Er det god forretningsskik?
Hejsa.Jeg har haft en oplevelse med ComputerButikken på Falkoner Allé, som jeg gerne vil høre jeres mening om.
Jeg er ved at lave trådløst netværk hjemme hos mig selv, og i den forbindelse købe jeg en Sitecom WL-122 trådløs router og nogle trådløse netkort.
Dagen efter havde jeg problemer med at konfigurere routeren, og jeg resettede den nogle gange. Pludselig havde den tabt hele sit web-interface, så jeg slet ikke kunne komme ind og konfigurere den.
Jeg fik den byttet, og kom hjem med en ny. Denne gang lykkedes det at komme på nettet med den i en uges tid. Pludselig var der ingen netadgang, og den havde tabt interfacet igen. Jeg gik på nettet med modem, og læste inde på Sitecoms hjemmeside at det var en kendt fejl, og man kunne hente et nyt filsystem, og uploade det. Instruktionerne til dette fandtes dog kun på hollandsk, hvilket ikke er mit stærkeste sprog...
Jeg gik ned til ComputerButikken, og fortalte om tingene, og at jeg ikke ville have den router, når den nu havde en kendt fejl.
Det kunne de sådan set godt forstå, men jeg kunne ikke få pengene tilbage, da jeg havde smidt emballagen væk (den havde jo virket en uges tid). Jeg spurgte om, hvad han ville bruge emballagen til, da han jo ikke skulle sælge en defekt router. Det kunne han ikke lige svare på.
Efter at have diskuteret med ham i et stykke tid, blev det sådan, at han ville ringe til sin leverandør. Hvis han kunne få en ny router i emballage, kunne jeg få mine penge tilbage. Ellers kunne jeg kun få routeren ombyttet.
Det endte heldigvis sådan, at jeg fik mine penge tilbage i går.
Men er det ok, at ComputerButikken ikke giver penge tilbage for en vare, som de allerede har ombyttet een gang, og som viser sig at have en indbygget fejl?