Avatar billede Onkel I Seniormester
30. august 2022 - 19:19 Der er 24 kommentarer

Sikring slår fra efter køb af ny pc

Nu ved jeg ikke om jeg kan stille det spørgsmål her men det fordi jeg har fået en ny stationær pc som bruger lige så meget strøm som den er kraftig. Den bruger nemlig 800w og har lagt mærke til at sikringen for det stikkontakt jeg bruger til pc'en slår fra sådan ca 1/3 af gangene jeg tænder for stikket eller hver anden gang. Jeg har forlængerledning i stikket selvfølgelig hvor jeg så også har skærmenes strømforsyning på samt det gamle pc jeg stadig ikke har fået cleanet op og nulstillet. Ved ikke om det måske vil hjælpe at pille den fra det har jeg så ikke prøvet endnu men problemet er bare at den virker jo godt når jeg så går til sikringen og tænder for det igen så er der strøm og det hele kører igen og som sagt det sker ikke hver eneste gang men ca hver anden gang.

Nu søgte jeg på nettet hvor meget sådan en stikkontakt understøtter (det skifter nok lidt fra bolig til bolig/eller stik, men går ud fra det stadig kan eller burde at klare en pc) og det så ellers ud til at det er langt mere end hvad min pc nu bruger i strøm så det burde ikke være noget problem men forstår bare heller ikke hvorfor den gør det her... 

OBS: Nu er det ikke ALLE sikring men kun den ene der slår fra.
Avatar billede 220661 Ekspert
30. august 2022 - 19:27 #1
Hvad mere lukker ned når sikringen slår ud. En sikring burde kunne klare 13 ampere over 230 volt hvilket er knap 3000 watt.
Avatar billede kurt54 Ekspert
30. august 2022 - 19:30 #2
Er det en automat sikring eller en der skal skiftes ?

Hvad har du ellers af forbrug på den gruppe ? - mange ting trækker en stor startstrøm og derefter mindre.  Prøv at lade være med at tænde alt samtidigt  -vent f.eks. 10 sekunder mellem at tænd skærm mellem de enkelte ting på gruppen.
Avatar billede store-morten Ekspert
30. august 2022 - 19:33 #3
Din sikring er sikkert på 10 A
Den dækker en gruppe af stikkontakter, ikke kun den din pc. bruger.
Når sikringen slår fra så tjek hvad der ellers er slukket.
Tv, radio, køleskab, fryser, ovn, kogekedel og lamper.
For det er sikkert ikke elektrisk varmeovn 🤔
Avatar billede 220661 Ekspert
30. august 2022 - 19:35 #4
Er det løse sikringer du skifter må du godt gå op på en 13 ampere sikring på gruppen.
Avatar billede 220661 Ekspert
30. august 2022 - 19:37 #5
#3 Ja jeg tænker også der er et større forbrug bagved end kun computeren.
Avatar billede store-morten Ekspert
30. august 2022 - 19:46 #6
Pas på med at gå op til 13 A
Ældre installationer har ofte for dårligt ledningsnet.
Det skal tjekkes først 🤔
Avatar billede 220661 Ekspert
30. august 2022 - 19:55 #7
#6 Ja det har du ret i hvis det er gamle jernrør med stofledninger i.
Avatar billede milter Ekspert
30. august 2022 - 20:18 #8
Med 230 volt og en sikring på 10 Ampere skal den gruppe, din PC er tilsluttet, kunne klare 2300 Watt. De værdier er standard for alle danske hjem

Hvor mange grupper har du i din eltavle? Og hvor mange og hvilke el-apparater er tilsluttet samme gruppe som din PC?

Og din computer bruger ikke konstant 800 Watt. Det gør den kun, hvis alle dele i den er i brug samtidig på 100%, og alle delenes samlede forbrug er på 800 Watt.
Avatar billede milter Ekspert
30. august 2022 - 20:28 #9
Rettelse til #8.

"Med 230 volt og en sikring på 10 Ampere skal den gruppe, din PC er tilsluttet, kunne klare 2300 Watt. De værdier er standard for alle danske hjem

