02. oktober 2024 - 21:31Der er
225 kommentarer og 7 løsninger
D-drev i uorden
Mit D-drev er i uorden og kan for det meste ikke findes. Alt sammen siden i går. Jeg har alle mine dokumenter og billeder på D-drevet.
HP Pavilion Notebook 15-bc505no Windows 11 Home Købt som ny i 2020 Der er et C- og et D-drev. D-drevet er kun fyldt halvt op.
I dag har jeg kunnet jeg se D-drevet, og det lykkedes mig at kopiere nogle få mapper, deriblandt *.pst. *.pst tog 2,5 timer at kopiere over på en ekstern harddisk, som er forholdsvis ny.
Jeg har genstartet flere gange, lukket helt ned flere gange og tændt igen. De fleste gange er D-drevet umuligt at se og tilgå.
Nogle gange siden i går er der et spørgsmålstegn på D-drev ikonet på skrivebordet. Men ikke lige nu
Nogle gange, når jeg går jeg går ind i Enhedshåndtering under Diskdrev, vises kun ét drev, og det må være C-drevet.
I øjblikket vises to drev.
Har prøvet at kopiere igen til ekstern harddisk – nogle gange virker det, men meget, meget langsomt. Andre gange sker der intet.
Åhh, hvor jeg håber, at der er nogen her, som kan hjælpe mig.
Normalt har hp 15 modeller kun 1 hd indbygget når man køber den, så spørgsmålet må være om du har sat en ekstra i - eller har papirer på den, som fortæller at der er 2 diske i den. Ellers prøv at se i diskhåndtering i stedet for i enhedshåndtering. Når du kan se drevet i stifinder, hvad kan du så se i diskhåndtering. Den vil vise, om c og d drev ligger på samme disk eller på hver sin.
Nu er det i hvert fald konstateret, at der er 2 diske i pc.en. Liteon drevet er et såkaldt m2 drev på 128 gb, mens den anden disk er en seagate 2,5" ssd disk på 1 tb. Det betyder så også, at der er mulighed for at tage den disk ud der driller og prøve at sætte den i en anden pc, hvis du har mulighed for det. Der kan du så prøve igen om du kan få sikkerhedskopieret indholdet, inden du går i gang med at fejlfinde mere. Hvis den er ved at dø, skal der helst ikke rodes for meget med den, inden den er sikkerhedskopieret. Man kan også købe løse kabler med usb i den anden ende, så man kan tilkoble den en anden pc via usb. Hvis du bor i nærhed af 4800, har jeg diverse muligheder for tilslutning til en anden pc og derved måske få kopieret en kopi ud. Jeg har også div. test værktøjer til at undersøge hd nærmere.
Når der er 2 diske i og at Windows delen virker kan jeg ikke se nogen grund til at tage disken ud for at tage filer ud. Det bør kunne overføres til ekstern disk fra pc. Jeg ville tjekke om kabler til 1 tb disken sidder rigtig i og ikke er defekte. Og så skal man selvfølgelig gennemføre et tjek af disken. Chkdsk bør kunne gøre det hvis disken ikke er periodisk defekt. HD sentiel er god til at tjekke diskens tilstand.
#17 Jeg er enig. Man bør altid have backup af sine private ting. Jeg anbefaler 3 steder. Om det så er eksterne medier eller man også bruger en online mulighed.
#15 Mange tak for tilbuddet, men desværre bor jeg i København. Jeg er i færd med at kopiere over på ekstern harddisk, men det går MEGA langsomt - og nogle gange går det i stå. Men jeg vil forsøge, indtil jeg har det hele. - Hvis altså det kan lade sig gøre.
Sidst jeg sikkerhedskopierede var for et år siden - dumme mig. Af skade bliver man klog eller noget ...
Reparationsværktøjet til Indbakke i Microsoft Outlook har bedt mig om at gemme en sikkerhedskopi af filen. Det gjorde jeg på den eksterne harddisk, og klikkede på reparer. Men reparationsværktøjet svarer ikke - om det kommer til det er nok tvivlsomt.
Hvis du har kopieret .pst filen, bør du have alle dine modtagne og afsendte mails i behold, idet de jo alle befinder sig i pst filen. Men du kan jo ikke regne med at få styr på noget som helst, før du har styr på den harddisk. Så installerer du en ny outlook (måske ikke engang nødvendigt, når du har fået styr på harddisken), men så skal pst filen bare tilbage på plads, og så vil alle modtagne og afsendte mails være til rådighed igen.
Jeg har set dit link til resultatet fra Harddisk Sentinel. Det viser jo klart, at den disk er lige til IT-skrald.
Du kan ikke tage fejl af diskene. C drevet ligger på et m2 drev, som sidder på bundkortet (i følge #15) det andet drev må være et almindelig intern SSD.
#28 Tak for det. Men er det ikke mærkeligt, at den allerede er færdig? Jeg har stadig en Stationær fra 2005 og en Asus bærbar fra 2013 ca., hvor harddiskene stadig virker.
Hvilken slags og hvilket mærke harddisk skal jeg købe til at sætte i? Nogle forslag? Helst én, der ikke står af i løbet af 4 år.
SSD diske levetid er forskellig. Man kannhave dem i flere år, eller de kan gå i stykker i morgen. Jeg mener, at Samsung Evo Diske er udmærkede. Jeg har dem selv.
#30 + #31 Mange tak, så har jeg lidt at gå efter, hvis jeg tør give mig i gang med det. Jeg har kigget lidt på Youtube og vil kigge igen i morgen. Youtube lærte mig at udskifte tastaturet på min Asus.
Og backup - Ja, fremover bliver det hver 14 dag ... eller en gang om ugen ....
Ja dit D drev er formodentlig et SSD, det mener #15, men det kan godt være en lille 2,5 mekanisk disk. Men du kan roligt sætte en SSD disk i, Den giver mindre varme og mindre strøm forbrug. Disken i dit link, ser fin ud.
#38 Jeg kender ikke noget til de nye Samsung ssd diske. Begge dem jeg har købt fungerer stadig perfekt. Det er 256 GB diske fra 2005. Ud over selve systemdisken har jeg HDD som lager disk til alle private filer og backups.
#40 Jeg tror uden at vide det helt, at det der beskrives som garanti er de antal GB der er skrevet og slettet på SSD drevet, som vil slide på sådan et drev. Det har ikke noget med hvor meget plads du har brugt på det over den tid du har brugt drevet.
Som jeg forstår det er den disk der er i uorden en almindelig HDD. Når du har overført det du skal for det drev så prøv at køre en chkdsk på det. Ud fra en test fra HD Sentiel kan det være svært at vurdere om det er noget der kan repareres eller ej. Uanset hvad bør du ikke bruge disken her til noget personligt du skal passe på. Man kan installere programmer på den eller ligge noget på som ikke er vigtigt.
#44 Den sidder i den stationære, men lukker hurtigt af hvis disken ikke bruges. Derudover har jeg en ekstern med samme data på som backup til HDD, og en anden pc som også indeholder mine private data. Så jeg har mine personlige filer på 3 enheder der er lokalt i husstanden.
#40 SSD bliver langsomme og hurtigere slidt hvis de er næsten fulde -det ser ikke ud til at være dit problem. Men har du haft noget automatisk de fragmentering kørende i baggrunden kan du have lavet meget i/o. Slå gerne de fragmentering og indeksering fra på SSD. Men din døde disk er ikke SSD.
Rettelse til #41. Mine diske er fra 2015 og ikke 2005 som jeg skrev.
#50 Ja normalt holder en HDD længere, men der kan jo være enkelte som bliver fejlbehæftet tidligere end andre. Hvis man højreklikker på drevet fra denne pc og vælger egenskaber og går i funktioner og her vælger optimer nu kan du se samlet hvordan diskene tjekkes og optimeres. En SSD defragmenteres ikke, da Windows ikke aktiverer på disse. Der er en funktion der hedder TRIM der optimerer disken. Det ligger i en SSD's firmware.
#52 Jeg har ikke haft problemer med holdbarhed på mine Samsung SSD diske. De er begge ca på 90% selv efter 9år. Men som rent lager har man ikke behov for en hurtig disk. Derfor jeg også bruger HDD som lager. Mine er dog 3,5" da det er en stationær jeg har.
#54 Ja den har ikke defragmenteret og tjekket om der var fejl på disken på noget tidspunkt, og hvis du har set a den forsøgte at gøre det ved en boot har det fejlet
#57 Enig. At bakse rundt med en pc med en snurrende disk er ikke det bedste man kan gøre. Sæt pc i slumre eller dvale ved flytning af pc eller hvor man ikke skal bruge den et stykke tid.
Når jeg på et tidspunkt har sat HDD i computeren og skal starte op, fungerer HDD'en så lige som en ekstern harddisk, som man med det samme kan lægge filer på? Eller er der noget, jeg skal gøre, inden den virker som lager?
Det er muligt, at disken skal initialiseres, men det spørger windows nok selv om den skal gøre. Har du set efter i bunden af computeren, om der ikke er en lille lem med fire skruer ? Det er muligt, at disken ligger der, og så er det nemt at udskifte. Computeren skal være slukket, men du behøver ikke at tage batteriet fra.
#61 Hvis Windows selv spørger om disken skal initialiseres, mon jeg så kan finde ud af det? Har aldrig prøvet det før.
Så vidt jeg kan se, skal hele bagbeklædningen af. På side 37 i chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://h10032.www1.hp.com/ctg/Manual/c06325755.pdf
Den orker jeg ikke at læse. I det hele taget, kan jeg ikke se, at det skulle være problematisk, at udskifte en disk. I en slukket computer, tager man bare 2 ledninger fra, disken, som sidder i, sætter en ny disk i, og sætter ledningerne på den. Det er det hele.
En Ekstra disk er ikke "internal component" det er External conponent" Andre dele, som Ram og Grafikkort er internel , og der skal man tage strømmen fra.
"Jeg skal jo også fjerne en "internal" disk, inden jeg sætter den nye i." Hvad mener du??? Jeg kan ikke sige noget om dit valg af disk. Jeg kender den Ikke.
Ja selvfølgelig. Men selv om den disk ligger inde i kassen er den IKKE en indre (internal) del af computeren.. Bare skift disk medens computeren er slukket, så skal det nok gå.
Jeg kommer i tanke om, at jeg havde en Asus, hvor tilslutningen ikke var 2 ledninger. I stedet skulle disken bare trykkes ind på et fast stik. Så det er også en mulighed.
På grund af tilslutningen, kan HDD ikke sættes forkert i. Den er nok snare helt død. Når computeren er så snavset, er du heldig, at den ikke er stået af på grund af varme. Ja det er bedst at bruge trykluft, for at komme ind alle steder, men gør det endelig udendørs, ellers skal du bagefter støvsuge dit hjem. Og ja prisen fra HN er ok for 400 ml.
#77 Mange tak :-) Når det er på plads med den nye harddisk - og det forhåbentlig virker, så tænker jeg at gå i gang med min gamle ASUS, for der må helt sikkert være rigtigt meget støv og skidt indeni. Den er fra 2013 ca. :D
Kan jeg allerede nu pille harddisken ud, selv om jeg endnu ikke har den nye at sætte i? Vil min computer starte okay op uden D-drevet? For det er en fæl og langsommelig affære, hver dag, jeg starter op.
Efter sigende skulle den nye harddisk komme i morgen, men det er med Postnord, så man kan aldrig vide med dem.
Så har jeg fjernet harddisken, og computeren startede hurtigt op - pyhh. Tak endnu en gang for dit hurtige svar :-)
Jeg forsøgte også at blæse støv væk fra ventilatorerne, men det lod sig ikke rigtigt gøre. Synes ikke, at der er særligt tryk på de to dåser med komprimeret luft. Den ene er Alaska Trykluftspray air Duster og den anden Air Duster Spray Multi-Purose - begge fra Harald Nyborg. Men måske skulle jeg ikke have sat det tynde rør på? Jeg kan jo forsøge uden, inden jeg sætter den nye harddisk i.
Forsøgte med en tandbørste, men stadig ringe resultat.
Det er da godt at høre, at der er kommet mere fart på din computer. En tandbørste :-) Nej, for at opnå det rette tryk, skal man sætte det tynde rør på, og holde de tæt på Komponenterne. Før i tiden havde man støvsugere, som kunne blæse, men det er man gået væk fra, så sådan en har du formodelig ikke?
Ja, det var dejligt, at den bare startede op uden alt det bøvl og venten og venten.
Jeg kan godt huske støvsugerne fra før i tiden, der kunne blæse. Men det kan min formentlig ikke. Det får mig til at tænke på min hårtørrer - den kan formentligt blæse med mere styrke end dåserne med luft :D Jeg kan jo forsøge.
Hov-hov! Kan den hårtørrer blæse kold luft? Sætter du varm luft på, kan du beskadige lodninger, gør ikke. Jeg kan heller ikke forstå, at der ikke er stort tryk på de dåser.
Ok men en hårdtørrer kan ikke blæse med et tryk, i nærheden af en trykluftdåse. Det er jo derfor det hedder trykluft, altså koprimeret luft. En hårdtørrer har jo kun en ventilator. Hvis det forholder sig som du siger, at der ikke er drøn på, så er der noget galt med dåserne. _______________________________________________________________ Jeg gætter på, hvem jeg kommunikerer med. Uden at du behøver at komme nærmere ind på det. Er du en kvinde i fyrrene ? Jeg er en mand på 85.
Ja, der er da sikkert noget galt med dåserne - eller mig :D Når min søn kommer, kan det være, at han kan ordne de dåser, så der kan komme tryk ud af dem. _______________________________________________________________
Ha ha ha, fra fyrrene til 70'erne er der godt nok et stykke vej. Men jeg blev da også forbavset over, at du er 85. Hvis jeg er heldig at blive 85, vil jeg håbe, at jeg er lige så frisk som dig. Har du altid arbejdet med den slags it-ting?
Mange tak! Nej jeg har aldrig arbejdet direkte med it-ting. Jeg kom i sin tid ind på Eksperten, fordi der dengang var store problemer med windows, og jeg har selv gennem tiden fået meget hjælp. Det har jeg lært af, ligesom jeg har lært af at følge andres spørgsmål. Men ekspert er jeg bestemt ikke, det er bare en titel, man får automatisk, når man har deltaget i mange spørgsmål, også ens egne. Så man kan få titel ekspert, når bare man har spørgsmål nok.:-)
Okay, men jeg synes, at du er ekspert. Og det er de andre her i tråden også. Jeg er så taknemmelig for din hjælp og de andres også.
Nu har jeg sat den nye harddisk i, men tænker om jeg har sat den forkert i, for den vises ikke. - Og der er heller ikke spurgt om jeg ville initialisere.
har fundet et billede til dig: https://ibb.co/2vYVLfd Som du ser, er der et lille og et stort stik. På din computer er er der enten ledninger, eller et fast stik, som modsvarer stikkene på billedet. De skal kunne trykkes helt i bund.
Derefter ser du efter disken i Diskhåndtering (Windows + X) Hvis du ikke kan se disken der, så prøv at trykke helt ude i venstre side.
Outlook pst-fil . Det har jeg ikke kendskab til, men det er der andre, her på Eksperten, som har. Så opret det som et spørgsmål. kurba #26 skriver noget om det.
Det ser ud til, at outlook pst-filen er repareret, for jeg kan se alle mapper med mails - heldigvis :-) Jeg kopierer stadig filer til det nye drev - og jeg vender tilbage senere :-)
Jeg er dybt taknemmelig, for jeg kunne ikke have gjort det uden jeres hjælp.
Den nye harddisk er sat i, fotos og dokumenter m.m. er kopieret over på den.
Og Valby, det var så godt, at du sad på den anden side og hjalp mig igennem med at sætte harddisken i og fortalte mig, hvad jeg skulle gøre for at initialisere den. Tusinde tak.
Efter at have brugt så laaaang tid i sidste uge på at kopiere filer fra den ødelagte harddisk til en ekstern harddisk, viser det sig, at alt for mange af filerne er ødelagte.
Heldigvis har jeg en del af dem i en sikkerhedskopi fra april 2023. Men en del efter det tidspunkt er mere eller mindre tabt.
Note to self: Husk så for hulen at tage sikkerhedskopi tit og ofte!!
Vil det være en god idé at udskifte min 128 GB SSD harddisk med Windows programmerne og andre programmer - og så clone til det nye SSD? Evt. med denne ICY BOX - HDD / SSD docking station - clone function - M.2 NVMe Card / SATA 6Gb/s - USB 3.2 (Gen 2)?
Nej du behøver ikke en ny tråd. 128 GB er meget lidt den bliver hurtig slidt. Især når du har programmer på den. Købte du ikke en mekanisk disk ? Den er for langsom til Windows, og desuden skal du jo bruge den til backup Jeg vil foreslå, at du udskifter den 128 med en SSD på 1TB. Og når det hele kører som det skal, at lave en backup på den mekaniske. Jeg kender ikke den ICY BOX.
Ja, det bekymrer mig jo lidt, for den er som tidligere nævnt lidt mere end 4 år gammel. - Og den oprindelige HDD crashede jo - hvis man kan kalde det det..
Men er 1 TB ikke meget? Tænkte at jeg kunne nøjes med 500 GB.
Afgiver sådan en SSD m2 harddisk varme? Og mon min computer kan klare det? Uanset om det er en 1 TB eller 500 GB?
Det ville være godt, hvis den eksisterende SSD M2 harddisk kunne clones over til en ny og større SSD M2. Jeg synes, at den ICY BOX lHDD / SSD docking station - clone function lyder fristende.
Jo du kan godt nøjes med 500 GB, men 1TB holder længere og prisforskellen er ikke særlig stor. Størrelsesmæssig betyder varmen ikke noget, for de varmer ikke ret meget, så din PC kan sagtens klare det. 128 GB, som har kørt i 4 år, den ville jeg bytte ud med det samme. Den eksisterende M2 kan godt klones. Og den ICY BOX er da formodentlig udmærket, set ud fra beskrivelsen.
Jeg ser, at der nogle steder står "uden køleprofil" eller "med varmeafledning". Andre steder står er ikke umiddelbart noget. Så bliver det lidt svært, altså.
Bortset fra, at disken muligvis skal initialiseret, kan den køre uden videre. Ja det er godt at køre Magician, den viser om disken kører korrekt og om Trim er sat til. M2 med køleprofil ? jeg har selv kun interne diske. Jeg mener du bør spørge her på Eksperten, med henvisning til computernavn og data, for ellers risikerer du, at købe en forkert. For eksempel skal der jo være plads til en eventuel køleprofil, eller andet.
mo- Med hensyn til dine spørgsmål #131-132 svarer jeg aldrig på spørgsmål ikke har kendskab til. Du skulle nok også have lagt dem i dit andet, nyere spørgsmål. Dette er blevet forlangt, der er ingen nye, som vil begynde her. Det står jo også som lukket. Grøn stribe. :-)
Men angående at partitionere din disk, gør du følgende: I Diskhåndtering, formindsker du disken, til den størrelse du ønsker. Der vil så opstå en ikke allokeret plads på resten, og der kan du oprette en ny partition. Det skulle ikke være noget problem, men tag alligevel backup af det du absolut ikke vil miste.
Valby Ja, selvfølgelig har du ret. Mit hoved er kun optaget af mine spørgsmål, så jeg har hidtil ikke tænkt over, hvor jeg skal lægge dem. Den grønne stribe på spørgsmål/opslag i oversigten er jeg først blevet opmærksom på nu, hvor du nævner det. Tak :-)
Jeg vil forsøge at partitionere disken i håb om, at jeg kan finde ud af det. Tak :-)
Hvis nu jeg skal have hjælp af ovenstående program, kan en trial af programmet bruges?
Tak, mo- men du havde allerede lukket spørgsmålet i#28 :-)
Ja det ser flot ud, godt gået. Hvis din nye disk er på 1TB og der ligger en hel del programmer på den, så ville jeg ikke partitionere den, men lade windows få plads til at arbejde på. Så arbejder den hurtigere, og disken holder længere.
Den nye SSD m2, som jeg vil klone ved hjælp af ICY BOX, når jeg har modtaget den, er på 1 TB.
Grunden til, at jeg spurgte, om jeg skulle gøre det samme med den, er, at jeg læste følgende skrevet af en bruger under anmeldelser af ICY BOX’en:
”Kloning af en Windows-systemharddisk fungerede uden problemer. Du skal bare justere størrelsen på harddiskpartitionen bagefter, hvis den nye disk er større end den gamle.”
Min eksisterende SSD m2 er jo kun på 128 GB.
Men det ville da være dejligt, hvis det ikke er nødvendigt?
"justere størrelsen på harddiskpartitionen bagefter," Det har jeg ikke hørt om. Hvad hedder brugeren ? jeg kender jo en del til flere af dem her inde, så jeg kan jo spørge ham, privat.
Nu har du åbenbart købt en ICY BOX, men der er også en anden metode som jeg har brugt. Med AOMEI backupper lægges et Image af C- drevet på D- drevet. 128 GB er så lidt, at man bare kan bruge Disk backup. Det gamle SSD tages ud, og det nye sættes tomt i. Med AOMEI laves en installations USB. Booter op på den og lægger image filen, som ligger på D- som Gendan på C. Nemt hurtigt og gratis.
”Det gamle SSD tages ud, og det nye sættes tomt i. [Den er jeg med på]. Med AOMEI laves en installations USB. Booter op på den og lægger image filen, som ligger på D- som Gendan på C.”
Hvordan kan pc’en starte op uden windows? Hvordan kan pc’en se AOMEI? Hvordan kan jeg bede AOMEI om at lave en installations USB? Og hvad er installations USB?
Ja, du må undskylde, at jeg er temmelig svær at danse med.
Du er ikke svær at danse med, for du forstår jo hvad jeg skriver :-) Nej du kan ikke boote op på en tom disk, du skal boote op på den USB, som AOMEI giver dig mulighed for lave. Når du booter op på den. spøger den hvad du vil gendanne, og her viser du hen til det Image du har lavet.. 220661 har svaret, og det drejer om, at der muligvis står noget ikke alloketet plads på disken, som du kan bruge som du vil. Det er ikke noget du skal bekymret dig om, det skal vi nok finde ud af. Jeg ved ikke hvilken metode du synes beds om, det er bare endnu en mulighed. Hvis du synes, det er forvirrende, så har du helt ret, det er det. Det er flot, at du stadig hænger på. :-)
Når jeg så tænder computeren (med den nye tomme SSD), hvordan fortæller jeg den så, at den skal boote op fra USB-stikket?
Tak til 220661 for at hjælpe med svar på det med at justere størrelsen på hardddiskpartitionen, som tyskeren skrev. :-)
Jeg synes, at det er dejligt, at der er flere muligheder, og hvis den ICY BOX nu ikke virker efter hensigten, så er det godt at have AOMEI-muligheden, som jeg gerne vil forberede og have klar. - Og måske bruge i stedet for ICY BOX'en.
Det er flot, at du vil bruge tid på at hjælpe mig med alt dette. Tusinde tak. Jeg er meget taknemmelig :-)
Tid er ikke mit problem, det har jeg nok af, og det er faktisk rart at kunne hjælpe andre. Den tomme disk er ikke noget problem, der er faktisk ikke noget problem. Når du har lavet en USB med AOMEI, vælg bare den med Linux, men begge dele virker, så booter du bare op på USBén Så får du en menu, hvor du vælger gendan. Så skal du bare vise programmet, hvor dit Image ligger. Altså vise det på D drevet eller E drevet, hvor du nu har lagt det, så går resten af sig selv. Men den CY BOX virker da formodentlig også. Måske skulle jeg ikke have skrevet om AOMEI, det gør dig vist bare unødigt bekymret. Jeg er sikker på, at det går som det skal. Faktisk er du nem at hjælpe, fordi du læser og forstår, hvad vi skriver.
Der er 2 muligheder afhængig af computeren. 1. Computeren slukkes helt og USB sættes i. Computeren vil så ved opsatart selv finde USB. 2. Man skal gå i bios og vælge at boote på USB.
Med Icy Box virkede det ikke. Jeg har så prøvet med USB-stikket og Gendan. Jeg holdt Esc nede og valgte at starte fra USB. Har forsøgt et par gange. Jeg får ikke mulighed for at vise vej til E-drevet. Så det virker heller ikke.
Jeg har lånt en udtjent bærbar af min søn, så den skriver fra ... så længe den virker.
I øjeblikket prøver jeg igen med AOMEI, og kunne denne gang vælge E- drevet. Men det efterfølgende billede viste, at den ville kopiere fra c til c. Selv om jeg havde valgt E-drevet og billedfilen.
