Jeg kan godt lide designet, men må indrømme at det første jeg tænkte da jeg kom ind på den var "tv2.dk". Jeg er enig med de andre i at baggrunden på linkene skal laves om, den her er lidt for "skrigende" (ikke for lys, bare for markant). Det skal også nævnes at i min opløsning på 1600x1200 gentages topbanneret. Samlingen er ikke alt for heldig, det ville give prikken over i'et hvis det gentog sig, men man ikke kunne se samlingen. Det er nu ikke noget man lægger mærke til lige med det samme, det er en detalje.
Jeg kan ikke rigtig se hvad Bornholm og Færøerne laver på dit Danmarks-kort, især ikke når de ikke ligger korrekt alligevel.
Jeg synes din forside er lidt for lang. Selv i min opløsning kommer der scrollbar, så den vil givetvis virke meget lang i mindre opløsninger.
Siden virker fint, selv i 800x600 (bortset fra længden) og for en gangs skyld savner jeg ikke en centrering.
I åbningstiderne har du skrevet nogle tider med gul skrift. Den er for lys til den hvide baggrund. Den virker ok (men stadig en kende lys) på overskrifterne, men de er jo også i fed. Den er også for lys i "Her er du"-linien og nu vi er der, kan du så ikke lige skrive forside med stort F?
Der må gerne komme lidt left-padding på menuoverskrifterne. Jeg kan ikke lide at din title er med store bogstaver. Jeg synes ikke at hængelåsen ved engros-login er nødvendig.
I højre side har du en gul streg hvor siden stopper. Den er fin, men bør fortsætte oppe i toppen over banneret. Det blå til højre i toppen kan så passende også udskiftes med prikkerne.
Der mangler en streg til højre på "Kunde login" knappen.
Sessonstart staves sæsonstart.
I bunden har du en overskrift hvor der står Fiskebutikken i tversted. Stort T.
Siden ser godt ud i både Mozilla Firebird (har testet i 6.1 og 7.1) og Opera (har testet i 7.11), stort plus der!
Til gengæld er det er meget slemt:
http://validator.w3.org/check?uri=http%3A%2F%2Fwww.fiskergodt.dk%2Ftest%2Findex.asp. Puha! Se da lige at få smækket en doctype på, når nu siden er så gennemarbejdet ellers. Med doctype er det ikke meget bedre:
http://validator.w3.org/check?uri=http%3A%2F%2Fwww.fiskergodt.dk%2Ftest%2Findex.asp&charset=%28detect+automatically%29&doctype=HTML+4.01+Transitional. Det er dog nogle fejl der er relativt nemme at rette. Konverter evt. siden til XHTML, for at få den fremtidssikret. Hvis du ikke kan det, så læs tutorialen på
www.html.dk, det tager en ½ time og er let at forstå.
Alt i alt en rigtig god side som jeg i hvert fald hellere end gerne ville lægge navn til. Den mangler bare lige den sidste finpudsning for at være perfekt.
Det var vist alt hvad jeg kunne finde på i denne omgang ;-)