Manglende monitor driver
Jeg har opdateret min driver (ATI Catalyst 3) til grafikkortet, og har gjort det mange gange før, men igår gik det galt.Jeg plejer at starte med at lave en uninstall af min monitor, da den ellers bare skal installere en til, når grafikkortdriveren er indlæst på ny.
Herefter afinstallerer jeg "ATI Control Panel", og derefter selve grafikkortet, som begge sker fra "Add/Remove programs". Herefter genstartes PC'en.
Nu melder problemet sig så... Når jeg nu prøver at installere den nye driver, får jeg at vide, at det kan jeg ikke, da filerne til "Default Monitor" ikke er fundet. Jeg kan heller ikke nogen steder finde en måde at installere en monitor, kun "display adapters" i "Add hardware", og det er jo ikke det samme.
Jeg har aldrig mødt problemet før, så jeg er ikke klar over, hvorfor jeg nu pludselig ikke automatisk får installeret en monitor, som jeg plejer. Det skal siges, at jeg normalt installerer en anden monitor end "Default Monitor" når installationen af grafikkortet er på plads, og det er så den jeg afinstallerer igen.
Mit spørgsmål går på - hvordan kommer jeg videre, med mindre jeg skal bide i det sure æble og reinstallere hele Windows, hvilket jeg egentlig ikke rigtigt gider?