Det er fordi, at du, som du skulle, har valgt at lave et Image af C- det prøver AOMEI at genskabe og det er helt som det skal være. Om det Image ligger på E eller D er ligegyldig. Det Image er af C- drevet.
Okay. Men jeg trykkede ESC gentagne gange og kunne boote fra USB. Har valgt billedfilen på e-drevet - lige som før. Hvis det heller ikke virker denne gang, sætter jeg det gamle ssd i igen ... i håb om, at det vil virke som før.
Jeg var ellers hoppet af denne tråd, da der hele tiden dukkede nye problemstillinger op og nogen gange kan mange kokke fordærve maden - samtidig med at jeg nok ikke var helt enig i alle anbefalingerne. Men det er jo mange gange et temperament spørgsmål, som jeg ikke ville forkludre tråden med. Men til mo vil jeg sige, at du er i hvert fald på vej til at have lagerplads m.m., som jeg på intet tidspunkt har set, at du rent faktisk har brug for. Jfr. dine første skærmdump fra diskhåndtering, har du en M2 disk på 128 gb, hvoraf ca. 1/3 del stadig var ledig. Nu er du på vej til at have en på 1000 gb - hvad skal alt denne plads så bruges til. Så havde du en defekt disk på 1 TB, hvoraf ca. halvdelen var ledig. Nu har du en på 2 TB - så man kan da sige, at du mangler ikke lagerplads mere. Jeg siger normalt også, at ofte koster dobbelt op ikke så meget mere end det halve, men der bør samtidig være et behov, hvis man hele tiden vælger bare at lægge ekstra til. Men nu har du det og skal så bare finde på noget at bruge det til, og det kan jo være fint nok. Jeg hjælper rigtig mange med deres pc.er, men jeg må erkende, at det er få - hvis overhovedet nogen (udover mig selv) der har brug for 3 tb lagerplads - også selv om det er billigt. Så er der din hukommelse, som du også fik anbefalet at opgradere, hvilket du på et tidspunkt også skriver, at du vil. Men har du gjort det - og har du rent faktisk et behov for det? Personligt synes jeg at masser af ram/hukommelse er godt, men jeg arbejder også meget med video osv, men de fleste kan faktisk fint klare sig med 8 gb og vil ikke bemærke, hvis de kommer 8 ekstra i - så selv om det er billigt - er det så også nødvendigt? Nåh - det var bare et par små bøvs. Nu til det store problem - som jeg ser det, er I kørt af sporet. Det er vist længe siden, at valby har flyttet styresystem fra en disk til en anden, for man skal flere generationer af windows tilbage, før man kunne gøre det med en image fil af c drevet. Så det er ikke mærkeligt, at du ikke kan få det til at virke. Det er således, at når man installerer windows lægger den en masse på c-drevet, men den lægger også filer på skjulte partitioner, og disse kommer ikke med når man tager backup/image/kopi af c-drevet. I dine oprindelige skærmprint af din diskhåndtering, vil du også kunne se, at drev 0 udover c-drevet også har partitioner uden drevbetegnelse, og derfor er de skjulte når du ser alle andre steder. Så derfor kan du heller ikke tage kopi af dem umiddelbart. Kloning er derfor den rigtige løsning, hvis det skal fungere. Der skal bruges et program, som kan klone hele disken - og ikke bare enkelte partitioner. Det ser ud til, at Aomei som du har også kan klone - men så kommer næste problem - den disk der skal klones til skal være sat til, idet når der klones så overføres alle data så at sige bit for bit. Som jeg ser din pc, har du ikke mulighed for umiddelbart at gøre det, da du kun har plads til en m2 disk i pc.en, og derfor kan du ikke klone direkte. Men så har du din icy box, som burde kunne gøre det. Du skriver, at det ikke lykkedes - men ikke noget om hvor det går galt. Jeg kender den ikke, men har du fulgt hele vejledningen? Har du bl.a. bemærket, at der er en kontakt på forsiden, som så vidt jeg kan se, skal stå til højre, så sata klones ned til nvme? Holdt du clone tasten nede i 5 sekunder indtil alle led lyste og trykkede du så en gang til på clone tasten for at starte cloningen? Selv om du måske gjorde det rigtigt, så prøv igen. Hvis bare en bit ikke klones korrekt under kloningen, er der risiko for, at den ikke virker. Jeg har selv kloningsudstyr - men kun til sata og ide diske - og har flere gange oplevet, at kloningen af ukendt årsag ikke virkede. Efter at jeg så gjorde det igen, ja så virkede det alligevel. Sidste ting hvis kloningen lykkes. Så er det korrekt, som du har læst, at efter kloningen, har den nye disk umiddelbart kun en størrelse på 128 gb, fordi den er klonet bit for bit. Så der skal du så efterfølgende ind i diskhåndtering. Der vil du kunne se, at den ikke er på 128 gb men på de 1tb, som du har købt, men det meste ligger som uallokeret og er derfor usynligt alle andre steder. Så der skal du udvide dit c-drev til at bruge den uallokerede plads. Under visse omstændigheder kan man i øvrigt ikke udvide c-drevet med den uallokerede plads, da det har noget at gøre med, i hvilken rækkefølge partitionerne ligger på drevet. Så skal der bruges specielt program til det, men den tager vi derfra hvis du kommer til det problem. I øvrigt er det jo også en fordel at få klonet hele disken, da du jo har en skjult genoprettelsespartition liggende på disken, som du ikke ville få med, hvis du bare kunne bruge et image af c-drevet. Denne genoprettelsespartition bruges når alt er fucket op, og man er nødt til at starte forfra. Langt skriv - men få nu den icy box til at virke, så du kan komme videre med dit liv. :-)
Glemt i øvrigt at skrive, at når du kan få fat i boot mulighederne ved at trykke på esc tasten, så skal du bare bruge den mulighed og ikke gå ind i bios. I bios kan man også lave mange ulykker utilsigtet.
