28. november 2022 - 20:45Der er
10 kommentarer og 1 løsning
Forskel i lydkvalitet mellem SSD´er
Jeg har en hjemmebygget stationær pc, med Win 10 og en HP bærbar også med Win 10. Jeg har nogle gange optaget noget fra YouTube på såvel den bærbare og den stationære pc. Jeg bruger en ekstern SSD til den bærbare, og har og haft den koblet til den stationære. Nu er det jeg så undrer mig over noget; når jeg har downloadet musik fra fra YouTube på den eksterne SSD og denne er tilsluttet den stationære er musikken meget basfattig. Den stationære er fast tilkoblet til par pc-højttalere der absolut godt kan spille temmelig højt, og med både godt bas og diskant. Yderligere er pc´en tilkoblet mit stereoanlæg med en Sony E9000ES forforstærker og en NAD effektforstærker, så kan det godt høres. Forbindelsen er via den analoge lydudgang bag på den stationære. Når jeg kobler den eksterne SSD hvor indholdet kommer fra den bærbare er det at lyden mangler bas. Jeg har prøvet at downloade nøjagtig det samme på den stationære og der er masser af bas. Jeg har nu prøvet at tilslutte en anden ekstern SSD til den bærbare, og har bagefter tilsluttet den, den stationære, og der er intet i vejen, dvs masser af bas. SSD´en hvor lyden er tynd (basfattig) er af mærket A-Data på 480 GB og og den med den "rigtige" lyd, er en SanDisk på 128 GB. (begge 2,5") Kan der virkelig være forskel, for det er jo under alle omstændigheder digitalt??😮
Er lydindstillingerne på den bærbares analoge output de samme som på den stationæres? Er bass boost eller lignende aktiveret på den ene PC men ikke på den anden? Eller er der måske installeret en særlig lyd-driver på den stationære?
Derudover er det lydkortet i PC'en, som i første omgang bestemmer, hvor god/ringe lyd, dit anlæg modtager. Standardlydkort har ikke en specielt god digital->analog konvertering. Det kan afhjælpes ved at købe en billig D/A converter, der kan fungere som mellemled mellem PC'en og anlægget.
Jeg kan i hvert fald ikke forestille mig, at harddisken skulle have noget som helst at sige ift. lydkvaliteten. Det er jo en digital lydfil (Opus eller AAC) med præcis de samme data, som afspilles.
Jeg kan godt læse at du ikke selv tror helt på det... - det gør jeg heller ikke, for som du konkluderer er det hele jo digitalt.
Det er langt mere sandsynligt at hvad end du bruger til at gemme med på den bærbare, ikke har samme kvalitet som på den stationære. Er det en digital ripper du bruger, eller er det en "lydkortoptager"?
Førstnævnte kan være sat til at rippe til for lav kvalitet, mens sidstnævnte er afhængig af program drivere og kvalitetsindstillinger for det digitale format.
Hvis du mener du har lavet en 1:1 test på den bærbare med en anden SSD, må der gemme sig et eller andet du har overset.
Har du prøvet en helt lavpraktisk test - gemme én bestemt ting på A-DATA disken, og så bagefter gemme 100% det samme på en anden disk? - i det tilfælde burde du kunne sammenligne filstørrelsen - selvfølgelig ikke 100% retvisende hvis det er en "lydkortoptager", men det burde alligevel kunne ses på filstørrelsen, hvis der er forskel på kvaliteten...
Det er især teksten herefter, jeg lagde nærke til: At least on my laptop, with windows 8.1 is necessary to keep headphone plugged in to have low basses on recording. Otherwise, realtek driver cut automatically low frequencies to adapt with internal extra small speaker ...
Jeg har resettet lyden på begge maskiner. Der er tale om ukomprimerede wav-filer. Der er i begge tilfælde Apowersoft Streaming Audio Recorder. Jeg har byttet om på de to eksterne SSD´er, og dette viser at musik fra YouTube op- taget på A-Data SSD´en fra den stationære giver den "tynde lyd", ligesom på den bærbare. Modsat er det med SanDisk SSD´en, der er masser af fylde (bas) på begge maskiner. Så det peger i retning af, at A-Data SSD´en ikke er helt hvad den burde være. Men hovedsagen er, at jeg nu ved at den har den mangel, og derfor skal undlade at bruge den, når der er tale om lyd. Takker for svarene.
Kom til at tænke på at hvis du får opdateret firmwaren på A-Data'en, vil det måske gå væk, tror det muligt at når SSD gemmer noget på SSDen at det går galt..
#7 Jeg er ikke helt med på hvordan jeg oploader wav-filerne - har kun prøvet at uploade fotos. __________________________________________________________________
Jeg er nu i gang med at rense A-Data SSD´en med Active Killdisk. Der var naturligvis de pågældende wav-filer jeg havde downloadet at se, men da jeg åbnede "Diskhåndtering", viste denne at der lå en gammel Windows 7 installation samt en pation i FAT format, der ikke var at se, og dermed heller ikke tilgængelig. Jeg prøvede at formatere dette drev, og Windows 7 partionen blev da også formateret, men ikke partionen med FAT formatet. Det er på den stationære, dette projekt foretages. Derfor tog jeg i stedet Active Killdisk i brug. Nu står den så og sletter alt på drevet. Efter denne operation vil jeg gå ind i diskhåndtering og oprette en ny partion, så så se hvad der sker.
Jeg forstår det ikke helt. Du skriver: "Der var naturligvis de pågældende wav-filer jeg havde downloadet", men Youtube-filer kommer ikke i WAV-formatet.
Og lige som de andre har jeg aldrig hørt om, at en SSD kan fejle på den måde. Problemet må ligge et andet sted.
Men efter forskellige forsøg med både A-Data SSD´en og Kingston SSD´en er jeg faktisk ved at frikende A-Data SSD´en. Jeg prøvede at tilkoble to pc-højttalere til den bærbare, og lyttede til musikken mens denne blev downloadet til Kingston SSD´en. Lige i starten var bassen "tynd", men ved cirka 00:55 kom der lige pludselig bas på, og nu lvar der mere glød i musikken. Det må derfor tyde på at det er den bærbare der laver numre og ikke A-Data SSD´en hvilket jo også ville være meget underligt. Det er jo sikkert lydkorten i den bærbare der periodisk laver fejl.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.