Avatar billede yappa Nybegynder
30. december 2003 - 23:15 Der er 32 kommentarer og
3 løsninger

Bærbar - hjælp mig med at finde en!

Jeg har tænkt mig at købe en bærbar computer, men vil meget gerne have hjælp til det, så jeg ikke kommer til at smide mine penge væk. Jeg udlover 200 points i forventning om, at jeg så også kan tillade mig at være lidt "besværlig" :)

Jeg skal bruge computeren til en masse forskellige ting; tekstbehandling, billedbehandling, programmering, høre musik, se dvd, spille spil osv.. Jeg skal ligeledes kunne arbejde med mange ting samtidigt.

En ting jeg lægger meget vægt på, er at den har en god skærm. Jeg bryder mig ikke om skærme, hvor billedet kun ses tydeligt hvis man sidder direkte foran computeren.

Jeg er ligeglad med hvor jeg køber den, om det er over nettet eller i en almindelig butik. Hvis I anbefaler det, er jeg også frisk på en "saml-selv"-computer, hvis jeg kan få noget hjælp til at samle en god en.

Og så lige en sidste vigtig detalje; prisen. Jeg har besluttet maks. at bruge 12.000, men den må MEGET gerne være et par tusinde billigere!!

Jeg håber I har nogle gode råd til hvad jeg skal investere i. Er der evt. nogle gode tilbud her til januarudsalget? Har set at de nedsat nogle maskiner hos dell, men ved ikke om de er værd at investere i. Kort sagt, hvad ville I købe, hvis I var i min situation?

På forhånd tak

Yappa!
Avatar billede spiritusanta Nybegynder
30. december 2003 - 23:24 #1
Først af alt, vælg en bærebare, med et rigtigt grafikkort, som f.eks. GeforceGo eller Radeon, og IKKE et delt grafikkort, da de er meget langsomme i forhold til rigtige grafikkort.

Herefter bør du tænke på tilslutningsmulighederne, eks. firewire, tv-out osv.

Og derefter Ram og CPU, alt efter hvor meget du vil ofre på den
Avatar billede espersen Novice
31. december 2003 - 00:54 #2
http://www.eksperten.dk/spm/439102
http://www.eksperten.dk/spm/440055
http://www.eksperten.dk/spm/442377

Jeg skal have den nye Asus M6N til ca. 13.800 engang efter nytår !
Avatar billede espersen Novice
31. december 2003 - 01:01 #3
dette er et godtbud efter hvad jeg har set og hørt:
http://edbpriser.dk/computere/notebook-top10.asp?ID=1464728105
Avatar billede espersen Novice
31. december 2003 - 10:31 #4
Den her er også rigtig lækker : kun 2.2 kg og i et flot design + ok specifikationer.
http://www.edbpriser.dk/computere/notebook-top10.asp?ID=1464728094

Husk at gå efter en strømbesparende processor! - ellers er den ikke meget mere bærbar end til næste stikkontakt  ;-)
Avatar billede jpvj Nybegynder
31. december 2003 - 10:35 #5
espersen> Hvad er det lige han skal bruge en centrino baseret løsning til i forhold til spil?

Som tidligere skrevet af spiritusanta "Først af alt, vælg en bærebare, med et rigtigt grafikkort, som f.eks. GeforceGo eller Radeon" ... og sådan er det bare hvis man vil spille.

Bortset fra det er den sikkert en fin maskine - bare ikke den rigtige her..
Avatar billede espersen Novice
31. december 2003 - 10:44 #6
jpvj; måske du har ret! men han skriver desværre ikke meget om krav til mobilitet.

Mht. spil så har mit link 31/12-2003 01:01:08  en Radeon 9600 pro med dedikerede ram - nok ikke det værste at spille med ;-)

Jeg vil helt klart vælge Centrino; har haft diverse laptops via jobbet og for pokker man kan blive træt af dårlig batteritid !
Avatar billede ird Praktikant
31. december 2003 - 11:50 #7
Kan kun støtte espersen i dette!

http://www1.euro.dell.com/content/products/productdetails.aspx/inspn_1100?c=dk&l=da&s=dhs

Et godt valg når du ikke har flere penge :)

Køb helst en bærbar med seperat ram til grafikkort, for uanset hvor meget ram du putter i maskinen, vil ydelsen aldrig være optimal.

Processoren skal endvidere hellere ikke være af typen Celeron eller AMD, de "æder" meget strøm. P4 eller P3 er et godt køb.

