Avatar billede buls Seniormester
11. november 2023 - 15:59 Der er 8 kommentarer

Google TV

Hej.  Håber at der er nogle der kan hjælpe med dette.  Jeg har et fjernsyn som har en del år på bagen.  På det gammel fjernsyn har jeg tilsluttet en Chromecast med Google TV og det virker fint.  Jeg er på udkig efter et ny fjernsyn og der ser jeg at man kan få indbygget Google TV,men er det samme som det jeg bruger nu  ??  Med det indbygget Google TV,kan man så opdatere de forskelige apps  ??  Har læst dette i en artikel  (  Producenterne har f.eks. forskellige TV-platforme til apps, med forskellige fordele og ulemper. Flere af disse TV-platforme opdateres ikke efter køb, hvorfor apps med tiden bliver langsomme eller helt ophører med at fungere ) hvad mener de med det  ?? og til sidst dette : PHILIPS har skrevet dette ( Applikationer
Amazon Prime Video,Apple TV,Browser,Disney+,Facebook,Netflix,Spotify og YouTube )  kan man så ikke få andre apps på ( tv2 play )  Hilsen Buls
Avatar billede erikjacobsen Ekspert
11. november 2023 - 19:22 #1
For en del år siden kiggede jeg på et TV til børneværelset med indbygget DVD-afspiller. Ekspedienten i butikken var så venlig at argumentere for at det var et dårligt valg, til trods for at de solgte netop dette TV. Noget med at kvaliteten af den indbyggede DVD-afspiller formentlig var af dårlig kvalitet, og ville holde op med at virke - lige efter garantiperioden udløb.

Det er lidt det samme med alle de dimser vi har, som kræver at de holdes i live med software og tjenester. F.eks. har jeg kasseret en Internet-radio, for den server den snakkede med holdt op med at fungere, og ingen tilsyneladende kunne køre det videre. Nypris 1500 kr - men købt på loppemarked til 50.

Få forretningen til at udstede en garanti på hvor mange år man kan forvente at software holdes opdateret og eventuelle servere holdes i live. Skriftligt.

Det vil de nok ikke ... så min anbefaling er at lade være med at blande tingere. Lad TV være TV, og lev med bøvlet med eksterne dimser, som så nemt, og måske billigt,  kan skiftes.

Mit seneste TV-køb er et "dumt" Philips TV uden antydning af apps eller Internet-adgang.
Avatar billede claes57 Ekspert
11. november 2023 - 21:35 #2
jeg har et lidt ældre Philips tv - efter 2 år uden opdateringer (dem, der havde apps gad ikke) så skiftede Philips selv styresystem, og droppede alt fra tidligere.

Jeg har en apple-tv dims sat til tv, og den opdateres og har indbygget chromecast. Det er mindste model, da det jo bare skal vises på tv med full-hd opløsning. Det virker, og hvis man skal taste meget ind, så kan man gøre det fra apple tlf/tablet.
Apple-tv er så en tv-dims, den er fx til youtube, men ikke facebook og internet-søgninger i sig selv.
Avatar billede Erik K Ekspert
11. november 2023 - 23:23 #3
Jeg vil give #1 og #2 ret.
Selv om du køber et TV med installeret Google-TV er du afhængig af, at TV-producenten sørger for opdatering.
Jeg købte sidste år et nyt Samsung, som bruger deres eget Tizen og jeg overvejede ikke en gang at gå i gang med det, men tilsluttede straks min Chromecast med Google-TV.
Den får opdateringer så snart de frigives af Google og jeg har nu haft den i ca 3 år uden problemer.
Skulle der ikke længere komme opdateringer, er det jo forholdsvist billigt at anskaffe en ny enhed ( i forhold til et nyt TV).
Du skal ikke vælge TV efter styresystem, da mange ikke opdateres eller kun i kort tid og du kan jo bare fortsætte med din Chromecast på et nyt TV.
Avatar billede thov Forsker
12. november 2023 - 00:35 #4
Mit Philips Tv med indbygget Chromecast virker fint, bortset fra de øjeblikke hvor mit ustabile internet har kortvarige blackouts, og skærmbilledet ændres til reklamer for streaming tjenester.
Jeg streamer kun videoer sammen med en hometrainer, og der sidder man så og kommer ingen vegne.
Jeg har 2 alternativer:
1)  Bruge en Microsoft display adapter hvor videoen vender tilbage.
2)  Pc med hdmi til TV'et  (mit foretrukne).
Da du allerede har en Chromecast så må du nøjes med den, for 2 Chromecasts til samme TV lader sig ikke gøre.
Fordelen ved den indbyggede, er at den ikke optager en hdmi port.
Avatar billede Erik K Ekspert
13. november 2023 - 23:07 #5
#4 uanset om TV har Google-TV eller ej, så kan man da tilslutte lige så mange Chromecasts som man har frie HDMI-stik, så det kan sagtens lade sig gøre - men det giver ingen mening, da man jo kun kan bruge en ad gangen.
Avatar billede thov Forsker
14. november 2023 - 00:16 #6
#5 Har du prøvet, eller er det bare gætteri ?

Jeg har testet det i ren nysgerrighed, og uanset hvilken af de 4 HDMI tilslutninger
Chromecast'en sættes i, er der ingen reaktion.
Kun den interne Chromecast, med betegnelsen TPM171E dukker op.
3 andre tilsvarende adaptere, kan nemt tilgås udefra.
Avatar billede thov Forsker
14. november 2023 - 12:29 #7
Tjaa, ved nærmere eftertanke kunne den testede Chromecast have taget skade
af et par år i en skuffe.
Desværre forærede jeg den til en Langlænder, så en gentest er ikke mulig.
Men negative bølger omkring den, er der uden tvivl, for Postnord skulle bruge
over 3 uger til transporten fra Nordsjælland.
Avatar billede Erik K Ekspert
14. november 2023 - 18:01 #8
Det er ikke bare gæt - det er jo kun et spørgsmål om at vælge en enhed, der er tilsluttet et bestemt HDMI-stik.
Uanset hvilken enhed det er, så vil den blive aktiveret.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Opdater og udvid dine kompetencer inden nogle af tidens største fokusområder.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester