Avatar billede hriis Nybegynder
17. november 2002 - 16:57 Der er 5 kommentarer

Gud søges

Spiludvikler, partner og virtuel gud

watAgame er en virksomhed under opstart med det mål at revolutionere verdenen for mobiltelefonspil. Vi vil opbygge spil, der foregår i virtuelle fantasiuniverser, hvor brugere mødes igennem deres personlige spilkarakterer, og sammen deltager i de evige kampe imellem det gode og det onde.

watAgame er i dag langt i forretningsudviklingen, og har aftaler i hus med TDC, der giver os adgang til hele det danske marked. Faktisk er vi så langt, at vi skal have fremmanet den virtuelle gud, der skal opdigte vore verdener, og de væsner og historier der huserer i dem. Gudens anden store udfordring bliver, at skabe og afbalancere reglerne for hvordan spillerne interagerer med hinanden, og hvordan verdenerne fungerer.

Til at løfte opgaven søger vi en partner der imod en væsentlig andel i virksomheden, er villig til at yde de nødvendige ofre. I opstartsfasen der varer indtil vi får sikret investorkapital i starten af det nye år, forventer vi en ulønnet arbejdsindsats på omkring 16 timer i ugen. I det første år herefter bliver der en lav løn, og først i andet år forventer vi at nå et normalt lønniveau. Til gengæld får man som partner den store tilfredsstillelse, det er at være med til at skabe noget nyt og præge udviklingen fra start til slut.

Nu kan hvem som helst jo ikke være gud. Det er en hård branche, og vi mener, at følgende skal til for at have en chance:

Fagligt:
 Dokumenterede egenskaber i udfærdigelse af skriftligt engelsk materiale af høj kvalitet fx igennem en Cand.Mag. i engelsk
 Erfaring i skrivning af skønlitterære tekster
 Stor kendskab og kærlighed til eventyr- og science-fiction-genren
 Rollespilserfaring - gerne som gamemaster
 Erfaring med opbygning af spil- scenarier, systemer og regler

Personligt:
 Brænder for at lave spil og bygge verdener op fra bunden
 Fantasifuld og kreativ
 Holdspiller der er i stand til at arbejde struktureret og i mange timer
 Bosiddende i Storkøbenhavn og i stand til at starte umiddelbart
 Selvstændig fighter med initiativ og gåpåmod
 Lederevner og lyst til på sigt at lede en kreativ afdeling

Hvis du er nået hertil og gerne vil vide mere om hvordan det er at være gud og partner på en gang, så er det nu du skal give os et kort skriv om hvem du er og hvad du kan. Meget gerne vedlagt et par eksempler på engelske tekster du har skrevet . Hvis det ser lovende ud vil vi gerne mødes og forklare dig vores spilkoncept og generelle ideer til virksomheden over så mange kopper kaffe der nu skal til. 

Skriv til: gud@watAgame.com
eller kontakt os på 51901326 for yderligere spørgsmål.

mvh
Henrik
Avatar billede _michael_ Nybegynder
17. november 2002 - 17:34 #1
I kunne virkelig godt bruge en grafiker - eller én person, der har viden om at gøre tekst forståeligt. Man skal virkelig læse en hel del på watagame.com for at finde ud af, hvad det går ud på - og The Legend 'chapter 1 og 2'.

Der er INGEN, som gider at læse så meget tekst. De personer, som læser den tekst er folk, der er meget, meget trænede i at læse. Jeres målgruppe vil aldrig nogensinde gide at læse det. I mangler helt klart en person, der kan visualisere idéer for jer - lige så meget, som I mangler en 'J.R.R. Tolkien' in spe. Hvorfor: Fordi jeres website vil ALDRIG sælge noget som helst til målgruppen, der har lysten, evnen og pengene til at spille gennem wap-telefoner, da den simpelthen er alt alt for uinspireret og bærer tydeligt præg af at være lavet af personer, der har deres ekspertise indenfor andre områder end visualisering, kommunikation og underholdning.

Ja, jeg ved godt, at dette kan lyde som et surt opstød. Det er ikke ment sådan! Slet ikke!
Men hvordan har I tænkt jer at sælge spillet til brugerne, når jeres egen hjemmeside ikke sælger?

Hilsen
Michael
Avatar billede _michael_ Nybegynder
17. november 2002 - 17:35 #2
PS: Hvorfor skal det være et engelsk overstuderet hoved, der skal være med på jeres karavane, når - som jeg kan læse af jeres indlæg - at spillet skal køre i Danmark?
Avatar billede hriis Nybegynder
17. november 2002 - 18:10 #3
Hej Michael
Tak for dit input. Den hjemmeside der kan ses på adressen har ikke noget med det endelige produkt at gøre. Det er blot en demo, som vi har brugt ca. 0 timer på. Og ja vi skal have en grafikker tilknyttet på et tidspunkt, men vi er nødt til at prioritere vore arbejdsopgaver. 

Vi søger ikke nødvendigvis "et overstuderet hoved", hvad det så end betyder, men evnen til at fremstille skriftligt materiale skal være i orden.

mvh
Henrik
watAgame
Avatar billede t0pd0g Nybegynder
02. december 2002 - 12:59 #4
Når i snakker om fremtiden inden for mobilspil, er det så i virkeligheden et wap textadventure i mener eller snakker vi grafisk j2me?

/t0p
Avatar billede bumle90 Nybegynder
02. december 2002 - 16:49 #5
Jeg er lige med på en lytter her :)
Er det grafisk J2me er det jo først spændende hehe
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester