Du kan godt bruge en vilkårlig e-mail til at oprette en Google konto.
Dvs. hvis du opretter en Google Konto uden at have en Gmail, har du oplyst din eksisterende e-mail adresse, som bliver tilknyttet din Google konto.
Prøv at gå til følgende adresse i en webbrowser:
accounts.google.com
Indtast din e-mail adresse (som ikke er en Gmail) i feltet "Mailadresse eller telefonnummer" og klik "Næste". Indtast derefter dit password og klik "Næste".
Hvis du kan logge ind her, er din ikke-Gmail tilknyttet en Google konto og denne konto har ikke nødvendigvis en Gmail tilknyttet, men kan have det.
Hvis din ikke-Gmail er sammenkoblet med Gmail, vil din ikke-Gmail være en såkaldt "alternativ e-mail adresse" på Gmail kontoen og du kan bruge begge til at logge ind.
Du kan tjekke det ved at du, efter at være logget ind, klikker på knappen med 9 prikker øverst til højre og derefter klikker på "Gmail" ikonet.
Hvis din Google konto ikke har Gmail tilknyttet, vil du komme til en side med overskriften: "Føj Gmail til din Google-konto" - herefter følger bl.a. denne tekst:
"Ved at udfylde denne formular opgraderer du til Gmail, mail fra Google. Gmail virker på alle enheder, blokerer spam og meget mere."
Se mere om "alternativ email adresse" i artiklen fra Google "Log ind på din Google-konto med en anden mailadresse"
http://support.google.com/accounts/bin/answer.py?hl=da&answer=176347Håber det giver mening - eller skriv igen :-)