12. november 2003 - 14:24Der er
5 kommentarer og 3 løsninger
Oracle & SAN
Jeg er ret ny indenfor Oracle/SAN, så jeg et par spørgsmål vedr. fil placering. Hvordan sikres data i min Oracle database bedst samtidig med at høj hastighed opnås.
Jeg har en Oracle server, et SAN og tape backup til rådighed.
1) Hvor placeres data filer, control filer og redolog filerne? 2) Hvilke RAID bør vælges på SAN? 3) Hvilke(t) drev anvendes til restore/recovery? 4) Andet jeg bør overveje....? :-)
1) Hvis det "blot" er et san uden cluster, så er der ikke noget i vejen for at placere det hele på san.
2) det mest optimale for det konkrete san. Normalt ville jeg lave raid 1, men da det "smider" mange diske væk, så vælges ofte raid 5 - dog ikke min anbefaling.
3) gad vide hvad du mener?
4) nej, da et san alene er diske - så det er de samme overvejelser, som hvis det er lokale diske i maskinen.
ad 1) Jeg har et RAID5 (3 diske) og et RAID 1 (2 diske) til rådighed. Jeg vil gerne have 3 kopier (dvs placeret på 3 forskellige diske) af control filer og redolog filerne. Bør jeg lægge control/redolog på både RAID5, RAID1 og Oracle serveren.... eller er RAID5 nok?
Som 'lap' meget korrekt beskrev er RAID5 en sikker performance dræber for Oracle. Selv de dyre avancerede udgaver udbudt af EDS og Hitachi giver dårlig performance.
Du har ikke fortalt noget om størrelsen og aktiviteten i databasen, men jeg ville udfra dit oplæg vælge:
På RAID1: Redo logfiler (begge logmembers), index tablespaces, Oracle binaries, control-files
På RAID5: data tablespaces, archivelog files, control-files
Begrunden for ovenstående fordeling er at jeg ønsker at lægge de mest i/o tunge filer på RAID1. Der hvor RAID5 er specielt dårligt er under skrivninger. Control-filerne opdateres ikke så hyppigt så de er ikke sårbare. Logfilerne og index tablespaces opdateres hyppigt. Hvis jeg selv skulle vælge ville jeg lægge logfilerne på RAID1 volumes styret af to forskellige diskcontrollers, da jeg har haft et par cases med "billigt" hardware hvor controlleren har fejlet og ødelagt begge logmembers.
1) Hvor placeres data filer, control filer og redolog filerne? Vi har lavet et stort SAN på raid 0/1 hvor alle datafiler ligger. Et seperat disk raid 0/1 er allokeret til archive Og så spejler vi redologfilerne på 2 andre raid 0/ 1diske - sammen med controlfilerne.
2) Hvilke RAID bør vælges på SAN? Raid 0/1 for performance
3) Hvilke(t) drev anvendes til restore/recovery? Hvis man skal restore, skal man altid tage en backup af det eksisterende - inden man overskriver. Når backuppen er taget(af det der IKKE virker), skal den vel bare lægges hvor den oprindelige lå.
4) Andet jeg bør overveje....? :-) Overvej evt. hvor stort et område du afsætter på dit SAN. Kan det lade sig gøre at udvide det dynamisk, eller skal det hele ud på bånd og reformateres for at få mere plads ?
Hvis SAN'et bliver brugt til andet end dit Oracle system, skal du nok overveje at lave en seperat pulje til dit system. Dette for at sikre at du ikke pludseligt kan levere den I/O der er behov for. Snak med din leverandør om hvordan det gøres bedst med jeres SAN løsning.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.