, for at kunne styre, hvornår vi kan levere ordren/modtager varerne.
Opdatering af priserne har medført en del kreditnotaer og deraf også utilfredse kunder, idet disse i mange tilfælde har modtaget en ordrebekræftelse fra os.
Er der en måde dette kan omgås, et parameter vi ikke har fået sat, eller lever "man" bare med dette?
På forhånd TAK for input.
Avatar billede mariaf Juniormester
08. januar 2004 - 19:08 #1
Hvis prisen ikke skal findes på lagerkortet, hvor skal den så findes?
Avatar billede dma Nybegynder
08. januar 2004 - 21:36 #2
mariaf: Han mener: Hvis man har opettet f.eks. en indkøbslinie, hvor varen har kostpris 5,00, og man så manuelt ændrer den til 4,00, og man så senere ændrer leveringsdatoen, så ændrer den indkøbsprisen tilbage til 5,00.

tobler: Det er en fejl. Du kan - såfremt du har adgang til programmering i C5 -gå ind i Udviklingsmenuen under FRM/Ret, vælge IndLinie, stille dig i leveringsdatofeltet, trykke F6, vælge Felttformler, vælge Post-Change og slette linierne der står her. Det burde ikke give dig yderligere problemer.

Jeg fejlmelder den hos Navision - hvis andre ikke allerede har gjort det!
Avatar billede dma Nybegynder
08. januar 2004 - 21:43 #3
Fra Navisions forhandlersupport har jeg fundet følgende:

Denne problemstilling har jeg tidligere indrapporteret (R-DEN-DDSP-PEHA-02637). Svaret fra denne fejlrapport (Rejected) har jeg givet til kunden. Grunden til, at ændring af leveringsdato betyder ændring i prisen, er at der kan ligge en datobestemt rabataftale. Kunden spørger, om man ikke kan lave koden således, at der "føles på", om der ligger en rabataftale på varen. Såfremt der ikke ligger en rabataftale på varen, skal der ikke ændres pris ved ændring af leveringsdato. Jeg synes, kunden har en pointe. Derfor indrapporterer jeg "fejlen" igen. I ver. 2.0 bliver der i øvrigt ikke ændret på pris ved ændring af leveringsdato.

Status er, at det behandles som et "Forslag" - læs: Det er ikke sikkert at Navision laver om i standardprogrammet på dette område. Jeg skal forresten tilføje at den er indrapporteret i februar 2003!!! Så du skal nok ikke forvente det store!
Avatar billede mariaf Juniormester
09. januar 2004 - 08:11 #4
Jeg har ikke tidligere stødt på den - eller rettere, jeg har en kunde, der vil have at prisen skifter, hvis der er kommet en ny på lagerkortet siden linien blev oprettet. Systemmmet SKAL alstå tage den nye pris ved ændring af leveringsdatoen - de kører med indtastning af ordre måneder før den endelige pris er kendt.
Så for min skyld skal den ikke ændres - så skal jeg nemlig til at fejlmelde den :-)
Avatar billede mariaf Juniormester
09. januar 2004 - 08:12 #5
Hvorfor ikke køre med prisgrupper og datostyring? Eller rabat? Så er du ude over det.
Avatar billede tobler Nybegynder
09. januar 2004 - 08:35 #6
--> mariaf, 75% af vores priser følger ikke listeprisen, men tilbydes fra gang til gang, derfor kan det ikke lade sig gøre med prisgrupper/datostyring.

Det der undrer mig, er at når jeg har sendt/udskrevet en ordrebekræftelse, at prisen alligevel "må" ændre sig, på dette tidspunkt har jeg jo fastlagt min pris.

--> dma, jeg prøver lige dit forslag i vores testsystem.
Avatar billede tommypedersen Nybegynder
09. januar 2004 - 09:33 #7
Jeg har været inde i den problemstilling hos flere kunder...
Man kan ikke generelt sige at fordi en kunde benytter rabatsystemet så skal priserne altid opdateres, man kan have indtastet en aftalt pris eller lign.
På den anden side hvis kunden ændrer en bestilling fra 5 til 10 stk. og 10 stk prisen er lavere så skal han jo have den lavere pris.
Problemet med leveringsdatoen er at man kan kører med rabatperioder (Det har sågar Navision prøvet - køb 3 betal for 2 - de tider er nok forbi) med rabatperioder skal prissystemet jo også kontrolleres.

I grund og bund burde der være nogle flere parametre så man via dem kunne vælge hvordan det skal virke hod den enkelte kunde.

//Tommy
Avatar billede nielshenriksen Nybegynder
09. januar 2004 - 14:43 #8
Jeg har en kunde hvor problemet er ret grotesk:
De opretter et indkøb i f.eks. USD. Efterfølgende ændrer de dollarkurs (sker næste dagligt). Herefter opdaterer de indkøbslinierne med f.eks. en bekræftelsesdato. USD priserne ændre sig herefter (ofte uden brugeren opdager det). Og indkøbet bliver opdateret med de forkerte priser. Det groteske er at en USD sgu' da altid er lig med en USD uanset hvad kursen er overfor DKK.
Avatar billede tobler Nybegynder
09. januar 2004 - 14:50 #9
--> dma, Din løsning virker. TAK - mine brugere er lykkelige.

--> nielshenriksen, årsagen er igen denne opdatering fra lagerkortet, hvor kostprisen er sikkert er oprettet i DKK og derfor ændrer indkøbet sig, hver gang kursen ændres! Omvendt problematik!
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester