Avatar billede John Praktikant
28. januar 2025 - 16:18 Der er 6 kommentarer

Antennekabel til 5G antenne

Hej med jer.

Er der nogen der har styr på, hvor man køber det rigtige antennekabel hvis man skal lave et 5G setup.

Jeg har købt en 5G antenne (Triax DA5), som har 7 meter kabel monteret fra fabrikken af.

Herefter har jeg monteret et 10 meter langet RG174 antennekabel ned til min router. Kablet er monteret med SMA han/hun stik.

Min router springer meget i signalet, jeg får 4G, 4G+ og 5G.
Min download lige fra 70 til 310 Mbps. 

Jeg tænker mit kabel ikke er godt nok, men alle jeg har kontaktet lyder ikke til at have meget forstand på det endnu.

Det er muligt jeg både skal bruge 10 og 15 meter forlængerkabel, hvis jeg vil købe en antenne mere. Lige nu, er mit setup 10 + 7 = 17meter.

Min mast jeg peger på, er 1,6 km væk, monteret på et vandtårn.
Avatar billede ebea Ekspert
28. januar 2025 - 19:19 #1
Til sådan en opstilling, skal du bruge RG58 kabel. Det forhandles af flere forskellige her i DK (bl.a. av-cables.dk).

Men, det er nok ikke kablet der gør at signalet springer som du skriver at det gør.
For at få et brugbart signal, med den Triax du har købt, skal du være ret tæt på antennen som udsender 5G signalet, og som igen er bestemt af din placering i landskabet.

Selv i et helt åbent landskab, skal du med den antenne, være mindre end 3 - 4 km. fra Antenne masten, som udsender signalet.

Skal du have en antenne som kan modtage 5G, skal du bruge en frekvens bestemt Yagi antenne.
Avatar billede John Praktikant
Skrevet i går kl. 15:11 #2
Tak for svar ebea.

Den Triax jeg har købt, er faktisk købt hos AV-Cables.
Den hedder Triax D5A 11W 4G/5G Antenne.

https://www.av-cables.dk/billedkabler/antennekabel/dvb-t2-antenner/4g-antenne/triax-d5a-11w-5g-antenne


Hvilken Yagi antenne tænker du på. Har du evt. et link jeg kan se på.

Ift. afstand til sendermast, så har jeg kun 1,6 km. Det er jo ganske fint i forhold til de 3-4 km du taler om.

RG58, er det godt til 3800Mhtz
Avatar billede ebea Ekspert
Skrevet i går kl. 16:36 #3
#2 - Jeg kender udmærket antennen. Og hvis du kigger på dens specifikationer, og hvad de lover af forstærkning i db, så hænger tallene ikke sammen. De tal de opgiver, er kommet fra fabrikanten, og er mere vildledende, end vejledende.

Kig på længden af antennen, og så se på det frekvensområde den er opgivet til at dække:  698-960/1710-2700/3300-3600/4800-5000 MHz

En antenne kan ikke dække hele dette frekvensområde, og så levere en forstærkning der er brugbar. Det er ganske enkelt ikke muligt.

Og at du bor omkring 1,6 km. fra masten, er i sig selv ingen garanti, hvis det omgivende landskab gør at signalet bliver reduceret.

En Yagi antenne, til at køre på 5G (f.eks. 3.5 Ghz båndet), skal laves så den er tæt på dette frekvens område (og ikke uden for dette område), som muligt. Enten bygger man en, eller køber en som er meget tæt på det område. Forstærkningen bestemmes så af det antal direktorer som findes på antennen (længden på antennen).

Og så er der en anden ting, og det er at du skal se på om din router kan køre MIMo, da du derved vil kunne få en højere upload hastighed, da du kan benytte 2 antenner.

Og ja, RG58 kablet er helt fint til det frekvensområde.
Avatar billede John Praktikant
Skrevet i går kl. 20:01 #4
Tak igen.

Min router er en Zyxel fwa510 med 4 antenne ind/udgange. Jeg har set den kan købes sammen med en Xpol-24 4x4 5G/LTE MIMO antenne. Så det skulle være muligt med MIMO Se evt. link nederst.

Er det muligt, at få dig til at give mig et link til den Yagi antenne du ville fortrække, samt et link til et RG58 kabel der vil virke til mit.

https://www.dustinhome.dk/product/5011334909/nebula-fwa510-5g-wifi-6-router-xpol-24-4x4-5glte-mimo-antenna?ssel=true&utm_source=google&utm_medium=cpc&utm_campaign=DNK%7CB2C%7CPerformance+Max%7CMargin+Medium+Low&gad_source=1&gclid=Cj0KCQiAwOe8BhCCARIsAGKeD56K98N9OtZ5FgiNpIrWPyepTzbhI4H-hrJk2t2wEJk8UHCvtPRZjxIaAqeZEALw_wcB
Avatar billede ebea Ekspert
Skrevet i går kl. 22:51 #5
#4 - Jeg kender ikke Zyxel routeren, men kan se, at den kan køre WiFi 6 (ikke 6E), og så har den MiMo mulighed, så det er umiddelbart som det skal være.

Omkring en Yagi antenne, kan jeg ikke se nogen brugbare, her i Danmark. Dem der findes som Yagi, er alle med ekstra frekvensområder, og så er forstærkningen ikke optimal.
Men find ud af, først og fremmest hvad dit behov er for antenne, der hvor du bor, d.v.s. hvad dækningen er. Ud fra det, kan du så begynde at se efter antenne.

Hvis du er bare lidt fingernem, kan du nemt bygge en perfekt tilpasset Yagi antenne, da de rør som bruges, kan købes i mange byggemarkeder, og så skal du have en tilkoblingsdåse på antennen, som også kan købes uden problemer.

Jeg har lavet et lille program i et Excel regneark, hvor du kan indtaste frekvensen du ønsker at bruge, og hvor stor forstærkning du ligeledes ønsker, og så vil det vise dig materialerne, samt alle mål, på den eksakte antenne.
Så har du mod på at bygge en antenne selv, kan jeg sende programmet (gennem dropbox.com).
Avatar billede PeterShy Novice
Skrevet i går kl. 23:05 #6
Hej! Det lyder som om, du er i gang med at bygge et rigtig fedt 5G-setup, men ja, du har helt ret i, at valget af det rigtige antennekabel kan have stor betydning for signalstyrken, især når du kører med længere kabler.

Hvad du skal være opmærksom på:
Kabelkvalitet:

RG174-kablet, som du bruger nu, er ikke ideelt til 5G, især når du bruger en længde på 10 meter. RG174 er et meget tyndt kabel, og det har højere signaltab, når længden øges. Dette betyder, at du mister en del af signalet, når det rejser fra antennen til routeren. Når du kører med længere kabler, bliver dette problem endnu mere udtalt, og det kan føre til ustabilt signal og hurtigere spring i din forbindelseshastighed.
Længden på kabel har stor betydning. Generelt er signalet, jo længere det skal rejse, desto mere vil det blive dæmpet. Dette er især kritisk for 5G, da 5G-signaler ofte er mere følsomme over for dæmpning end 4G-signaler.
Kabeltype og specifikationer:

For 5G-setup anbefales det at bruge længere kabler med lavt tab. Et RG58 kabel kan være et bedre valg, da det giver lavere dæmpning end RG174.
Et LMR-400 kabel (eller lignende høj kvalitet) er endnu bedre til længere afstande. LMR-400 har betydeligt lavere dæmpning end RG58 og RG174, og det er det kabel, der ofte bruges i professionelle installationer.
Her er en sammenligning af dæmpning:

RG174: Har højere dæmpning (cirka 13 dB per 10 meter ved 5 GHz).
LMR-400: Har lavere dæmpning (cirka 5 dB per 10 meter ved 5 GHz).
Med et bedre kabel som LMR-400 vil du sandsynligvis opleve en markant forbedring i signalstyrken og stabiliteten af din 5G-forbindelse.

SMA stik:

Du nævner, at du har monteret SMA han/hun stik på kablet, og det er vigtigt at sikre, at de er korrekt monteret og af god kvalitet. Hvis forbindelsen er løs eller dårligt lavet, kan det også forårsage tab af signal.
Kabels længde og mastens afstand:

Hvis du har en antenne 17 meter væk fra din router (med det nuværende setup på 7 meter + 10 meter), kan dette allerede være på grænsen af, hvad der er optimalt for signalet, især med et kabel som RG174. Hvis du overvejer at tilføje et kabel på yderligere 10-15 meter, vil du forstærke dæmpningen endnu mere, og derfor vil det blive endnu vigtigere at vælge et kabel med lavere dæmpning som LMR-400.
I dit setup med 1,6 km til masten, kan det være, at du også har en udfordring med signalstyrken fra masten. Hvis signalet er svagt allerede ved antennen, kan det være svært at få stabil høj hastighed, uanset hvilket kabel du bruger.

Hvad kan du gøre?
Skift til et kabel med lavere dæmpning: Brug f.eks. LMR-400 eller LMR-240 kabel, hvis du kan finde det i passende længde og med SMA-stik. Et kabel som LMR-400 vil reducere signaltab og forbedre din forbindelse betydeligt.

Reducer længden: Hvis muligt, prøv at holde længden på kablerne så kort som muligt. Hver meter af kabel betyder tab af signal, så 17 meter samlet kabel kan være en udfordring, selv med bedre kabler.

Kontroller installationsplaceringen af antennen: Det kan også være nyttigt at sikre, at antennen er korrekt placeret og peger i den rigtige retning mod masten. Hvis du allerede er 1,6 km væk, er det en god idé at sørge for, at antennen har den bedst mulige synslinje til masten.

Prøv signalforstærkere eller flere antenner: Hvis masten er relativt langt væk, kan du overveje at bruge en signalforstærker eller en ekstra antenne, hvis din router understøtter det. Det kunne hjælpe med at få et stærkere signal fra masten og dermed give en bedre og mere stabil forbindelse.

Hvor kan du købe det rigtige kabel?
Du kan finde kvalitetskabler som LMR-400 i specialbutikker for antenner og netværksudstyr, samt på store online markeder som Amazon eller danske forhandlere, der sælger telekommunikations- og netværksudstyr. Det kan også være en god idé at spørge hos lokale antenneforhandlere eller specialistforretninger, som kan vejlede dig i at finde det bedste kabel til din opsætning.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester





White paper
Sæt professionel døgnvagt på din it-infrastruktur