Besynderligt periodisk boot-problem
Jeg har haft min hjemmelavede PC i et par måneder og har hele tiden haft et dødirriterende periodisk problem, som jeg ikke kan tackle. Når PC´en har været slukket i mere end ca. et døgn kan den ikke boote normalt. PC´en \"låser\" og der kommer ikke noget skærmbillede. Award Bios giver ét langt og to korte beep, hvilket skulle indikere et grafikproblem. Jeg kan kun genstarte maskinen ved at slukke og tænde på strømforsyningens hovedafbryder, hvorefter PC´en booter normalt. Undertiden har det dog været nødvendigt at geninstallere grafikdriveren, idet denne tilsyneladende er \"blevet smidt af\". Når maskinen herefter kører kan jeg re-boote lige så meget jeg har lyst til uden problemer.Maskinen kører ellers ok. Eneste kedelige ting er en tendens til at låse i IE (men hvad gør ikke det???)
Min maskine er konfigureret således:
Aopen kabinet (250 W)
Epox EP-8KTA
AMD Duron 600 MHz
SoundBlaster Live
Microstar TNT-II, 32 MB (tidligere et Savage S3, 16 MB)
CD-ROM og brænder
Samsung SyncMaster 750p
98ME
Jeg har skiftet grafikkort, opdateret samtlige drivere, flashet BIOS, tjekket back-up batteri, formatteret harddisk, geninstalleret ME. Jeg synes det var blevet bedre, da jeg havde skiftet grafikkort, men da PC´en havde stået stille i juleferien dukkede problemet op igen. Jeg har en mistanke om at det kan være et strømforsyningsproblem (selv om den burde være stor nok).
Kan nogen PC-ørn hjælpe mig ????????