#169 Fint at du går ind i problemet, og du ved sikkert mere end jeg. Men når du skriver: "Det er vist længe siden, at valby har flyttet styresystem fra en disk til en anden, for man skal flere generationer af windows tilbage, før man kunne gøre det med en image fil af c drevet. Så det er ikke mærkeligt, at du ikke kan få det til at virke." Så tager du fejl. Det har jeg gjort flere gange. Jeg har anbefalet, at lave et Image af hele disken med AOMEI, og så kan man selvfølgelig overføre det til en tom disk. Det er jo et man har et Image til, når alt går galt. Men velkommen tilbage til spørgsmålet, du kan forhåbentlig gøre mere end jeg :-)
Hej valby I indlæg 145 skriver du "Med AOMEI backupper lægges et Image af C- drevet på D- drevet. 128 GB er så lidt, at man bare kan bruge Disk backup." Det er det, som jeg forholder mig til. Du skriver ikke, at der skal tages backup af hele disken men kun c-drevet, som jo bare er en af flere partitioner. Hvis mo kun har taget backup af c-drevet vil det ikke virke. Hele disken skal med. Når man vil flytte et helt windows system, så anbefaler langt de fleste, at man bruger klone metoden i stedet for, idet der ellers kan opstå problemer med at boote fra den nye disk (hvilket jeg selv har konstateret flere gange, hvorfor jeg nu kun bruger og anbefaler at klone). Så hvis det skal have en chance for at virke, skulle du have skrevet, at mo ved backup skulle vælge disk backup - ikke backup af c-drevet. Flueknepperi? Det synes jeg ikke, da det er vigtigt at kende forskel på partitioner, drev og diske. Når man læser vejledning til aomei så anbefaler de også at klone i stedet for at bruge backup løsningen, selv om begge nævnes. https://www.ubackup.com/windows-11/transfer-windows-11-from-one-ssd-to-another.html Så er spørgsmålet til mo - brugte du disk backup eller en af de andre muligheder? I forbindelse med backup mulighederne har jeg i øvrigt også selv eksperimenteret med at tage backup af alle partitionerne på en disk hver for sig, og så lægge dem på en ny disk, hvilket i teorien så skulle virke, men det er aldrig lykkedes for mig at få det til at virke på den måde. Sluttelig skal jeg lige sige, at jeg har brugt andre programmer, når jeg eksperimenterede med backup, men de har kunnet det samme som aomei. Aomei har jeg enkelte gange brugt til at klone med, men normalt bruger jeg Macrium Reflect free, som altid plejer at kunne løse problemerne for mig. Jeg har efterhånden klonet en hel del harddiske - ikke mindst i forbindelse med, at folk ønskede hurtigere opstart m.m., så alm sata disk blev klonet til en ssd, hvilket kan give en ældre pc nogle års længere levetid, fordi det hele bare kører så meget bedre med sådan en i.
Hej Kurba Vi er jo ikke uenige. Så"Med AOMEI backupper lægges et Image af C- drevet på D- drevet. 128 GB er så lidt, at man bare kan bruge Disk backup." Jeg er helt enig og anbefaler jo netop at bruge Disk backup, det gør jeg selv, for det er jo kun data man bakker up, som næppe er på 1TB. Men hvis du synes, at jeg så har formuleret mig forkert, er det jo kun godt, hvis du kan give mo- end bedre forståelse. Det som bekymrer mig er, at selv jeg, kan se, at de to SSD ikke er helt ens.
Ps. Det er da sikkert udmærket at klone, og det er vel også det nemmeste. Jeg kender ikke den ICY BOX, men formoder, at mo- er kommet til at lave en lille fejl, det kan jo ske, når hun har været så mange indlæg. det må være forvirrende. Det er egentlig flot gået, at mo- hænger på, og ikke giver op. De gamle tanter er ikke hvad de har været.😁
#169 Mht. Icy Box gjorde jeg som beskrevet i en lille brugsanvisning. Knappen stod på SATA til NVMe. Jeg holdt clone-knappen nede i 5 sekunder (til den begyndte at blinke i alle lamperne) og trykkede én gang mere. Den startede og stod i begyndelsen på 25%. Der gik dog kun 5 minutter, før den var oppe på 100 procent. Der var lys i all lamperne, jeg lod den være i et stykke tid, før jeg slukkede (da jeg gik ud fra, at den var færdig).
Jeg har forsøgt ovenstående to gange. Uden resultat.
Jeg havde faktisk forventet, at der ville gå længere tid end de 5 minutter.
ICY BOX kan også bruges som ekstern lager, hvis altså der sidder en harddisk i. Dette har jeg også prøvet med den nye SSD, men den ses ikke som f.eks. mine andre USB-stiks eller eksterne harddiske. Når jeg vælger ”sikker fjernelse af hardware …” kan det dog ses, at den kan skubbes ud.
På Youtube viste en video, at ICY BOX havde clonet 512 GB til 1 TB på 12-15 minutter.
Valby, jeg er ikke enig med dig i, at det er ødelæggende at bruge støvsuger. Det har jeg brugt mange gange med godt resultat. Det er selvfølgelig ikke forbudt at tænke sig om ved brugen. Der i mod har jeg været ude for at skulle fjerne fnuller blæst ind i køleribber fordi der var blevet brugt trykluft.
#177 Hvor skriver jeg det henne ? Jeg har skrevet, at en støvsuger ikke effektivt kan rense en bærbar, så man skal bruge trykluft. Men jeg har advaret imod at bruge en hårtørrer med varme.
mo- Se om du kan bruge disse, desværre lidt slørede billeder, til at se processen fra venstre til højre, når man laver backup af hele disken. https://ibb.co/F53LDLM
Ps. Først vælges den grønne backup disk. øverst til højre. Så vælger man at tilføje C- drevet og hvor backup skal ligge, og det bliver som 3. Og så er det bare at starte backup. Når du så har et billede, er det en god ide, at sikre sig, at alt gik godt. I Værktøjer "Kontroller Profil billedet"
#178 Ja det er bedst at bruge trykluft, for at komme ind alle steder, men gør det endelig udendørs, ellers skal du bagefter støvsuge dit hjem. Her skriver du det.
fase Du mener #77 ? Nej det står der faktisk ikke, Der står:
"På grund af tilslutningen, kan HDD ikke sættes forkert i. Den er nok snare helt død. Når computeren er så snavset, er du heldig, at den ikke er stået af på grund af varme. Ja det er bedst at bruge trykluft, for at komme ind alle steder, men gør det endelig udendørs, ellers skal du bagefter støvsuge dit hjem. Og ja prisen fra HN er ok for 400 ml."
Der står ingen steder, at det er ødelæggende at bruge støvsuger.
Tak for det. Har forberedt det hele - backup på E-drevet og opstartsmedie på USB. Jeg forsøger igen i morgen.
Der er også en klon-funktion, hvis man køber AOMEI programmet. Mon den er mere sikker og får det HELE med, som kurtba skriver om, at backup'en ikke gør?
Kurtba - #169 "Så er der din hukommelse, som du også fik anbefalet at opgradere, hvilket du på et tidspunkt også skriver, at du vil. Men har du gjort det - og har du rent faktisk et behov for det?"
Jeg har sat 8 MB ram mere i. Om jeg har behov for det - måske. Jeg startede sidste år med at konvertere mine gamle Video 8 bånd til digital (Jeg brugte Elgato Video Capture). Har kun fået konverteret lidt over halvdelen ... fordi jeg har holdt en laaang pause :D
Mht. Icy Box har jeg gjort den klar til at returnere i morgen.
Der findes en lidt dyrere udgave, ICY BOX IB-2913MCL-C31. Jeg overvejer lidt, om jeg vil have mere held med den.
Den, som jeg returnerer, hedder ICY BOX IB-2915MSCL-C31.
Som jeg skrev i #166 "Men kan det være, fordi de har lidt forskellige "tænder"? (Det nye ligger nede i en fordybning af æsken, så det ser mindre ud, men de er lige store)".
mo- "Der er også en klon-funktion, hvis man køber AOMEI programmet. Mon den er mere sikker og får det HELE med, som kurtba skriver om, at backup'en ikke gør?"
Nej læg mærke til den tårnhøje pris, og at mam betaler HVER måned.
Ram blokke som ser forskellige ud er også forskellige. Stikket skal jo passe. Er du sikker på, at den ICY BOX er i stykker ?
mo- Kan du se de ekstra ram i Kontrolpanelet ? Og kan du tilslutte den nye SSD til PC via USB, så du kan se den i denne PC ? Måske er den ikke initialiseret, så den ICY BOX ikke kan se den. Hvis du ikke kan se den nye SSD, kan den ICY BOX vel heller ikke. Du behøver ikke nødvendigvis din egen PC, alle Windows PC kan vise det.
mo- Rigtig fint med dine ram. 8GB er for lidt til at W11 kører godt. Jeg kan ikke bedømme forslaget fra Kurt54, men jeg ved, at han er en af de dygtige herinde. Og han har også hjulpet mig. Kr. 177 er jo ikke meget, at sætte over styr, så hvorfor ikke ? Jeg tror jeg køber en som legetøj, og hvem ved, måske får jeg brug for den :-)
mo du skriver at din icy også skulle kunne bruges til at tilslutte drev som eksternt drev til pc. Har du prøvet det? Du skal bemærke, at hvis ikke den er initialiseret rigtigt, så kan du ikke se den, medmindre du går i diskhåndtering. Hvis du kan se den i diskhåndtering, så skal du initialisere den og formatere den og give den et drevbogstav. Hvis det kan lade sig gøre, så bør du efterfølgende kunne klone direkte til den. Det er jo lidt langhåret det vi er ude i efterhånden, så du er velkommen til at kontakte mig privat, så vil jeg godt prøve via fjernbetjening af din pc at prøve at se, om der er nogen kontakt til dit nye drev og hvis der er, så sørge for at det bliver klargjort til at det kan bruges. Sluttelig er det vigtigt at vide, om den backup du lavede, blev lavet på den måde som valby beskriver, således at du tager backup af hele disken og ikke kun c-drevet (den diskussion valby og jeg har om det, skal du se bort fra, idet den mere går på, hvad vi kalder tingene. Jeg kan nu se, at valby kalder c-drevet for en disk, hvilket i min terminologi er forkert, idet c-drevet kun er en del af disken, idet der udover c-drevet også er skjulte partitioner på disken, men hvis du følger hans råd om at bruge disk backup funktionen, så får du både c-drev og de skjulte partitioner med). Hvis du har taget backup på anden måde, vil det ikke virke, da du så ikke har fået alt med.
Kurba Dejligt at se vi er enige:-) Og ja det var en fejl, at jeg kaldte C- drevet for en disk, da det gav anledning til misforståelse. Det beklager jeg. Flot at du tilbyder privat fjernbetjening, det håber jeg mo- tager imod
Kurtba - Jeg kunne ikke se den i diskhåndtering - forsøgte både i går aftes og i dag. Og nu er ICY BOX'en pakket ned og returneres i morgen.
Jeg tog backup af HELE disken. Jeg skulle klikke i det felt, som Valby skrev, og alle fire felter/kolonner blev markeret på C - lige som på Valbys billede nederst til venstre her: https://imgbb.com/F53LDLM
Nå nu jokkede jeg i det igen.. Forkert navn til Kurtba. Denne gang kan jeg dog undskylde mig. Mine gamle øjne ser meget dårligt. Stavekontrollen er meget ofte efter mig, men den virker jo ikke på navne..😎
Valby, det kan man let komme til. Jeg har været god til det de senere måneder - jeg skal nok have set indvendigt på mit tastatur, for e og d kommer enten ikke eller også kommer der flere ad gangen.
Jeg bestilte også den LC Power ting, og derudover også et magnetisk mini skruetrækker sæt. Jeg har ellers et udmærket sæt, men de er ikke magnetiske, så jeg sidder nogle gange og fumler med de små skruer :D
Det lyder godt. Jeg har fået besked fra udbringer Bird, at min kommer allerede i dag mellem 18-22. Det er jo flot service. God ide med det skruetrækker sæt, det kan spare en for ærgrelser. Jeg er spændt på den hjælp du får fra Kurtba. Flot tilbud. :-)
Ja jeg har modtaget den her efter Kl.21. Den er jo meget enkelt at betjene. Den skal initialiseres. Så sætter man sin nye M2 i, og kopirer den i computeren over, og bytter derefter den nye M2 ud med den gamle. Men der må være noget mere. Hvordan får man klonet og ikke kopieret ? Ligger der mon noget software i den, som dukker op, når der skal klones ?
Nå Ok. Så er det forhåbentlig sådan. Det er fordi, jeg læste om en anden enclosure "Denne eksterne harddisk enclosure giver dig mulighed for at tilslutte en M.2 NVMe SSD til din computer via USB " Men det produkt er formodentlig til en ande funktion.
