Avatar billede dan9 Nybegynder
01. marts 2003 - 09:54 Der er 43 kommentarer og
1 løsning

Manglende partition efter reinstallstion af Win98

Jeg har haft problemer længe med lange svartider i win98 så derfor reinstallerede jeg win98.
Det bevirkede at jeg også skulle reinstallere de medfølgende drivere fra bundkortfirmaet (ABIT).
Efter jeg har reinstalleret, har jeg mistet en hel partition på den ene af mine HD.
JEg har 2 HD som består af
HD1 (8GB) 2 partitioner af hver 4 GB
HD2 (80gb) 4 partitioner 5gb+20gb+20gb+35gb (H-drev)
I stifinder kan man godt se H-drevet (som er det drev der er problemer med), men hvis man klikker på det får man besked om at enheden som er sluttet til systemet ikke fungerer.
I Partition Magic står partitionen som Unallocated.
Desuden finder PM også flg. fejl:
Warning: Logical drive chain points to sector without partition table.
Hvis jeg starter maskine op i fejlsikret tilstand kan jeg godt se H-drevet og alle data.
Er der nogen der ved hvordan jeg får drevet tilbage i normal tilstand?
Avatar billede fromsej Praktikant
01. marts 2003 - 10:00 #1
Kan du , fra fejlsikret , flytte dine vigtige filer fra H til de andre drev ?
Unallocated er en skidt ting at have.
Der er en ting du lige kan prøve , boot fra en diskette med FDISK på når du står i A:\> skriv fdisk /mbr , så kan det være det hjælper dig , men jeg tvivler lidt.
PS: Det sletter intet på din HD.
Avatar billede peet-49 Novice
01. marts 2003 - 10:01 #2
Gå i kontrolpanel-tilføj hardware-kør den igennem, se om ikke det hjælper.
Avatar billede fromsej Praktikant
01. marts 2003 - 10:07 #3
Du kan prøve at køre FDISK i et dosvindue , så kan du få oplysninger om hvilket filsystem dit H: er sat til , unallocated skulle helst have været Fat32.
Men pas lidt på med FDISK , et forkert valg og du har mistet alt.*S*
Læs denne omhyggeligt og følg den nøje!

Klargøring (partitionering) af harddisk  med programmet Fdisk:
( husk at have en opstartsdiskette / boot-diskette klar -
har du ingen, så hent evt. en på www.bootdisk.com)

 
Opsummering:   
                         
Hvis man vil have harddisken delt i flere dele,  deler man den  først op i 2 dele  ( 2 partitioner):
en primær (c-drevet) og
en udvidet
Den udvidede partition deles derefter op i de ønskede "portioner"
( D: , E:  osv. )

 
Hvis det er en brugt harddisk, der skal slettes, startes her ved pkt. A:  (ellers startes ved pkt. C)

 
A. start maskinen i DOS-tilstand  ( fx:  i Windows vælges Luk og Genstart i MS-DOS-tilstand )
- så er der "sort skærm" og teksten C:\Windows>

      - indtast  fdisk
- så spørges der sandsynligvis vedr. understøttelse af stor harddisk: 
  svar normalt Ja

- der fremkommer nu en menu som følger:

 
Opret DOS-partition eller logisk DOS-drev
Angiv aktiv partition
Slet partition eller logisk DOS-drev
Vis partitionsoplysninger

 
- vælg pkt. 3
 
 
B.  nu fremkommer følgende menu:
 
Slet primær DOS-partition
Slet udvidet DOS-partition
Slet logisk(e) DOS-drev på den udvidede DOS-partition
Slet ikke-DOS-partition

 
Nu starter man bagfra og gør følgende 3 ting:

 
- vælg pkt. 3: Slet logisk(e) DOS-drev på den
                    udvidede DOS-partition

- vælg pkt. 2: Slet udvidet DOS-partition

- vælg pkt. 1: Slet primær DOS-partition

 
C. Så er man klar til at starte som ved en ny harddisk
( hvis den er ny, skal man først have den "auto-detected" i BIOS-opsætningen.
Lige efter, at maskinen er startet, står der næsten altid noget med at trykke på DEL  -  gør dette, og så havner du i BIOS-opsætningen. Vær forsigtig her. Vælg det punkt, der hedder noget i retning af "Auto-detect harddisk", lad maskinen finde harddisken(e) og vælg "Save and exit" )

 
- man starter igen i første menu (A)
 
- vælg pkt. 1: Opret DOS-partition eller logisk DOS-drev

 
D. Så kommer en ny menu frem:
 
 
Opret primær DOS-partition
Opret udvidet DOS-partition
Opret logisk(e) drev på den udvidede DOS-partition

 
- vælg 1 og giv partitionen en passende størrelse (evt. det hele, hvis man ikke vil have harddisken delt i flere afdelinger)

 
Hvis man vil have harddisken delt i flere afdelinger, skal man lade noget være tilbage til en udvidet DOS-partition, som derefter oprettes således:


Vælg 2 og lad denne partition fylde resten !!
Det, der ikke kommer med her, kan ikke bruges til noget

Programmet vil så selv meddele, at der ikke er oprettet nogle logiske drev på den udvidede partition, og give mulighed for at gøre dette (svarer til at vælge pkt. 3)

Lav en passende fordeling af pladsen på den udvidede partition

 
E. Inden man forlader Fdisk, skal der angives en aktiv partition (dvs. den som der "bootes" / startes fra), normalt C:

 
Maskinen skal nu genstartes ved hjælp af en boot-diskette eller start-diskette.
Vælg at starte med cd-understøttelse, men start ikke installation fra cd-rom.

 
Derefter skal de forskellige drev formatteres:
( Bemærk, at format-kommandoen IKKE ligger på en normal boot-diskette til Windows 95/98, men derimod på Windows-cd'en.)

Indtast bogstavet for dit cd-drev efterfulgt af kolon, f.eks. F:  (hvis du har delt harddisken i 3 drev), og tryk på Enter-tasten
indtast (når der er skiftet til fx f-drev):  cd Win98  og tryk Enter  (evt. Win95 i stedet for Win98))
nu skulle du gerne "være i" den mappe, der hedder Win98 (95) på cd-en
indtast:  format c:  og tryk Enter og bekræft, at du vil slette alt
så går formatteringen i gang
du kan evt. få meldingen "Warning, Windows is going to modify bootsector" eller lignende. Svar Y (Yes) for at acceptere (det skyldes, at den indbyggede virus-advarsel er slået til i BIOS). Samme melding kan komme ved installation af Windows (95).
når den er færdig, indtaster du:  format d:  og trykker Enter (osv. indtil alle drev er formatteret)
så er du klar til at installere styresystemet
Avatar billede dan9 Nybegynder
01. marts 2003 - 10:10 #4
"Fromsej" Fdisk har jeg prøvet og den kan godt se partitionen.Jo jeg kan godt flytte tingene i fejlsikret tilstand, men jeg ville da gerne kunne bruge de GB der er på den "usynlige" partition.
"Peet49" Det hjælper ikke at tilføje hardware, da det kun er en partition af disken win98 ikke kan se.

