kategorisering
Jeg har læst at I er ved at lave en sorteringskode til at lukke gamle og henglemte spørgsmål, kanon ide!Jeg vil gerne foreslå en yderligere sortering!
Det er arbejdet med at sortere de gode og relevant bevarede spørgsmål fra og derefter kategorisere dem alfabetisk under kategorierne. Det ville være et lækkert søgeværktøj og en hurtigtvoksende database over råd og vejledning.
Jeg vil foreslå 2 metoder til det:
Den ene at søge avanceret i kategorierne efter spørgsmål som indeholder relevante ord, som f.eks. LAN, adsl, router o.s.v. hvis det var kat. "netværk" og derved samle svarene.
Den anden er at lade brugere foreslå gode løsninger på aktuelle problemer og vigtigere; at give os mulighed for at hjælpe med at sortere. Jeg ved det er et krævende arbejde, derfor er det vigtigt at vi brugere kan hjælpe med grovsorteringen
Jeg mener et sådan nyt værktøj (evt. præsenteret som ekstra dropdown på de eksisterende) ville være genialt som supplement til eksperten.
Det ville måske også begrænse antallet af gentagne spørgsmål men måske også antallet af nye brugere. Derfor kunne det være et must at være logget ind.
Nå, men hvad mener I om det? Jeg er selv klar på at give en hånd med og surfe lidt rundt efter gode løsninger hvis I laver en formular jeg kan lægge mine resultater i..
\Thomas