Jeg har ikke en M2, så kan ikke prøve. Men du kan jo skrive en intern meddelelse til Kurt54 og spørge ham. Han er måske hoppet af tråden her. 207 indslag, så det er jo ikke sikkert at han har tid, eller lyst, til at følge med.:-)
Den dims I har købt er udelukkende til, at man kan sætte en m2 til en usb port, ligesom et usb stik eller hvis man køber en konverter til sata osv. Har man en m2 i overskud kan den også sættes i og så bruges som et alm. eksternt drev. Der følger mig bekendt ikke noget program med til noget som helst, da det jo bare er en boks som skal give mulighed for at bruge m2 som ekstern disk. Så der skal bruges et program for at klone. Så vidt jeg kan se, er der i Aomei backup også mulighed for at klone, det er nederste mulighed i menuen til venstre. Ellers kan man også hente Macrium Reflect free og gøre det med det i en gratis udgave. Det er jo netop denne mulighed, som mo har brug for - nemlig at have adgang til både den gamle og den nye m2 samtidig, idet ellers vil kloning ikke være mulig, da data overføres direkte bit for bit fra disk til disk.
Bare en ekstern, ja jeg tænkte det nok. nogle gange er det surt at få ret. Jeg har lige set i min gratis udgave af AOMEI og ja, der er faktisk mulighed for at klone. Det er bestemt værd at forsøge. Og mo- kan så klone til M2 i den harddisk enclosure, og så bytte de to M2 om, som jeg forstår det.
mo- AOMEI free udløber ikke. Hvis du har en version, som udløber om 30 dage, må det bære en prøve version af pro. Men hvorfor vente ? Hvis du kan klone med AOMEI, så er alt jo godt. :-).
Jeg kører Macrium Reflection Free 8.0 den udløber ikke, vistnok fordi den er opgraderet fra version 7. Jeg bruger den til backup og har meget bedre erfaring med den end Windows gendannelse. Har også Aomei Backupper Pro 7.3 installeret, men ikke rigtigt brugt den. Har været ude for at klon ikke virker, men backup og restore kunne den godt.
Et verificeret backup, er også efter min mening det sikreste. Og AOMEI free, har aldrig svigtet. Jeg mener, at man som almindelig bruger, spilder sine penge med pro, som jo er forbavsende kostbart. Men man skal huske, straks at lave et genstart medie på USB, så man altid kan komme i kontakt med sit Image . Og så er AOMEI jo så dejligt enkelt.
Ja til den pris skal man ikke betakke sig :-) Men jeg kan se, at mange af de programmer faktisk ikke er et "Give bort" Men ofte er et "Låne program på X måneder. Men modsat prøveprogrammer, virker de ubegrænset i den tid, det er sat til, og det er da udmærket.
Jeg kan lige supplere med, at mo havde betalt for den fulde version af aomei, for at åbne for alle clone mulighederne, men alligevel var det ikke alle partitionerne, som var kommet med over, og der var ikke mulighed for at tilføje den ledige plads på disken, således at den blev tilføjet c-drevet. Den ledige plads lå i stedet som en uallokeret del af disken. Der kan man så normalt gå i diskhåndtering og tilføje den efterfølgende ved at udvide c-drevet med den ledige plads, men når man bruger diskhåndtering til at udvide, så skal den uallokerede del ligge som en partition lige ved siden af c-drevet, og i det her tilfælde bestod disken af en skjult partition, så c-drevet, derefter endnu en skjult partition og så den uallokerede partition. Så der skal man bruge et specielt partitionsprogram for at kunne tilføje den ledige uallokerede plads til c-drevet. Jeg kom så i tanke om, at jeg havde en fuld version af 4ddig partition manager liggende, hvor man lige før kloningen starter har mulighed for at tilføje den ledige plads til c-drevet allerede ved kloningen, så man ikke skal bøvle med det. Som mo skriver - man ser i kloningsprogrammet, at der er ledig plads på disken før man laver kloningen (der klones jo fra en disk med 128 gb til 1 med 1tb), og der viser kloningsprogrammet simpelthen c-drevet med hvor meget plads der bruges, samt at der er ledig plads, som man kan tilføje ved bare at trække en skyder på c-drevet mod højre, så man altså vælger om man vil tilføje alt det ledige eller kun noget af det. Sluttelig var der dog et lille problem, idet da mo havde skiftet disken og bootede første gang, gik den hele tiden i fejl. Man fik dog 9 forskellige muligheder til at forsøge at løse fejlen, og der bad jeg om, at hun prøvede at starte den i safe mode, som var en af mulighederne. Det gjorde hun, og den startede fint i safe mode. Herefter blev den bare genstartet igen i normal mode, og så startede den fint op uden problemer. Det er noget, jeg har set før, at der kan være lidt problemer med boot filer, men det kan ofte løses med en start i safe mode. Hvorfor ved jeg ikke helt, men jeg tror, at det kan hænge sammen med, at der måske pludselig er noget andet aktivitet på disken, mens man kloner, idet den her kloning jo foregår direkte inde fra den aktive disk idet man blot installerer programmet direkte der og ikke først skal lave boot disk til usb osv. Derved kan der måske opstå lidt kludder med boot filerne. Det er også sket enkelte gange, at jeg har været nødt til simpelthen at lave en ny kloning fuldstændig magen til, hvorefter det virkede - der har så nok ikke været noget som forstyrrede under kloningen. Men mo er kommet i mål og har nu masser af plads på sine diske. I øvrigt godt klaret af hende, at hun næsten var kommet i mål med løsningen. Der findes også en free version af programmet, men der kan man ikke klone diske med operativsystemet på. Det gælder for de fleste - måske alle kloningsprogrammer, at der er forskel på at klone en disk med operativ systemet på og "bare" at klone en disk, for hvis ikke man vælger at klone med os, så vil man ikke efterfølgende kunne boote på disken, idet de nødvendige skjulte bootsektorer ikke kommer med ved kloningen.
En rigtig god forklaring, Kurtba, som du også løbende fortalte mig om. Dejligt, at du har det program, som du fik til at clone en fuldstændig identisk SSD magen til den oprindelige.
Forresten - jeg vil lige fortælle mht., at jeg købte den fulde version af AOMEI, at jeg skrev til dem allerede dagen efter, at det var en fejl. De venlige AOMEI mennesker returnerede hele beløbet :-) Hvo intet vover, intet vinder.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.