Avatar billede morten_b Nybegynder
02. juni 2000 - 09:19 Der er 32 kommentarer og
1 løsning

Windows problem eller hvad???

Nu er jeg ved at blive rigtig pissed på min computer. Kort sagt:
Den går i stå hver eneste gang jeg tænder den!
Nærmere specificeret så går den i stå i det øjeblik Windows startup-billedet kommer på - så holder den simpelthen bare op med at loade og den lille animation i bunden af skærmen stopper med at bevæge sig.

Jeg har prøvet ALT:
Reinstalleret Win98 og alle prog.
Kørt uden nogle programmer
Formateret HD
Installeret vens Win98
Opdateret BIOS
Udskiftet MB+CPU med American Megatrends og 400 Mhz K6-2

I starten gjorde den det kun nogle gange - nu gør den det hver gang! Jeg kan starte uden problemer i "fejlsikret tilstand".

Min PC:
EpoX MVP3E MB
AMD K6-2 300 Mhz
Quantum FireBall 6,4 GB (primær)
IBM DeskStar 20,5 GB (sekundær)
Creative Savage4 grafikkort
Accton netkort
Soundblaster Live! Value

Kan det være noget med at strømforsyningen ikke kan trække det hele eller hvad? Jeg ved det er langt ude, men jeg aner ikke hvad jeg skal gøre!
Avatar billede steffen Nybegynder
02. juni 2000 - 09:30 #1
Check at din CPU-køler kører.

Prøv at disable "External Cache" i din BIOS, og se om det hjælper .. hvis ja, byt dit bundkortet.
Avatar billede fumes Nybegynder
02. juni 2000 - 09:44 #2
Prøv at sætte bios til at køre default - tag evt. dit lydkort og netkort ud og se om det bliver bedre..
Hvis det så virker uden de 2 kort, så sæt dem i ét ad gangen...
Avatar billede joker73arb Nybegynder
02. juni 2000 - 09:53 #3
Morten_b>> Prøv at pille ALLE pereferi enheder ud (netkort, lydkort) således at det er en grundcomputer der køerer..

Joker
Avatar billede morten_b Nybegynder
02. juni 2000 - 09:57 #4
steffen -> Hallo! Læs lige spørgsmålet før du svarer!
Avatar billede morten_b Nybegynder
02. juni 2000 - 09:59 #5
I andre to lyder som om i er rimelig enige om at det er en hardware-fejl. Jeg vil prøve det i siger, men jeg forstår ikke hvorfor den så ikke gjorde det fra starten af, men begyndte at gøre det hen ad vejen.
Avatar billede joker73arb Nybegynder
02. juni 2000 - 10:02 #6
Dit hardware kan godt fejle senere...

Joker
Avatar billede fumes Nybegynder
02. juni 2000 - 10:04 #7
Det jeg siger er ikke nødvendigvis at det er en hardwarefejl, men måske det er en adresse/interrupt konflikt - eller det kan være nogle forkerte indstillinger i din bios.

Det er ikke sikker at din hardware er i stykker, men den eneste mulighed for at finde fejlen er at starte med at standard indstillinger.
Avatar billede morten_b Nybegynder
02. juni 2000 - 10:07 #8
Tjahh, det er da et forsøg værd...
Avatar billede joker73arb Nybegynder
02. juni 2000 - 10:22 #9
Jeg tror ikke at det er en konfliktfejl, idet det pludselig begyndte at lave sjov med dig,-også på det gamle motherboard..

Joker
Avatar billede steffen Nybegynder
02. juni 2000 - 10:56 #10
morten_b: Ja?

Dit problem lyder helt klart som hardware.

Det kan være:

1) Jordforbindelse/PSU/Støjproblemer - afprøv en ny PSU eller sæt jord til PC'en.
2) External cache - er tit set give de symptomer (og den er hurtigt afchekket med "disable external cache i bios'en).
3) Varmeproblemer, CPU-blæser den mest oplagte, evt. blæser
på grafikkort.

.. Men det _kan_ da også være en af de indlæste drivere der driller (knap så sandsymligt).

Jeg vil gerne lige høre hvad det er jeg ikke har forstået, for jeg kan ikke selv se det selv om jeg læser spørgsmålet endnu en gang nu. At PC'en kan starte i fejlsikret tilstand udelukker ikke nogen af ovennævnte faktorer.
Avatar billede morten_b Nybegynder
02. juni 2000 - 11:13 #11
steffen -> grunden til at jeg skrev det var at jeg HAR prøvet at skifte både CPU og bundkort.

Med hensyn til dit andet svar:

1. Computeren HAR jordforbindelse, men en gammel strømforsyning (230 watt), så der var en mulighed..

2. Aner jeg ikke hvad er... :-(

3. Der er blæser i strømforsyningen, på CPU'en og en ekstra i kabinettet, men ingen på grafikkortet (Savage4 kommer kun med køleribber).
Avatar billede grenaa1 Nybegynder
02. juni 2000 - 11:46 #12
Det er dit grafikkort som ikke vil arbejde sammen med dit bundkort da det er et via chipset som er på dit bundkort
hvis du vil køre med det grafikkort som du har nu skal du ud og købe nyt bundkort med et intel chipset på for via chipset og savage4 er to ting som ikke vil sammen.
Avatar billede morten_b Nybegynder
02. juni 2000 - 12:05 #13
grenaa1 -> Say what?
Er dette noget du har læst et eller andet sted eller er det bare din egen erfaring?
Hvis du har læst det, vil jeg meget gerne have et link dertil!
Avatar billede morten_b Nybegynder
02. juni 2000 - 12:16 #14
Så vidt jeg kan se er der kun problemer med ALi chip-sets - det er ikke sådan et jeg har vel?
Avatar billede joker73arb Nybegynder
02. juni 2000 - 12:34 #15
morten_b>>> Det Grenaa1 sigerer rigtigt men det kan ikke passe her, da du skriver "I starten gjorde den det kun nogle gange - nu gør den det hver gang!" og den virkede til at starte med dit gamle Motherboard. Igen, hvor tit er "nogle gange"..

Joker
Avatar billede morten_b Nybegynder
02. juni 2000 - 13:27 #16
Det skal forstås på følgende måde:

Da jeg fik sat grafikkortet i var der ingen problemer i nogle måneder.

En aften hvor jeg sad og spillede over netværk begyndte den at gøre det nogle gange (vi installerede UT - og den lagde derfor nye drivere ind) begyndte det.

Herefter gjorde den det ca. hver anden gang man startede computeren, men den startede altid anden gang (hvis man trykkede på restart-knappen).

Vi forsøgte alle de ting jeg beskrev for at få den til at lade være, med det eneste resultat at den nu gør det HELE tiden - også når man restarter, den kan altså overhovedet ikke starte nu!
Avatar billede joker73arb Nybegynder
02. juni 2000 - 13:50 #17
Så er det ikke en konflikt, ellers ville den være konstant.. det er heller ikke samspillet imellem dit chipset og dit grafikkort eller ville dette også være konstant... det må være en hardwarefejl et eller andet sted..

Joker
Avatar billede morten_b Nybegynder
02. juni 2000 - 13:58 #18
Har du nogen ide om hvilken del det kunne være? Jeg har nemlig ikke lige en computer stående ved siden af som jeg kan tage dele fra...

Det kan ikke være motherboardet eller processoren, dem har jeg jo prøvet at skifte - er ideen med at det er strømforsyningen helt hen i vejret?
Avatar billede joker73arb Nybegynder
02. juni 2000 - 14:08 #19
Så skal du også opleve fejlen i DOS...

Prøv med pereferi enhederne først.. lydkort og netkort (de kan som regel skabe en del kaos)

Joker
Avatar billede morten_b Nybegynder
02. juni 2000 - 14:12 #20
Jeg kan ikke lade være med at tænke på:
Da problemet først opstod (da vi spillede net) blev en masse forskellige ting opdateret (der sad mange rundt om min computer og fumlede med den). Kan de have opdateret en eller andet chip eller lagt et eller andet ind som gør at den ikke virker mere???
Avatar billede joker73arb Nybegynder
02. juni 2000 - 14:23 #21
nope. de det gør når de opdaterer er software og drivere.. Der er virusser der kan, hvis de får mulighed for det, gå ind i din BIOS og rode i denne, men det de gør er at SLETTE den ikke lave ændringer..

Joker
Avatar billede halifax Nybegynder
04. juni 2000 - 00:25 #22
Min mening: Jeg tror ikke det er strømforsyning. Prøv at starte med mindst muligt i normal tilstand. Gør følgende: Start i fejlsikret tilstand. Klik på Start og Kør. Her skriver du c:\windows\system\msconfig.exe. I det programvindue som kommer frem klikkes på Start. Her kan du disable de ting som indlæses ved windows start. Slå ting fra en efter en og boot på normal vis. Der er herved chance for at du kan indkredse det program eller den funktion som under boot låser din maskine
Halifax
Avatar billede bitnissen Nybegynder
05. juni 2000 - 13:42 #23
Tja, jeg ville såmænd da starte med at få fat på en anden windows og prøve med. Det kan jo være at det er den det er galt med.

Og siden du kan starte op i fejlsikret tilstand dvs når drivers ikke er loadet, så prøv med forskellige drivers til alt hvad du har...

det kan jo godt være dem den er gal med =)
Avatar billede halifax Nybegynder
05. juni 2000 - 17:53 #24
bitnissen -> hvad f... mener du med en anden Windows. Skal han prøve med Win 95, Win 98, Win 98 SE eller hvad. Morten_b skriver jo netop, at han har prøvet med en vens Windows! Så kom med nogle mere kvalificerede bit-forslag, nisse.
De bedre forslg er bragt på bane: Hvis det er hardvarefejl, så tag de perifere ud og sæt dem til igen, en for en og se hvilken der laver fejl (f. eks. konflit i IRQ eller I/O adr.)Hvis det er software, som der jo loades en masse af i baggrunden, så prøv at slå det fra med programmet msconfig.exe under menupunket"Start". Slå de enkelte ting til igen en efter en med en ny boot for hver gang for at se om evt. konfilkt på den måde kan indkredses.
mvf halifax
Avatar billede bitnissen Nybegynder
05. juni 2000 - 21:59 #25
Ups - han havde prøvet med en andens win98... min fejl, jeg trækker mine ord i mig igen halifax :)

Men det kan stadig være drivers til noget hardware. Hvis du kører med samme drivers til fx. grafikkort, lydkort eller andet, hver gang, og hvis det er dem der får det til at crashe.. så prøv nogen nye...
Du finder nok kun ud af om det var det der var galt, ved at prøve...

Beklager min bummert før =)
Avatar billede morten_b Nybegynder
06. juni 2000 - 08:16 #26
Nyeste update:

Jeg har nu prøvet at køre uden lydkort, netkort osv. og med et andet grafikkort (et gammelt Diamond Viper som har tjent mig vel i mange år). Altsammen uden bedring - den går stadigvæk i stå når man starter op!
En af mine venner foreslår nu at det kan være harddisken - IBM'en - det er den jeg booter på, jeg beklager at jeg har skrevet forkert i starten...
Vi har testet den for fejl med alle kendte programmer, disablet u/dma 66 og indlagt specielle u/dma 33 drivere til motherboardet - så det er ikke noget af det...
Avatar billede halifax Nybegynder
06. juni 2000 - 12:07 #27
Nyt forslag: Tryk på Esc når maskinen påbegynder boot. Herved fjernes Windows opstartbillede og du kan følge afviklingen af autoexec.bat og config.sys Herved kan du se, hvad der er afviklet inden maskinen går i stå. Tryk på Pause for at hindre at skærmbilledet ruller. Alternativt brug denne vejledning:
Ret indstillingerne under [Options] i filen
C:\MSDOS.SYS:

      BootGUI=1
      Logo=1
til:
      BootGUI=0
      Logo=0

MSDOS.SYS er en skjult, skrivebeskyttet systemfil, hvorfor det er nødvendigt at udføre kommandoen:  ATTRIB -H -R -S C:\MSDOS.SYS inden filen
kan redigeres (nogle teksteditorer tillader redigering uden at dette er
gjort).

OBS!
Det er vigtigt at bruge en teksteditor NOTEPAD.EXE eller EDIT.COM) og IKKE en tekstbehandler (Word eller WordPerfect) til at ændre filen, da en tekstbehandler ødelægger filen med uønsket kode!

Herefter vil computeren starte i MS-DOS 7.x, og Windows 9x's Logo (det med
løbende farver i underkanten af billedet) vil ikke blive vist under
opstart, hvorved det er muligt at se afviklingen af CONFIG.SYS og
AUTOEXEC.BAT.
Windows 9x kan efterfølgende startes manuelt med kommandoen:  WIN og du kan så se om Win vil starte op.
Et andet forslag:
Hold tasten Ctrl nede mens Windows booter. Der fremkommer en bootmenu. Vælg punktet Start med bootlog.txt. Herved dannes en tekstfil med samme navn som lægger sig i roden C:\. Boot nu i DOS og skriv ved prompten: edit c:\bootlog.txt. Se filen igennem for fejl som f.eks. Load fail og lign. fejlmeddelelser.
Avatar billede morten_b Nybegynder
06. juni 2000 - 14:13 #28
Wow halifax - det var en ordentlig omgang! Det der med at ændre i opstarten er jeg ikke så meget for at gøre alene, så det må vente til jeg får besøg af en ven med forstand på dette. Med hensyn til bootlog.txt så har jeg allerede lave sådan en fil, men den er simpelthen så kæmpe stor at jeg overhovedet ikke kan finde rundt i den!
Avatar billede th Nybegynder
08. juni 2000 - 19:47 #29
Kunne det ikke være ram problemer?
I øvrigt er det rigtigt at VIA chipset har problemer med nogle kort, men jeg kan ikke huske hvilke.
Avatar billede ganz Nybegynder
11. juni 2000 - 05:49 #30
Et skud i tågen:

efter at have arbejdet med ældre k6-2 baserede motherboards med ALI el. MVP3 chipsæt har jeg kun kunne konkludere en ting:

ikke andet end problmer med at få dem til at køre med nyere 2D/3D grafikkort fra TNT2 og derefter !.

Har du evt. prøvet at installe den AGP Miniport driver der skulle følge med motherboardet ?

Prøv i fejlsikret tilstand at afinstallere grafikkortdriveren og genstarte. Hvis pc'eren starter op under win98 uden at crashe med standard VGA Driver, må man gå udfra at problemet er hæftet til enten grafikkortet el. manglende installation af AGP Miniport driveren.

Avatar billede joker73 Nybegynder
20. juni 2000 - 15:40 #31
istedet for at rette til i denne vigtige fil Halifax; er det så ikke en del nemmere at trykke ESC når billedet dukker frem.. og vupti så er win9X billedet væk!! er det ikke en smule nemmere end at rette til i filer m.m.
Joker
Avatar billede halifax Nybegynder
21. juni 2000 - 03:24 #32
joker73-> Jo vist er det let af få Windows opstartbillede væk med Esc-tasten. Det skrev jeg også indledningsvis i mit indlæg. Meeen vil man gerne have billedet væk hver gang, så brug fremgangsmåden. MSDOS.SYS er en alm. tekstfil og dermed let at ændre med Notepad. Blot fjern attributterne (r,h og s)først og sæt dem igen efter ændringen. Til Jer, der arbejder en del med filer, brug Windows Commander (understøtter dansk) og drop Stifinder. Hent den på http//www.gishler.com Indstil den til at vise system- og skjulte filer. Tast F3 for at se indholdet af en fil, tast F4 for at ændre en (tekst)fil + mange andre nyttige funktioner. Absolut et kik værd.  Halifax
Avatar billede morten_b Nybegynder
21. juni 2000 - 12:56 #33
Jeg vil nu afslutte spørgsmålet, og da ingen af jeres mange svar har virket, vil jeg beholde pointene selv. Hvis jeg skal komme med en sidste update er den som så:

Vi har nu OGSÅ prøvet at bytte om på hardiskene og altså boote på den gamle harddisk. Da vi derefter ville installere Win98 igen, gik den i stå allerede ved installationen! Vi prøvede med et andet Windows, men med samme resultat! Hardiskene fungerer begge fint, hvis jeg sætter dem i andre computere så faktum må være....tjah...

Jeg har en stak elektronik stående derhjemme med et halvt installeret Windows som ikke kan starte.

Hvis der er nogen derude der kan lave min computer er jeg mere end villig til at give jer pointene - og måske endda rigtige penge - det lort skal fandeme virke!!!!!!!!!!!!!!

Skriv til mig hvis i har en idé, på:

mbredsdo@yahoo.com
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester