Elegant forside i Word ønskes
Jeg skal bruge en forside i Word til en opgave jeg er ved at skrive i et projekt jeg har i IT-A på Sønderborg Handelsskole. Opgaven omhandler udarbejdningen af en hjemmeside og en database til en Idrætsforening kaldt Broagerlands Ungdoms- og Idrætsforening.Forsiden må godt udstråle at jeg har arbejdet med Database, hjemmeside og samtidig udstråle at det er en idrætsforening der er tale om. Evt. også nogle af de idrætsgrene man kan tilmelde sig i foreningen (Fodbold, Håndbold, Tennis, Badminton og Volley mm.)
Siden skal kunne være på en A4-side og være udskriftvenlig, altså have en primær hvid baggrund. Eftersom foreningens fodboldhold spiller i stribede blå og hvide spilledragter kunne jeg godt tænke mig at den blå farve kommer til at gå igen på forsiden. Html-koden på den blå farve er #0000ff , men det behøver ikke præcist være den farve, men noget i den stil…
Forsiden må dog ikke komme til blive domineret af sport, men mest database, tabeller og IT i det heletaget. Den skal også udformes så den ser elegant, intelligent og ”up to date” ud. Men må samtidig ikke se for ”overdreven” ud da min IT-lærer er over 50. Da min lærer er stort idol af de 2 store IT-genier Jakob Nielsen og Rolf Molich må den meget gerne udarbejdes i nogenlunde samme rolige stil som Molichs firmas Internethjemmeside http://www.dialogdesign.dk .
Overskriften skal være IT-A projekt 2003 med en underoverskrift Broagerlands Ungdoms- og Idrætsforening og skal helst være med enten lys grå eller hvid skrift med mindre i selv kan finde på noget der passer bedre ind.
Der skal dog være plads til at jeg selv kan skrive lidt data om min opgave i midten nederst på siden.
God arbejdslyst, håber ikke det bliver alt for svært! :-)
PS. Hvis det ikke er muligt at vise mig forsiden i et Word dokument her på eksperten.dk må i meget gerne sende et eksempel til min e-mail: groftnok@hotmail.com