Jeg har haft prøvet at formatere partitionen og så bruge den , men en uge efter da jeg startede maskinen, var det samme problem der.
Avatar billede fromsej Praktikant
01. marts 2003 - 10:13 #5
Fandens til situation , har du testet for virus ?
Ikke fordi jeg tror det , men det er da en mulighed.
Det kan også være din HD ikke har det så godt.
www.spywarefri.dk , der kan du finde en masse online scannere.
Avatar billede dan9 Nybegynder
01. marts 2003 - 10:16 #6
Det undrer mig at det jo har virket før indtil jeg reinstallerede win98.
Den disk der har problemet er en ekstra disk, det er ikke den der er installeret styresystem på,
Avatar billede dan9 Nybegynder
01. marts 2003 - 10:21 #7
Der er tjekket for virus m.m
Avatar billede peet-49 Novice
01. marts 2003 - 11:01 #8
Har du prøvet en komplet overflade scan af partitionen?
Avatar billede dan9 Nybegynder
01. marts 2003 - 11:12 #9
Hvis jeg prøver at køre scandisk sker flg:
Scandisk kan ikke kontrollere dette drev på nuværende tidspunkt, da disken ikke er formateret korrekt, eller fordi det er låst af et diskhåndteringsværktøj. Formater disken, eller vent, til værktøjet er afsluttet, og genstart derefter scandisk.
Avatar billede ebe Praktikant
01. marts 2003 - 11:19 #10
du kan som regel hente et diagnose-tool fra fabrikanten, som du starter fra a:
prøv at køre det med en komplet overfladescanning.
Avatar billede dan9 Nybegynder
01. marts 2003 - 11:27 #11
det vil så prøve og vende tilbage.
Avatar billede ebe Praktikant
01. marts 2003 - 11:41 #12
det som puzler mig lidt, er at du godt kan læse alle dine data under fejlsikret tilstand, men ikke under windows når det kører normalt....
Avatar billede fromsej Praktikant
01. marts 2003 - 11:44 #13
ebe>> Det undrer også mig !!!
Avatar billede ebe Praktikant
01. marts 2003 - 11:48 #14
fromsej>> hvis vi har forstået det her rigtigt, så må han jo trække et eller andet program med op under boot, som ødelægger adgangen til drevet. jeg kan bare ikke komme i tanke om hvad det skulle være. jeg har travlt lige nu, men vil da lede lidt på nettet senere...
Avatar billede fromsej Praktikant
01. marts 2003 - 11:49 #15
OK , har du prøvet at genstarte i ren DOS , og kan du se drevet derfra ?
Avatar billede retaxes Nybegynder
01. marts 2003 - 12:28 #16
fromsej> nu har jeg prædiket døre op og døre ned om, at vi ikke må henvise til bootdisk.com.
Kan vi andre så fortsat gøre det samme?
Avatar billede retaxes Nybegynder
01. marts 2003 - 12:28 #17
har du fået testet afløseren til MS-bootdisk?
Avatar billede fromsej Praktikant
01. marts 2003 - 12:33 #18
retaxes>>Ups , det havde jeg fuldstændig overset , det er en færdig tekst jeg har liggende.*Skammer sig*
Vi er gået lidt i stå lige nu , vi fik fat i en CDR-driver , men det kniber med at få den til at virke.
Jeg skynder mig at fjerne linket fra min tekstfil.*S*
Avatar billede dan9 Nybegynder
01. marts 2003 - 12:59 #19
fromsej>> nej jeg kan ikke komme over på drevet i DOS.

JEg har lige udført en overfladescanning med et diagnoseværktøj og der var ingen fejl.
Avatar billede fromsej Praktikant
01. marts 2003 - 13:05 #20
Det er tricky det her.
Har du prøvet Start->Kør SFC ?
Det kan være windows der driller , problemet er først kommet efter geninstallationen ikke ?
Avatar billede dan9 Nybegynder
01. marts 2003 - 13:08 #21
Det er korrekt at det først er opstået efter reinstallation af win98
jeg er ved at køre SFC.
Avatar billede ebe Praktikant
01. marts 2003 - 13:09 #22
et andet skud i tågen: har du kørt windows update og hentet alle mulige updates?
Avatar billede ebe Praktikant
01. marts 2003 - 13:14 #23
retaxes>> hvorfor må der ikke henvises til boo....com ??
Avatar billede retaxes Nybegynder
01. marts 2003 - 13:22 #24
spørg fromsej!

jeg kan ikke huske hvem det var der gjorde os opmærksom på det, diskussionen opstod vel for en 14 dages tid siden.
MS ejer jo kildekoden til deres programmer og styresystemer, man må ikke distribuere dem på den måde boo...com gør det på, ligsom man heller ikke må lave reverse engeneering på deres ting.

Når du køber et MS produkt er det stadig MS ejendom, man køber kun retten til at bruge dem.
Avatar billede dan9 Nybegynder
01. marts 2003 - 13:22 #25
ebe>> jep jeg har kørt windows update og installeret hvad der måtte være af vigtige ting, men det kan selvfølgelig være noget af det?
Avatar billede ebe Praktikant
01. marts 2003 - 13:31 #26
retaxes>> ok, det er fattet :)
dan9>>nu skal jeg lige gentage hvad jeg har forstået, for at være sikker på at vi mener det samme.
1. Du kan ikke se dit h: drev under dos.
2. Du kan godt se dit h: drev i beskyttet win, du kan både se og læse data.
3. Du kan godt se dit h: drev, når du kører win98 alm, men du kan ikke se data på drevet.

