Online FPS-games med WAN - Er det noget der duer?
Jeg får ADSL på 1024/256 om kort tid fra TDC. Jeg har en kabelforbindelse i dag, men denne er sluttet direkte til en PC'er.Når jeg nu får ADSL, kunne jeg godt tænke mig at få et internt netværk op at køre. Jeg bor i en muremestervilla i 3 plan og kan her absolut se fordelen i WAN. Jeg har set lidt på en Linksys 11 Mbit med et par PCI WAN-kort. Efter hvad jeg lige kan vurdere skulle dette fungere OK som alm. netværk. Min eneste bekymring er dog lag ifbm. online gaming (Q3, RA3, UT2K etc.). En af grundene til jeg skifter fra kabel til ADSL er for at forbedre min ping (ligger typisk på 37-55, hvor TDC'ere ligger konstant på 31-33 med samme setup).
Er der nogen der har gode/dårlige erfaringer m.h.t. pingtider og WAN, og evt. hvilke produkter man skal vælge? Kunne godt tænke mig at høre fra en, der har skiftet fra LAN til WAN.
På forhånd tak for svar. Den med bedste velbegrundede svar løber med pointene - Hvad enten det er til fordel eller ej for WAN.
P.S.: Jeg er ligeglad med 54 Mbps standarden, hvis 11 Mbps giver lige så god ping. Jeg har ikke behov for den større båndbredde og synes 54 Mbps er for dyr...
Prismæssig regner jeg med WAN kan laves for ca. 1800,- med Linksys-produkter, og LAN for ca. 8-900,-. Dette er ved 2 stk. PC'ere og router/switch løsning.