Import modul
HejsaJeg arbejder i et mindre software-firma, hvor jeg har udviklet et kundestyrings-program, og hvor en af funktionerne er fakturering. Mange af vores kunder bruger dette program i stor stil, fordi det er speciel tilrettet til deres branche. Men da der også er mange der bruger et regnskabs program (C5), er der jo en del dobbelt arbejde her.
Så det jeg ønsker er et modul til C5, som kan importerer disse faktura, jeg har en specifikation klar, da vi har været tæt på flere gange at få et samarbejde op at stå med en C5-udvikler, men det er ikke blevet til noget pga. forskellige årsager.
Den vigtigste årsag er at det ikke må koste en formue for os/firmaet at få det lavet. Vi vil hellere gøre det på den måde at den som vil lave det, tjener penge på at sælge det til vores kunde. Jeg kan ikke garanteret at så og så mange vil købe det, men jeg ved at vi mindst har fået forespørgsel fra 20 kunder indtil nu, og at vi har et kundegrundlag på ca. 500 der bruger programmet.
Og jeg er ret sikker på at hvis vi kører en kampagne vil der komme flere til.
Hvis der er nogen der tør tage udfordringen eller ønsker flere oplysninger, så skriv.