... burde være:  "Med 230 volt og en sikring på 10/13 Ampere skal den gruppe, din PC er tilsluttet, kunne klare 2300/2990 Watt. De værdier er standard for alle danske hjem"
Avatar billede Onkel I Seniormester
30. august 2022 - 21:41 #10
#1
Nu bor jeg i en ungdomsbolig så det er forholdsvis et lille hjem med ikke særlig mange sikring i og lagde mærke til at stikket som er bagved mig hvor wifi sidder også slukker eller hører til den gruppe men ellers har jeg ikke lagt mærke til andet ud over disse to stik. Der er en grå med 4 sikring ved navn "komfur" men som styres samme så når jeg bare tager fat i den ene og prøver at hive den ned ryger de alle ned sammen så de sidder sådan lidt sammen hvis man kan sige det på den måde og så har jeg 2 enkelte røde hvor der står "lys 1" og "lys 2" og det er 1'eren der slår fra som så er de stiks jeg nævnte også tror jeg 2'eren så er de andre stikkontakt der er tilbage
Avatar billede Onkel I Seniormester
30. august 2022 - 21:45 #11
#2
Altså du tænker på så jeg piller strømforsyningerne fra forlængerkablet inden jeg tænder stikkontakten også tilføjer en af gangen efter jeg har tændt det eller?
Jeg ved ikke om det er fordi det skal skiftes ud det har jeg ikke forstand på men det tror jeg heller ikke når det nu ellers har virket og aldrig har gjort det indtil da.
Jeg bor ellers i en ungdomsbolig så det ikke alverdens stik og strøm der kører rundt tænker jeg men hvad ved jeg selvfølgelig..
Avatar billede Onkel I Seniormester
30. august 2022 - 21:53 #12
#3
Hvad jeg umiddelbart selv har lagt mærke til er det stik jeg bruger til min pc den ene og det næste stik der er tættest på som min wifi sidder er den anden der slår ud altså som går under den samme sikring men lagde ikke mærke til andre fordi jeg ikke lige havde alt muligt lys osv tændt på det tidspunkt (generelt fordi det bliver tændt inden det bliver aften) men så prøvede jeg det lige før at jeg slukkede alle sikring undtagen den min pc sidder på og så faktisk at wc lys også kører på den samme men den plejede ellers også at være slukket hver gang jeg tændte for pc-stikken.
Avatar billede Onkel I Seniormester
30. august 2022 - 21:58 #13
#9
Nu har jeg selvfølgelig den der slår dem ALLE fra som den første men hvis vi ikke tæller den med så har jeg en grå med 4 sikring ved navn "komfur" men som styres samme så når jeg bare tager fat i den ene af dem og prøver at hive den ned ryger de alle ned sammen så de sidder sådan lidt sammen hvis man kan sige det på den måde og så har jeg 2 enkelte røde hvor der står "lys 1" og "lys 2". Lys 1 er den der slår fra og den har mindst 3 stik, 2 ude i stuen/værelse og så styrer den også badeværelse lyset lagde jeg så mærke til lige før..
Avatar billede fase Professor
30. august 2022 - 22:22 #14
#6 det skal være en gammel installation fra omkring 1960, for at der er vulkaniserede ledninger i rørene.
Det kunne være rart at vide, hvilken form for sikring, der er i gruppen. Neozed (de små porcelænssikringer) er middeltræge og tåler bedre en kort høj indkoblingsstrøm end automatsikringer klasse A. Klasse C er mere tolerant over for indkoblingsstrømme.
Onkel kunne du ikke lægge et billede af gruppetavlen op i et indlæg?
Avatar billede Onkel I Seniormester
30. august 2022 - 22:24 #15
#14
jo det kan jeg lige prøve hvis jeg kan
Avatar billede Onkel I Seniormester
30. august 2022 - 22:29 #16
Så skulle der være noget..
https://ibb.co/rbsJ8MZ
Avatar billede fase Professor
30. august 2022 - 22:38 #17
Du har automatsikringer mærkestrøm 10A og udløsekarakteristik A. De kan godt være lidt nervøse ved indkoblingstrømme. Switchmode forsyninger kan godt optage en stor indkoblingsstrøm meget kort. Få skiftet automatsikringen (eller begge) ud med en 13A type C.
Avatar billede store-morten Ekspert
30. august 2022 - 22:50 #18
#fase. har du ikke læst #10 til #14
Helt tydeligt beskrevet automatsikringer 🙂
Jeg bor i hus fra før 1940
Avatar billede fase Professor
30. august 2022 - 23:08 #19
#18 Jeg er ikke helt klar over, hvad du mener med dit indlæg. Selvom du bor i et hus fra 1940 kan installationen godt være yngre. Skru en afbryder løs og se om ledningerne er vulkaniserede eller med plastisolation.
Avatar billede claes57 Ekspert
31. august 2022 - 10:13 #20
det kan være dårlig forbindelse på forlængerledningen. Prøv at sætte pc direkte i stikkontakt, og test - hvis det er ok, så ville jeg teste med en ny forlængerledning.
Forlængerledninger med ekstra stikdåser kan være dårligt samlet (hjemmelavet), og derfor en smule ustabile - evt gå stik og dåser efter (alt skal sidde fastspændt).
Avatar billede 220661 Ekspert
31. august 2022 - 10:39 #21
Lys 1 klikke ud hvor pc er på. Du må have andet temmelig energi krævende på samme gruppe. Er der noget køkken på samme gruppe så du måske har en kaffemaskine eller en koge kande på samtidig med du tænder pc. Eller måske en varmtvandsbeholder der kører på 230 volt.
Avatar billede Onkel I Seniormester
31. august 2022 - 20:24 #22
#21
Nej ikke ud fra hvad jeg kunne se da jeg prøvede at teste. Det eneste jeg så udover var at badeværelsets lys også sidder på lys 1.
Jeg har hverken varmtvandsbeholder, kaffemaskine eller kogekande så det er ikke derfor.
Avatar billede nfssister Forsker
03. september 2022 - 08:34 #23
Jeg er nødt til at sige (IT mand i en el-forretning) - at jeg kan på det kraftigste kun anbefale at ringe til en elektriker. Der kan være flere ting i det her. Det kan være en jord der er blandet, og med dit nye højere forbrug, så bliver det for spændende. Det kan også være løs forbindelse i din installation, og når forbruget stiger, så kan ledningen "hoppe" endnu mere. Hvis lejligheden ikke er større, så tager det ikke en elektriker en time at gennemgå det.

Hvis du bor til leje, så snak med udlejer :)
Avatar billede Onkel I Seniormester
04. september 2022 - 00:41 #24
#23
Ja jeg bor i en lille ungdomsbolig der er 27m2 eller noget i den stil så den er forholdsvis lille. Jeg må lige prøve at få fat i dem næste uge men tak for hjælpen🙏
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Computerworld tilbyder specialiserede kurser i database-management

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester



IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Azure Architect

Rohde & Schwarz Technology Center A/S

FPGA-udvikler