09. september 2003 - 21:07Der er
39 kommentarer og 1 løsning
100 mbit problemer
jeg har søgt og søgt her på eksperten efter svar på dette spørgsmål, men det virker mærkeligt
Problemet er at jeg har trukket et alm netkabel fra switchen til min PC, langs fodpanelet gennem 3 rum. Det burde jo virke, og da det ikke virkede i starten var jeg sikker på der var noget galt med kablet, så jeg trak et nyt. Med samme resultat, der er ingen forbindelse på 100 mbit, meget mærkeligt, jeg roder videre og på et tidspunkt kommer jeg til at prøve at sætte min forbindelse til 10 mbit, og vupti, nu virker det!!! pludselig er der forbindelse. Jeg har siden prøvet at trække et lidt kortere kabel gennem dørene (det andet ligger jo langs væggene) og der kunne jeg sagtens køre 100 mbit. Jeg kan ikke komme med anden forklaring end at der må være noget støj på linien for jeg kan se, udfra andre spørgsmål herinde, at man max kan trække et 100 m netkabel, dette må nok være en tilnærmet længde men er dog langt fra de ca. 30 meter jeg har trukket.
Er der nogen der kan fortælle mig hvad der går galt her ?
det ligger langs fodpanelet og nogen radiatorer, ved ikke om der skulle ske at gå nogen strømførende ledninger sammen med, det er en gammel lejlighed, men jeg tror det ikke...
har ikke prøvet med 30 meter gennem rummene endnu, men næsten, 20 eller deromkring...
Har i nogen ide om det evt hjælper at primitivt afskærme det med sølvpapir fx ??
Ved auto er der heller ikke forbindelse, selvom den her siger at netkablet er sat i, kan ikke pinge routeren så... lige meget med port i switch. De 3 dioder på switchen blinker på engang sådan lidt sporadisk når jeg prøver at kører 100 mbit
Jeg tænkte på at prøve det 30m kabel ude ved switchen uden at føre det igennem rumne.
Lidt kan det måsek godt hjælpe med sølvpapir, men vil så anbefale dig at købe nogle STP-kabler, som er skærmede. I hvert fald skal det være Kategori 5 kabler. Er det det?
Blinker switchen også sporadisk ved brug af det korte kabel?
Når du siger du ikke kan pinge routeren, er du så sikker på at netværksindstillingerne er korrekte?
Du kan trække 100m installationskabel, men kun ca. 30m patch kabel. Det lyder som om du har trukket patch kabel, og du er således tæt på grænsen. Desuden er det en forudsætning at du bruger cat 5 kabel, men det gør du vel også, ikke?
kabel og stik er i orden, var endda meget forsigtig da jeg trak kablet for anden gang, bare for en sikkerheds skyld, og stikkene har jeg prøvet at skifte flere gange
Jeg spørger mest fordi jeg ville være temmelig træt af at ofre penge på et skærmet kabel der heller ikke virkede
jeg er sikker på routeren, det virker jo fint med 10 mbit (ellers kunne jeg heller ikke skrive her :) og den har IP 10.0.0.1 på det interne net, så den er god nok
tror jeg prøver det med sølvpapir :) det kunne jo være
Switchen blinker kun sporadisk ved 100 mbit på det lange kabel
Jeg er ikke sikker på at det vil afhjælpe dit problem, men det vil forbedre kvaliteten.
Men det kræver også at din switch og netkort følger med!
Er det samme maskine der virker fint med et kort og langt kabel? Hvis ikke er du så sikker på at det netkort der hvor du bruger det lange kabel kan klare 100mbit?
Jeg har svært ved at tro at skærmning hjælper, men man ved aldrig. Den bedste test er at lave et kabel i samme længde og trække det en anden vej.
Lige for at være sikker på at vi forstår hinanden: Patch kabel er blødt, har mange corer for hver leder og det er egnet til montage af RJ45 stik. På patch kabel står der PATCH trykt på isoleringen.
Installationskabel har kun 1 core pr. leder og skal monteres i en gaffel som dem, der er i vægdåser. Herpå bør man ikke montere RJ45 stik, de holder ikke ret længe. Dæmpningen er lavere og kabelimpedansen er mere veldefineret i installationskabel end i patch kabel, derfor forskellen.
hvor for man fat i sådan noget installationskabel, for det lyder ikke som om du snakker om det man kan købe (RJ45 STP) som skærmet kabel hos fx Bjtrading
htm:
det er samme maskine ja, det "korte" kabel er ca. 20 m og går bare igennem dørene, og det virker, det andet går langs væggen igennem rummene og er ca. 30 meter, og virker kun på 10 mbit
Skærmet findes også både som patch og som installationskabel. Hvis leverandøren ikke specificerer om det er det ene eller det andet må du spørge. Husk dog at du så også skal have fat i vægdåser.
2 skærmede vægdåser, STP patch og installationskabel, skærmede RJ45 stik og en ny tang. UHA, det lyder dyrt.
Nu lærer nød jo som bekendt famlende forsker at fuske. Jeg ville nok overveje at sætte en 200 kroners switch et sted på strækningen....
har målt kablet efter i længden, og det er MAX 20 meter, og har endda kortet noget af det senere... så det er nærmere 16 meter nu eller mindre, kan korte mere af ved at flytte switchen, det vil jeg nok prøve
Rækkefølgen er (i begge ender) med klipsen opad og kablet gående væk fra :
Nogen der ved om kvaliteten af netkort betyder noget, i øjeblikket sidder der bare et standard Realtek RTL8139(A), det kunne jo evt skiftes til noget 3com, Intel eller andet kram, hvis det altså giver noget... switchen er også en billig Realtek
Det er din stikforbindelse, der er helt gal. Det er korrekt at rækkefølgen skal være den samme i de to ender, men de to midterste ledere skal udgøre et par og de to udenom de to midterste skal udgøre et par, ellers sker der netop det, du oplever.
ej nu må du liiiiige tage en pause... Hvis et kabel er ens i begge ender, så er det ens i begge ender, og det er da fuldstændig ligegyldigt hvordan man ligger ledningerne... der er jo ikke forskel på dem bortset fra farven, der er da ikke modstands forskel i ledningerne vel ???????
forskellen er da ikke eksisterende på en ens forbindelse og en anden ens forbindelse, MEDMINDRE der skulle være forskel i ledningsevnen i de forskellige kabler, det skal jeg så ikke gøre mig klog på, men det skal jo være en forskel i kobberet
Det er kun et krydset kabel der skal byttes om jo.
Jeg har lavet masser af kabler der virker fint på den omtalte måde
det jeg mener er at på din måde bliver den samme "leder" i switchen connectet til den samme leder i netkortet som på min måde, ledningen har bare en anden farve
Rækkefølgen er som redhat9user påpeger ikke ligegyldig, specielt når der er tale om lange kable. UTP kabler betyder Unshielded Twisted Pair, hvor lederne er snoet parvis for at minimere udstrålingen fra de enkelte ledere, derfor er rækkefølgen vigtig. Du vil formentligt ikke opleve nogen forskel, når der er tale om korte kabler - sålænge de er ens i begge ender - men når du taler om lange kabler har det stor betydning
Din måde virker helt givet på korte afstande, men det er hamrende forkert. Prøv lige med dit fejlende kabel på min måde og lad os se om ikke vi forstår hinanden bedre bagefter.
Prøv at fjerne 10 cm af yderkappen på et UTP kabel og fortæl mig så om du kan se hvorfor lederne er farvet som de er. Hvert par er en grundfarve og denne farve blandet med hvid. Hvert par er snoet sammen, deraf navnet UTP = Unshielded Twisted Pair altså uskærmede snoede par. Hvert par udgør en balanceret forbindelse, der har en veldefineret karakteristisk impedans, og som i kraft af parsnoningen har stor støjimmunitet.
Ved 100Mbit benyttes de 2 midterste par. Af historiske årsager er de forbundet som jeg angiver ovenfor. Da der en gang i stenalderen (+- nogle tusinde år) kun var behov 1 par benyttede man det midterste par. Da man så havde brug for 2 par blev de tilføjet udenpå det oprindelige par. De to sidste par benyttes ikke til 100Base-T som er den standard, der benyttes herhjemme. Anderledes forholder det sig med 100Base-T2 og T4, men de benyttes stort set ikke i DK.
Når du forbinder stikket som du gør signallerer du med et balanceret signal på en leder i hvert sit par. Dermed ryger både kabelimpedans og støjimmunitet.
Jeg kører forresten 100Mbit/30 meter på patch kabel med 2 forbindelser i et enkelt kabel. Dette naturligvis ved kun at forbinde midterparrene.
Jeg har konstrueret Ethernet interfaces (100Mbit og især gigabit) i mange år, så jeg bilder mig ind at jeg ved hvad jeg taler om.
sasdk>> billedet på dit link er lidt utydeligt, men hvis du ser godt efter kan du se at det er tegnet som jeg siger. Teksten nedenunder er korrekt, men kan nemt misforstås i den retning, du tolker det, men læk mærke til at det kun er en opremsning af parrene.
nyreslag nyreslag nyreslag!!!!! jeg ser min egen dumhed nu, eller vores, vi var 3 der snakkede om at det da ikke kunne være anderledes... god forklaring, den hjalp den koffein-trængte tomgangshjerne på gled... et lys blev tændt :)
og så virker det selvfølgelig... som sædvanlig, gør som der står skrevet i vejledningerne ;)
vi havde bare set os blinde på at det samme i hver ende måtte være det samme i hver ende... skulle vist have ventet med at kommentere til jeg havde prøvet, så ville det kun være flovt her ;)
Jeg valgte RH fordi jeg har en kollega, der kunne hjælpe mig i gang (har kørt Linux i mindre end et år). Jeg bruger Linux til udviklingsarbejde, og er faktisk ret tilfreds med mit valg. Man kan altid få en RPM pakke til Redhat. Og nej, jeg bruger ikke altid open source, så jeg kan ikke bare oversætte selv.
Jeg aner faktisk ikke hvad Gentoo er, kører det dobbelt så hurtigt og 4 gange så stabilt eller hvad? Jeg vil gerne lære noget nyt.
det er vist mest religion, men hvis du godt kan lide RPM systemet vil du elske functionen "emerge" i Gentoo der kan hente et program ned, og finde alle de pakker det skal bruge for at virke... og det være sig både om du ønsker binær version eller selv vil compile dine programmer...
Og så får man fra starten af meget mere kontrol med hvad der sker, man bygger systemet op fra bunden, ikke så svært som man skulle tro da dokumentationen er virkelig god, men Rehat er jo også et rigtig godt system, ingen tvivl om det. Forskellen er ikke vildt stor
Jeg fik formuleret mig lidt forkert, det er egentlig ikke RPM, der gør at RH virker godt for mig, men det faktum at man altid kan få en binær (typisk pakket ind i RPM) til RH.
Jeg tror helt bestemt at jeg kommer til at rode med andet end RH, men først skal jeg op på et vist fortrolighedsniveau.
Jeg har også haft en del problemer med Linux, men jeg opgav Bill og Windows ME for mindre end et år siden, så jeg er ret taknemmelig.
Efter så mange år med Bill og alle hans løgne om forbedrede stabilitet, nye farver og mail programmer, der eksekverer alt hvad det ser bag om min ryg er Linux med dets stabilitet, virusfrihed og utal af gratis utilities en fantastisk oplevelse. Med Windows svedte jeg hele tiden over om jeg gjorde noget, der destabiliserede systemet, nu udvikler jeg bare og forventer at det virker. Og det gør det jo, som Spies ville have sagt.
En ganske underlig oplevelse var at der under Linux faktisk ofte er noget, der hedder support. Det er ligesom alt drejer sig om at få tingene til at virke, ikke om $$$.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.