Læg også mærke til hvor lange bateriet holder, gå helst minimum efter batterier der kan vare i 4-5 timer. Batteriet skal også helst være af mærket Lition. 

Når du køber en bærbar, er det oftest en fordel, hvis du mærker og hører hvordan bærbaren fungerer. Typisk er det "støjen" fra blæseren, som folk især lægger mærke til og hader, så den må ikke være for høj.

Jeg kan kun anbefalde mærkerne Dell, Asus og IBM, hvis prisklasser ligger mellem 10.000-25-000

De nye M2400N og S1300N serier er blevet endnu mere attraktive. Fx. får man for 13495,- inkl. moms en lækker ny Asus M2400N, med 512MB DDR RAM, 40GB harddisk og DVD-CDRW combodrev samt lav vægt på kun ca. 2,2 kg. De er baseret på den nye Intel Centrino teknologi, der sørger for lang batterilevetid (4-5 timer) og trådløst netværk. En Intel Centrino 1300 MHz CPU svarer ca. til en Pentium 4 2000 MHz i ydelse.

Skal du bruge en desktop-afløser, er der lige kommet en ny specialudgave af L3800 serien. Den understøtter ikke portbar (portreplikator), men er til gengæld utrolig billig.
Kun 13995,- inkl. moms for en workstation maskine med Mobile Pentium 4 2200 MHz, 512MB RAM, 60 GB harddisk og 15" SXGA TFT skærm (1400x1050 i opløsning)
Se konfigurationer og priser her på L3800
Se konfigurationer og priser her på M2400N

Desuden er der special kampagne på M2400E - P4-1800 Mobile, 384MB RAM og DVD-CDRW drev. 11495,- inkl. moms.
 

 
En bærbar med centrino processor er at foretrække efter min mening!

    Centrino:

Fordele ved centrino!

- Ydere mere
- Nyere teknologi (pladsbesparende)
- Lavere varmeudvikling
Avatar billede ird Praktikant
31. december 2003 - 11:51 #8
3D grafik og nye spil på en bærbar er for mange et ukendt område, men der findes faktisk en række grafikkort, eller rettere grafikchips, som kan lave hurtig og god 3D grafik på en bærbar. Prisen for at få disse grafikchips kan dog være ret høj og har man allerede købt sin bærbar kan det i mange tilfælde være umuligt at opgradere. Grafikken i en bærbar kommer ikke fra et kort som man kender det fra sin stationære, men fra en enkelt chip som er indbygget i bundkortet på den bærbare pc!
De bærbare hvor grafikchippen sidder på et printkort for sig selv i den bærbare kan dog sjældent opgraderes da nyere udgaver af "grafikkortet" ikke sælges i almindelig handel og disse ofte skifter design, dvs. at der enten ikke er plads til at sætte et nyt kort i eller så kræver kortet en ny slags stik eller strømforsyning som ikke findes i den bærbare. Når man vælger bærbar pc er det derfor vigtigt at gøre op med sig selv hvad man får brug for og måske får brug for, for maskinen kan sandsynligvis ikke opgraderes.

ATI Mobility Radeon 9000
Den første mobilchip der understøttede DirectX 8.1, og derfor kunne lave flere avancerede 3D effekter end sine konkurrenter der fandtes på udgivelsesdatoen. Chippen er grundlæggende meget tæt på ATI's Radeon 8500 grafikkort til de stationære pc'er, og ydelses på Mobility Radeon er i nye spil på højde med dette. Der er dermed tale om en chip der kan det samme som ethvert andet moderne DirectX 8.1 kompatibelt grafikkort.
Chippen findes i med både 32 og 64 MB hukommelse, hvor udgaven med 32 MB hukommelse ikke er sat til at køre nært så hurtigt som 64 MB udgaven.
Mobility Radeon 9000 har lige som sin forgænger indbygget mulighed for ATI's PowerPlay, så der kan spares på strømmen.
Producenter der bruger (eller har brugt) denne chip i deres bærbare er bl.a.: Dell, HP (Compaq), ECS og Medion.

ATI Mobility Radeon 9600
Nyeste 3D chip fra ATI til bærbare, og denne gang med understøttelse af DirectX 9 og forbedret ydelse.
Avatar billede ird Praktikant
31. december 2003 - 11:53 #9
I dag leveres der to forskellige batterier. Det ene er et Lithium-Ion (Li-Ion), samt et NiMH batteri. Li-Ion batteriet bliver leveret til næsten alle maskiner i dag og kan klart anbefales, da det er mindre og lettere samt mere kraftigt. Til gengæld er det også en del dyrere end NiMH batteriet, der udmærker sig ved at være billigere i anskaffelse, men til gengæld er lidt mere klodset, da det kræver en større fysisk størrelse for at kunne rumme samme mængde energi som et Li-Ion batteri. Et godt 8-cellet batteri til en Pentium 4 Mobile holder typisk i ca. 2,5 time ved normalt brug. Men det svinger meget, alt efter hvad man bruger sin maskine til. En stor strømsluger er CD-ROM drevet. Så bruges det ofte, skal man regne med at skære et kvarter eller to af batteritiden. 100% CPU udnyttelse er også noget som dræner batteriet ekstremt, egne erfaringer har vist batteritider på ¼ af tiden.

Jeg har rodet med bærbare faktisk siden de udkom, og mener selv jeg har fået lidt styr på skidtet :)
Avatar billede ird Praktikant
31. december 2003 - 11:56 #10
Det som mange ofte går efter som det primære, er prisen de skal betale for deres bærbare computer.
Som udgangspunkt ligger bærbare i en prisklasse der hedder 7-18.000 kr., når vi taler om privatpersoner. Det er så her jeg mener, at mange går galt i byen, nemlig ved at vælge en model til 7.000 kr., fordi man ikke ser forskellen på den billige, og så den dyre som står ved siden af.
Priser mellem 10.000 og 25-000 vil være mit råd at spendere på en bærbar. Men selvfølgelig afhængig af hvad man skal bruge den til! En bærbar til under 10.000 kr. kan fint bruges, hvis ikke kravet er så stort
Vægten spiller også ind og den variere  fra model til model.  Jo lettere den bærbare skal være, jo dyrere er den. Derudover er der jo ting som design. Generelt betyder et ”slankere” design og mindre vægt som regel at den bærbare har færre udvidelsesmuligheder. Til gengæld er den lettere at have med sig. Engang blev en bærbar typisk betragtet som en stor klodset genstand, der var langsom og vejede mindst 3 kg. De dage er ovre, da vi i dag har mulighed for, at købe dem med en vægt helt ned under 1 kg.

Sikke en omgang :) Opretter under mit minisite står mit ICQ nummer, og har du ting du gerne vil have hjælp men kontakter du mig bare :) Dette skal selvfølgelig ikke koste point *G*
Avatar billede spiritusanta Nybegynder
31. december 2003 - 11:57 #11
Som ird siger, så er et Li-Ion batteri det bedste man kan få, fordi det er kraftigere, men også fordi det holder bedre.
En svaghed ved andre batterier, er at det lige så langsomt med tiden mister sin styrke, dvs. du vil med tiden få mindre og mindre batterilevetid på din bærebare. Derimod vil et Li-Ion batteri bevare batterilevetiden meget længere.
Avatar billede ird Praktikant
31. december 2003 - 12:00 #12
Enig!
Avatar billede ird Praktikant
31. december 2003 - 12:01 #13
Avatar billede jpvj Nybegynder
31. december 2003 - 12:01 #14
ird>
"Jeg har rodet med bærbare faktisk siden de udkom, og mener selv jeg har fået lidt styr på skidtet :)" og "En bærbar med centrino processor er at foretrække efter min mening!" strider da mod hinadnen :-)

Der findes ikke en centrino processor...

Centrino(TM) er Intels varemærke for:

SANTA CLARA, Calif., Jan. 8, 2003 - Intel Corporation said today Intel® Centrino™ mobile technology is the new brand name for its upcoming wireless mobile computing technology. The new brand signifies Intel's best technology for notebook computers, based on a new mobile processor microarchitecture and wireless capability as well as features designed to enable extended battery life, thinner and lighter form factors, and outstanding mobile performance.
Avatar billede espersen Novice
31. december 2003 - 12:01 #15
ird : ser frem til at se din laptop-buy-guide !
Avatar billede spiritusanta Nybegynder
31. december 2003 - 12:03 #16
Man kunne jo også købe sig et fuel-cell batteri ;)
Avatar billede spiritusanta Nybegynder
31. december 2003 - 12:04 #17
men indtil videre vil jeg stadig anbefale Li-Ion
Avatar billede ird Praktikant
31. december 2003 - 12:04 #18
http://www.laptop4u.dk/varer.php?serie=FujitsuS

Øverste rammer faktisk den pris du vil yde med og den kan jeg anbefale uden tøven
Avatar billede spiritusanta Nybegynder
31. december 2003 - 12:06 #19
men kun med 1ghz og 256ram???
Avatar billede ird Praktikant
31. december 2003 - 12:10 #20
Det er centrino!
Avatar billede spiritusanta Nybegynder
31. december 2003 - 12:10 #21
Kender ikke så meget til lige netop den... er den god/hurtig?
Avatar billede ird Praktikant
31. december 2003 - 12:12 #22
De yder langt mere end clockfrekvensenken 1,5 Ghz Centrino ydelsesmæssigt sagtens slå en 2,5 Ghz P4.

Jpvj-->

Processorfabrikant Intel, er næsten enerådende indenfor processorer til det bærbare marked. Intel har i dag tre forskellige modeller, nemlig Celeron, Pentium 4 samt Pentium M.
Intel Celeron processoren er rettet mod forbrugerne, der oftest kræver meget værdi for pengene, hvorimod Intel Pentium 4 processoren er rettet mod det hastighedskrævende marked, som skeler mindre til prisen, men mere til højest mulig hastighed. De to processorer komplementerer fint hinanden mht. hastighed og pris. Ydelsesforskellen er ca. 20% i Pentium 4's favør, hvis de to processorer kører samme hastighed.
I 2003 introducerede Intel den vel nok største nyhed indenfor notebooks i lange tider. Centrino platformen blev introduceret, for at efterkomme ønsket der generelt går igen for alle notebookejere - længere batteritid! Kort beskrevet består Centrino platformen af 3 ting. Den nye Pentium M processor, 855 chipsettet samt indbygget 802.11b trådløst netværk. Ydelsen er på højde med de bedste Pentium 4 processorer, men varmeudledningen er holdt på et minimum pga. den meget Processorfabrikant Intel, er næsten enerådende indenfor processorer til det bærbare marked. Intel har i dag tre forskellige modeller, nemlig Celeron, Pentium 4 samt Pentium M.
Intel Celeron processoren er rettet mod forbrugerne, der oftest kræver meget værdi for pengene, hvorimod Intel Pentium 4 processoren er rettet mod det hastighedskrævende marked, som skeler mindre til prisen, men mere til højest mulig hastighed. De to processorer komplementerer fint hinanden mht. hastighed og pris. Ydelsesforskellen er ca. 20% i Pentium 4's favør, hvis de to processorer kører samme hastighed.
I 2003 introducerede Intel den vel nok største nyhed indenfor notebooks i lange tider. Centrino platformen blev introduceret, for at efterkomme ønsket der generelt går igen for alle notebookejere - længere batteritid! Kort beskrevet består Centrino platformen af 3 ting. Den nye Pentium M processor, 855 chipsettet samt indbygget 802.11b trådløst netværk. Ydelsen er på højde med de bedste Pentium 4 processorer, men varmeudledningen er holdt på et minimum pga. den meget

strømeffektive Pentium M processor, så en Centrino notebook er generelt en pæn del mere støjsvag, end en Pentium 4 notebook
En anden fabrikant på det mobile processormarked er AMD (Advanced Micro Devices). De leverer i øjeblikket "kun" den prisbillige Athlon XP Mobile processor til det mobile marked. Den er på samme måde som Centrino, som yder det samme som Pentium 4, men opererer ved en del lavere MHz. Derfor har AMD en produktrating som de bruger i stedet. Dvs. en AMD Athlon Mobile XP2500+, i virkeligheden kun kører 1833 MHz, men yder det samme som en tilsvarende Intel Pentium 4 der kører ca. 2500 MHz.

Og så er der det med kvaliteten... Mange mennesker har den opfattelse, at AMD processorer er af en dårligere kvalitet end Intel processorer, og måske endda også omvendt... Lad os slå fast, at hverken AMD eller Intel er af dårligere kvalitet i forhold til hinanden. De to fabrikanter producerer begge processorer, der lever op til de strengeste krav. Der hvor kvaliteten kan briste, ligger hos producenterne af notebooks. AMD processorer er en del billigere end Intels ditto, og bliver derfor oftest brugt i de billigste notebooks på markedet. Derfor kan der være en forskel på kvaliteten af de forskellige notebooks, da en billig maskine til 8.000,- typisk ikke er skruet så godt sammen, som en IBM til 30.000,-

