Avatar billede ccphilip Nybegynder
13. december 2003 - 11:46 Der er 6 kommentarer

Netværks problemer

Vi har en hjemmeside der hedder www.computer-care.it, og vores server er sat op med Active Directory hvor vi har konfigureret den i dcpromo Vi har selvfølgelig sat den til at være computer-care.it osv. Men alle vores maskiner der kører i netværket kan ikke se vores egen hjemmeside. I dns opsætningen står Forwards til computer-care.it, hvis vi ændrer det til computer-care.dk fx, så virker det godt nok, men det er jo ikke vores hjemmeside. Nogen har har et bud
Avatar billede webcon Nybegynder
14. december 2003 - 00:24 #1
Efter hvad jeg kan erindre om 2000 opsætning, må du helst ikke bruge samme domænenavn til din domæne på netværket som din hjemmeside, jeg kan ikke lige huske hvorfor, men det er bare sån´ jeg husker om 2000 opsætning.
Avatar billede awarberg Nybegynder
17. december 2003 - 11:24 #2
Ja du må helst ikke kalde dit interne domæne det samme som dit FQDN, med mindre du selv hoster DNS serverne til dit internet domæne.

Problemet er, at computere i dit domæne i virkeligheden hedder <computernavn>.computer-care.it og der kan opstå forvirring om hvilke DNS server der skal forespørges, når du vil kontakte en computer på dit interne domæne.
Skal man have fat i DNS serveren der peger på internet domænet eller din interne dns server?

Microsoft anbefaler at man navngiver sit interne domæne som <domæne>.local (eller et andet ikke-registreret top level domain).

Nu risikerer man at få problemer, for de fleste routere tillader ikke, at man "går ud og ind igen" når man skal have fat på en webserver der ligger bag egen router.
Konkret betyder det, at du måske ikke kan skrive www.computer-care.it fra computer-care.local domænet.
Det løses ved at opsætte en forward lookup zone i DNS manager der hedder computer-care.it og lave en ny host der hedder www, som peger på webserverens interne ip-adresse.

Held og lykke.
-Andreas
Avatar billede ccphilip Nybegynder
17. december 2003 - 13:39 #3
Hej

Jeg har tilføjet den forward i dns, og det virker så, men vores email virker ikke vi kan ikke få forbindelse til pop3.computer-care.it, er det noget man kan sætte op også?
Avatar billede awarberg Nybegynder
17. december 2003 - 13:45 #4
Tilføj endnu en host der peger på pop3.computer-care.it's ip adresse, ligesom for din webserver.

Ved at lave en forward lookup zone har du sådan set overtaget opslag der falder ind under computer-care.it domænet og er nødt til at administrere alle hosts under domænet manuelt. Selvfølgelig kun når du er på lokalnetværket. Kommer du "udefra" (fra internettet) vil du bruge andre dns servere til opslag under domænet.

-Andreas
Avatar billede ccphilip Nybegynder
17. december 2003 - 13:54 #5
Jeg har har tilføjet en host der hedder pop3 som peger på vores ip, men det virker desværre ikke, nogle andre bud. På forhånd tak
Avatar billede awarberg Nybegynder
17. december 2003 - 14:16 #6
Ved navneopslag på pop3 og www -.computer-care.it ser man at de to hosts deler ip-adresse (jeg antager at du har ændret dns records hos din udbyder, så de peger på din web og pop3 server)

Hvilken IP-adresse peger du www på? Hvad med pop3? De skal være ens hvis det er samme computer.

Ellers må du i gang med noget fejlsøgning. Giver navneopslag (nslookup host.tld) den ønskede ip-adresse? Er routen i orden, kan du pinge osv.? (kører tjenesterne?)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester