Debian som printserver uden Linux driver
Har lidt svært ved at definere en præcis titel på spørgsmålet... Men skal prøve at forklare mig frem:Jeg er ved at sætte en server op herhjemme, som skal bruges til intern fildeling, webserver, mailserver (evt. andre serverting) samt printserver. Den printer, den skal hoste, er en Canon i850, som der ikke umiddelbart findes nogen velegnet Linux driver til.
Bl.a. derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, om der er et program, som kan mappe USB-porten, som printeren sidder på, til en netværksport - som en hardware printserver gør det - så serveren ikke behøver nogen drivere til printeren - men blot sender trafikken videre - og klienterne sørger for drivere til printeren.
Det vil være at foretrække, hvis programmet ligger i Debians pakkesystem - men det er ikke et must.
På forhånd tak
-Per