Glemt kodeord til Lenovo Thinkpad T550.
Hej. Jeg er løbet ind i et problem.Jeg købte for nogle måneder siden en brugt Lenovo Thinkpad T550 labtop.
Jeg satte en større SSD i og installerede Windows 10. Jeg var inde i CMOS, og fik den til at virke som den skulle. Jeg var desværre så dum at lave en adgangskode.
Nu har jeg ikke brugt maskinen i omkring i cirka en måned, og har glemt koden. Jeg har været ind på nettet for måske, at finde en brugbar løsning med uden held.
Bl.a. har jeg set at det kunne hjælpe at afkoble CMOS batteriet samt selve de/det store batteri. Der vises også at man ved start skal trykke på F1 eller samtidig trykke på Fn + F1, men heller ikke dette hjælper.
Der vises en video hvor man nærmest skiller hele maskinen ad, og finder bios-chippen, og kortslutter denne. Jeg skal ikke begive mig ud på så gyngende en grund.
Jeg bander mig selv langt væk, fordi jeg var så tåbelig at taste en kode ind.
Alle bidrag modtages med tak.