Den største faldgrube indenfor notebooks de her år, er valget mellem en Intel Desktop processor og en Intel Mobile processor. Hastigheden og ydelsen er den samme, men forskellen er stor hvad angår støj og batteritid. Lad os slå en ting fast fra starten: en desktop processorer er beregnet til stationære.
Derfor er det meget vigtigt, et en bærbar PC har en Intel Mobile CPU, da den benytter mindre strøm. Dette er positivt, da den så kan køre længere på et batteri. Desuden vil en Intel Mobile bærbar typisk være langt mere støjsvag, da det mindre strømforbrug betyder en mindre energiudladning, og derfor ikke kræver en blæser der kører konstant for at køle maskinen ned. En Intel Desktop processor kræver langt mere strøm, og derfor kører blæseren næsten konstant.
Avatar billede ird Praktikant
31. december 2003 - 12:15 #23
Nu er hele min køberguide ved at være udleveret!

Om du tror mig eller ej jpvj betyder ikke så meget.  vil ikke bruge tid på at overbevise dig eller andre om det jeg ved og ikke ved. Nu har jeg givet mit besyv med her, og så kan opretter eller I andre bruge det eller ej!

Godt nytår
Avatar billede espersen Novice
31. december 2003 - 12:16 #24
Enig med ird her : sidder i disse dage med en af mine venners nye laptop (en Acer 300 tablet pc) - det er slående hvor lidt man hører blæseren - den kører næsten ikke !!  Støj er endnu et godt argument for Centrino ;-)
Avatar billede spiritusanta Nybegynder
31. december 2003 - 12:17 #25
Kender ikke så meget til Centrino... men også den batterilevetid, ser da ganske fornuftig ud :)
Avatar billede ird Praktikant
31. december 2003 - 13:03 #26
ups glemte at droppe et svar i tilfælde af opretter kunne bruge det :)
Avatar billede yappa Nybegynder
31. december 2003 - 13:18 #27
takker for alle rådene. Skal lige bruge lidt tid til at fordøje det hele, så vender jeg stærkt tilbage :)
Avatar billede jpvj Nybegynder
31. december 2003 - 13:23 #28
ird> Du behøves ikke skrive det til mig... jeg er Intel Product Integrator og følger sådan rimeligt med i deres product portefølge...

Men bortset fra argumentet om at kunne spille, så er jeg 100% procent af samme holdning: Køb en Centrino notebook.

Intel garanterer i øvrigt at driverne til en centrino notebook passer til alle andre centrino notebooks, så det er også et argument hvis man er virksomhed og ikke vil bruge så megen tid på specielle opsætninger... Centrino skulle forresten have en livscyclus på ca. 18 mdr. før næste generation bliver frigivet.

Nu smutter jeg fra denne tråd!

Held og lykke med købet og godt nytår til alle!

/JP
Avatar billede nse Nybegynder
31. december 2003 - 13:28 #29
Hvis du skal købe en subnotebook, som den ird anbefaler synes jeg klart, at du skal købe IBM eller Toshiba...
Avatar billede nse Nybegynder
31. december 2003 - 13:30 #30
Iæsr IBM er tungt på markedet for ultra bærbare. Jeg har selv en X24 og, da jeg bruger den til arbejde har jeg ikke brug for den store ydeevne, men jeg har virkeligt nydt, at den er så mobil.
Avatar billede ird Praktikant
31. december 2003 - 13:31 #31
IBM er altid nice :) Toshiba skulle lancere en ny men ved ikke om den er kommet.

Ligemeget hvad så er en bærbar altid første valg hvis det er en spillemaskine du skal bruge :)

Jpvj--> dig skulle jeg have snakket med inden jeg skrev min køberguide så :)
Avatar billede mat Nybegynder
31. december 2003 - 13:45 #32
ird > "Ligemeget hvad så er en bærbar altid første valg hvis det er en spillemaskine du skal bruge :)" - ahvafornået?!? det strider da godt nok mod alt hvad jeg har bildt mig selv ind, er det mig der er misinformeret når jeg mener at en hjemmebygget stationær er at foretrække til spil? (og iøvrigt har væsentligt bedre opgraderingsmuligheder).

-mat
Avatar billede ird Praktikant
31. december 2003 - 13:46 #33
akk skulle stå ikke første valg *G*
Avatar billede ird Praktikant
31. december 2003 - 13:48 #34
Skal dog lige siges at de nye grafikkort kan levere en fandens godt grafik iforhold til tidligere! især det nye ATI Mobility Radeon 9600
Avatar billede yappa Nybegynder
31. december 2003 - 16:29 #35
Takker for svarene. Nu skulle jeg vist være rustet til at finde den helt rigtige computer
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester