Jeg har været på udkig efter en slaveblitz til mit digital kamera da jeg ikke er helt tilfreds med den indbyggede. Der er ikke mulighed for at slutte blitzen til kameraet, så det er en "ren slave" jeg er ude efter. Jeg har set at Hama har lavet en der efter sigende skulle virke sammen med digitalkameraer (de fleste digicams har jo en præ-flash som sætter hvidbalance og den slags, så den skal ignoreres af blitzen). Er der nogen der har erfaring med nogen af de slave blitzer man kan få, samt hvor godt det virker?
Jeg tror du kan opgive det, for automatikken er sandsynligvis ikke lavet til at tage højde for en ekstra blitz. En slave blitz udløses normalt af det lysglimt der kommer fra blitzen på kameraet og d.v.s. den er primært beregnet til at oplyse de dele af motivet som ligger udenfor den indbyggedes rækkevidde. Jeg har for 10-15 år siden set på en der var beregnet til at sidde på et lille kamera og forstærke dettes blitz. Men det var dengang der ikke var særlig meget automatik i disse. I dag klarer belysningsautomatikken den slags, men det afgørende er om det sker i selve øjeblikket eller om kameraet sætter blænden efter afstandsmålingen og viden om den indbyggede blitz styrke.
Jeg har for nylig spurgt en fagmand, som sagde det ikke ville virke. Jeg overvejede nemlig det samme for at undgå de røde øjne. Min konklusion blev at næste gang jeg skal købe kamera skal det have kontakt til extern blitz.
PS husk at tage højde for "anti-rød-øje" funktionen - for den vil vel knalde slaven af for tidligt.
Jeg havde helt glemt at jeg havde startet denne tråd... Jeg købte en blitz af mærket Soligor med et ledetal på 20. Den har fungeret upåklageligt, idet man selv kan indstille om den skal fyre af på 1. eller 2. blink, samt hvor lang tids delay der evt skal være efter affyringen af lysglimtet, og til blitzen går af (netop så man kan tage højde for anti-røde-øjne funktionen.
Jeg har så netop investeret i nyt kameraudstyr så min gamle blitz er så blevet overflødig. Har købt et Canon EOS 10D og en Canon EX550 blitz :-)
Det er godt nok en lidt gammel tråd - men har netop købt en slaveenhed til min gamle blitz - problemet er at den fyrer af for sent. Jeg har prøvet at justere lukkerhastigheden på mit kamera lidt hjælper det - I gamle dage skulle man køre med en synkroniserings hastighed på 1/60 eller 1/100 del.
Hilsen
Michael Rasmussen
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.