er det win98 eller win98 II du kører? der er ikke andet for end at lede lidt på nettet, så det vil jeg da gøre....
Avatar billede dan9 Nybegynder
01. marts 2003 - 13:39 #27
det er win98 alm. jeg bruger, og ja du har forstået det korrekt.
Er der nogle speciele steder du leder på nettet?
Avatar billede ebe Praktikant
01. marts 2003 - 13:50 #28
nej, jeg bruger bare søgeord, din fejlmeddelelse fra partition magic osv. og håber at jeg falder over noget som ligner dit problem.
Avatar billede ebe Praktikant
01. marts 2003 - 14:37 #29
jeg har ikke fundet noget som ligner dit. Jeg har også søgt efter et program som kan reparere din partition table, og det findes. men det koster klejner. Hvis jeg var dig, ville jeg
1. prøve at gemme mine data på et andet drev.
2. prøve at lege lidt med partition magic. den har en funktion "info" og en funktion "check for errors" når du højreklikker på drevet.
3. hvis det ikke giver noget, oprette en ny partition på den "unallocated space" med partition magic. herved går alle dine data tabt (derfor overflyting først), men partitionen burde virke bagefter.
Iøvrigt vil jeg nok anbefale at få fat i en anden udgave af win98 eller noget nyere. Jeg forvalter 10 partitoner med win98, jeg resizer, merger, splitter osv. med partition magic, og der har aldrig været bøvl.
Avatar billede dan9 Nybegynder
01. marts 2003 - 15:39 #30
jeg lader lige spørgsmålet stå åben en dag eller 2 mens jeg leger med PM, og så vender jeg tilbage med svar samt point.
Avatar billede ebe Praktikant
01. marts 2003 - 18:47 #31
jeg har fundet et lille program her (ikke afprøvet), som burde kunne fixe din partitionstabel. det er godt nok skrevet til, når partition table er ødelagt af cih virus. men måske hjælper det noget. men du bruger det på EGET ansvar, husk at backupe vigtig data osv....
http://grc.com/cih.htm
Avatar billede fromsej Praktikant
01. marts 2003 - 18:56 #32
Ebe>> Angående www.xxxx.cxx , så var det ikke mig der startede diskussionen , du kan læse lidt her om hvorfor , mens jeg finder det oprindelige indlæg frem.*S*
http://www.eksperten.dk/spm/319212
Avatar billede ebe Praktikant
01. marts 2003 - 19:23 #33
fromsej>> jeg har fundet henvisninger til www.xxx.cxx flere gange i dag, hos ganske seriøse firma som har specialiseret sig i redning af data. :) men hvordan går det med projektet?
Avatar billede fromsej Praktikant
01. marts 2003 - 19:36 #34
Det står lidt i stampe , vi har ikke fundet en CD-Driver der både virker og må distribueres frit , FDISK og scandisk virker ikke , men ellers går det meget godt.*S*
Det undrer mig ikke at man kan finde links til www.detmåjegikkeskrive.her alle steder , også hos seriøse firmaer.
Jeg har faktisk overvejet at henvende mig hos microsoft og forelægge problemet set ud fra en alm. brugers synspunkt.
Avatar billede retaxes Nybegynder
01. marts 2003 - 19:59 #35
god idé, så kan vi en gang for alle at vide om vi må henvise til den link.
Avatar billede fromsej Praktikant
01. marts 2003 - 20:01 #36
Nogen der har Bill Gates E-mail?
Avatar billede geforce3 Praktikant
01. marts 2003 - 20:02 #37
bill_gates@hotmail.com *G*
Avatar billede mortrr Praktikant
01. marts 2003 - 20:13 #38
Var drevene komprimerede?

- Morten
Avatar billede ebe Praktikant
01. marts 2003 - 21:16 #39
fromsej>>har du set her, der ligger en freeware fdisk og en masse andre free utilities?
http://www.opus.co.tt/dave/utils.htm
Avatar billede fromsej Praktikant
01. marts 2003 - 21:31 #40
ebe>> Jeg kigger og prøver.*S*
Kan du ikke for fremtiden lægge dine indlæg om vores bootdisk her:
http://www.eksperten.dk/spm/319212
Vi har spammet rigeligt i det her spørgsmål nu.
Og husk al hjælp værdsættes.*S*
Avatar billede ebe Praktikant
01. marts 2003 - 21:35 #41
joda! :)
Avatar billede dan9 Nybegynder
11. marts 2003 - 15:13 #42
Det endte med reinstallation plus installering af win2000 pro, og nu virker det hele igen.
Avatar billede dan9 Nybegynder
11. marts 2003 - 15:14 #43
EBE og fromsej, kan i ikke lige ligge et svar, så deler jeg point imellem jer.
Tak for hjælpen.
Avatar billede dan9 Nybegynder
24. november 2003 - 20:35 #44
jeg hørte ikke fra EBE og fromsej
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester