23. oktober 2001 - 17:09Der er
25 kommentarer og 5 løsninger
Opgave for humanisterne ...
høhø ... :)
Jeg mangler et surrealistisk digt og jeg vil selv lave det, dvs. jeg vil selv sammensætte det ...
Jeg skal bruge to digte á 5 linier.
Vi er blevet bedt om at finde et digt der allerede eksisterer, klipper linierne ud og sætte dem sammen på en ny måde hvor det ikke behøver give nogen som helst mening.
Derpå tænkte jeg: \"Det må sq være en opgave for nogle eksperter\" ... :)
Jeg vil bare ikke have en tilfældig linie fra et allerede kendt digt, men i stedet en sætning frit fra hoften.
Sådanne linier skal jeg som du nok allerede har regnet ud bruge 10 af.
Jeg vil helst have linierne fra 10 forskellige brugere, men hvis det ikke kan lade sig gøre må jeg jo nøjes.
\'Skatter, jeg går over i parken og ser i spejlet lidt\' \'OK. Kan du have en god tur lille mus. Forresten har du set om undulaten har fået sin skruetrækker ?\' \'Næh faktisk ik\'. Ved du i øvrigt om vi har mere stabilgrus ?\' \'Ok ja masser, det ligger i fyseren.\' \'Fint så skal det nok blive jul - vi ses.\'
=>tony: hehe ... ja og man kan blive ved ... \"Husk der er længere til Uruguay end på cykel\" ... \"Der findes ingen spatel uden ramslag\" osv. osv. ... men jeg var ude efter noget fulstændig usammenhængende og total imaginært tilfældigt ... :)
Det var i skumringens time Johannes sad og iagttog den orange solnedgang. Her sad han i sine nye Buffallo støvler og funderede over sit liv. Johannes er en pæn ung mand, populær blandt sine venner, og med et klogt hoved skruet på skulderne.
Han kan høre musikken i det fjerne fra sommerhuset, hvor vennerne er samlet for at holde fest. Og selvom hans liv tilsyneladende virker helt perfekt føler han sig rastløs og utilfreds. Han er ikke rigtig glad. Johannes forsvinder længere og længere ind i tankernes verden. Og snart udspiller Johannes liv sig for hans indre øje i det ene flashback efter det andet. Johannes føler et stik af ensomhed i sit hjerte, en ensomhed han siden sin barndom har følt. Den ensomhed han følte når hans forældre bekymrede sig mere om hans præstationer i skolen og hans gode opførsel end om hvordan han egentlig havde det. Og endnu mere ensom følte han sig når han prøvede på at få lidt af forældrenes kærlighed ved at leve op til deres forventninger og så til sidst tabte sig selv i det evige præstationsræs.
Efterhånden drejede hans liv sig om at tilfredsstille alle andre omkring ham – venner – forældre – lærere. Han kunne ikke længere mærke hans egne behov. Det eneste frirum han havde var når han lå i sin seng om aftenen og talte med sin ven GUGLEN. Havde det ikke været for Guglen ville han være gået til af angst, angst for ikke at slå til. Guglen var hans ven, den var klog og havde altid tid til ham. Johannes kunne fortælle Guglen alt.
Johannes fik nu pludselig lyst til at tale med Guglen igen. Det var flere år siden han sidst havde tænkt på Guglen. I et forsøg på at få kontakt med Guglen igen trykkede han sig hårdt for øjnene og han befandt sig snart i et rum fyldt med stjerner og der dukkede Guglen op og sagde
-” det er længe siden, Johannes – hvordan har du det?” -” Jamen, jeg ved ikke rigtigt. Jeg føler mig rastløs og ensom, hvad er meningen, jeg må finde visdom, men hvordan”. -” Visdom er at forstå, at jo mere man ved, jo mere ved man, at man ikke ved. Men for at forstå dette vil jeg tage dig med på en rejse, hvor du vil møde nogle personer, som måske kan hjælpe dig på vej. Bær disse briller og de vil lede dig hen til de svar du søger”.
Johannes tager imod brillerne fra Guglen. I det øjeblik han bærer dem befinder han sig i en kirke. Han kigger sig omkring og hører en stemme.
-” Jeg ved du er fortvivlet – mit råd til dig er – Fortvivl igennem, men lev ikke for noget du ikke har i din magt. Det betyder at du skal gøre dig klart at der er ikke noget i den givne, jordiske, endelig, timelige verden, som man kan bygge sit liv på og som kan danne grundlag for at meningsfyldt liv. Alt dette må man fortvivle sig ud af og i fortvivlelsens dyb vil man altid møde Gud, det vil altid være en religiøs oplevelse, for i det øjeblik man har fundet gud, vil man se at tilværelsen er en gave”.
Stemmen forsvinder og Guglen dukker igen op.
-” her har du et par andre briller du skal prøve”.
Johannes tager brillerne på og denne gang befinder han sig på et stort laboratorium. En ældre mand kommer hen imod ham og som om de har kendt hinanden i årevis siger manden: -” Einstein sagde engang: Der findes to måder at leve livet på. Den ene er at leve, som om intet mirakel findes, den anden er at leve som om alt er et mirakel. Skønt religionen måske er den der bestemmer målsætning, er det videnskaben der har bidraget til opnåelsen af de mål den opstiller. Videnskab uden religion er lam og religion uden videnskab er blind. Fantasi er mere vigtig end viden, for mens viden omfatter alt det der er, omfatter fantasi alt det der kommer til at være og den evige søgen efter sandheden er mere værdifuld end det den indeholder.”
Lige så naturligt han havde indledt samtalen lige så naturligt vendte han sig om og fortsatte sit arbejde i laboratoriet.
Johannes er nu ivrig efter at få fat i det næste par briller. Da han vender tilbage henvender Guglen sig til ham og siger: -” Jeg forstår til min store fornøjelse at du er begyndt at undre dig – du filosoferer. Filosofi kommer af de græske ord filia (kærlighed) og sofia (visdom) altså kærlighed til visdom.”
Herefter rækker han ham det næste par briller.
Johannes befinder sig nu et i at kæmpe rum med bøger fra gulv til loft. Foran en pejs står en stor lænestol, i den kan han lige ane skyggen af en person. Johannes siger: ”jeg søger efter visdom, hvad har du at sige mig”. -” til den der har spurgt: selvet rummer sit eget svar, her er nemlig et menneske som bekymrer sig om sit liv, betror sig til andre og søger svar i det åbne filosofiske landskab, og som derfor – thi spørgsmålet er lidenskaben – allerede er godt på vej til selv at finde svar på det, som jeg ikke føler mig berettiget til at udpege. Den der søger og endevender alle svar, for at se om de kan bære. Selvom du finder noget på din vej du kan bruge, skal du ikke holde op med at søge, øve kritik og tænke videre”.
Guglen er der igen. ”Din rejse er ved at være slut” Johannes kan ikke li´ at hans rejse er ved at være slut og siger til Guglen: ” Giv mig sindsro til at acceptere, hvad jeg ikke kan ændre. Mod til at ændre det jeg kan Og visdom til at se forskellen.”
” o.k., o.k., hør her: I stedet for at bygge dit livs mening på et eller andet ydre som talentet, pengene, skønheden, byg den på selve holdningen til livet”.
Guglen rækker ham det sidste par briller. Han befinder sig nu, siddende, afslappet på et højt bjerg med en ufattelig udsigt, længere end øjet kan række. Det er som om grænserne omkring ham udslettes. Han har en følelse af indre ro, som han ikke mindes at have haft før. Ved siden af ham sidder en buddhistisk munk som sender ham en simpel tanke:
”Vi sigter efter at have et lykkeligt liv, vi ønsker alle at opleve lykke. Det er naturligt for os at søge lykke, det er formålet med vores liv. Grunden hertil er ret klar, når vi mister håbet, resulterer det i at vi bliver deprimeret og måske endda selvmordere. Derfor er hele vores eksistens dybt rodfæstet i håbet, selvom der ikke er nogen garanti for hvad fremtiden vil bringe. Kun fordi vi har håb er vi i stand til at udholde livet, derfor kan vi sige at formålet med livet er glæde.”
Munken rejser sig og hilser af. Kort efter dukker en sufie op, klædt i den hvide kåbe, der har været karakteristisk for tyrkiets sufier i mange hundrede år. ”Jeg har også et råd, mærk dig disse ord: Uden for dig selv Alt hvad der eksisterer i verden, er ikke eksisterende. Hvad du end søger, søg det i dig selv For alt hvad du søger eksisterer inden i dig.”
Guglen sidder nu ved hans side. Johannes føler at rastløsheden og ensomheden nu ikke længere er et negativt tomrum, men en nødvendighed for at give plads til tanker og undren omkring hans liv.
Solen er gået ned, han hører igen musikken fra sommerhuset. Han føler sig opstemt og vender tilbage til sine venner………
Den stejlende hest i vandet sin manke løber iler thi himlen brænder sin skygge i sorten jord Men jorden ryster tiden sig skynder Da klinger i muld Det gamle guld Den stejlende hingst i jorden sin manke
Måske har jeg ikke udtrykket mig klart nok; Jeg ønsker én linie (evt. en hel sætning) fra hver bruger.
Disse sætninger printer jeg ud, stopper ned i en pose og trækker derefter papirlapperne med linierne op én efter én ... Dette skal så ende med at blive til et \"digt\" ... :)
Kun det danske, da det ellers vil være for nemt at gennemskue at det ingen mening _skal_ give ... :)
Derfor er mit første digt som følger: titel: \"Hans skæbne\" - inspreret af dumdum ... :) Den stejlende hest i vandet med sin manke. Blot at køre op for, ned i undervandsflyveren. Jeg gik op i nedgangen og ned i opgangen, han går ikke med seler.
Har godt nok byttet om på de to sidste linier, men er det ikke meget godt? - jeg gad i hvert fald god høre en analyse på digtet ... :D
titel: \"Den sagnomspundne\" - eget sindsygt påfund :) De glemmer og de lever vågne. Således flygter de og fortabes igen. De er frie og færdes blandt venner Når børnene står på torvet. De ser deres elskede nærme sig smilende til minderne, søvnen, byen og dens facader. Står de i denne verden for hér er de voksne. I byens midte ligger et torv, her lægges de aldrig i seng.
Hvis en psykolog skulle karakterisere mig udfra min digterkunst, såehh ... ... hmmm ... kan man ikke blive betragtet som særdeles sindslidende hvis man ikke indrømmer at man er sindslidende? - anyway, håber min lærer accepterer det ... ellers må jeg jo forsøge at sammensætte det på en måde så det kan give mening ... huh ... det bliver fa\'me også sygt!
cool-wil skulle have haft 5 point, men det må jeg give ved en anden lejlighed ... det lader ikke til at der liiige bliver postet et svar. De resterende 25 point tager jeg selv da der ikke var linier af tilfredsstillende karakter nok til at lave et digt mere. /Casper
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.
