Min Epson XP-322 vil ikke skrive sort
Jeg har fået et træls problem med min Epson XP-322 blækprinter.Det startede med, at den ikke ville udskrive farven gul, skønt den gule patron var næsten fyldt.
Jeg skulle alligevel snart skifte den blå patron og skiftede derfor også den gule. Det er i øvrigt første gang, jeg har skiftet en blækpatron, før den var tom.
Printeren har i øvrigt aldrig fået andet end kopiblæk, og det har den virket fint med det i de efterhånden mange år, jeg har haft den.
Nu skrev printeren farven gul ud helt perfekt på papiret, men til gengæld kunne den så ikke udskrive den sorte farve.
OK, tænkte jeg - så udskifter jeg også den sorte patron. Det virkede jo med den sorte.
Men det gjorde det ikke. Den sorte farve vil den ikke udskrive med den nye blækpatron - selv om patronen dukker op på skærmen som en ny helt fuld patron, som alle dens forgængere gjorde.
Jeg kan tilføje, at når jeg udskriver printerens dysetest, så står de tre farvers mønstre klart og tydeligt, mens den sorte farves tilsvarende sorte mønstre praktisk taget ikke afsættes på papiret.
Den gule farve var fuldstændigt fraværende, indtil jeg jeg udskiftede den gule blækpatron.
Men der afsættes ligesom en anelse sort på papiret, både før og efter udskiftningen af den sorte blækpatron.
Det skal siges, at jeg brugte printerens rensefunktion et antal gange i håb om at det gule mønster frem, og på de efterfølgende dysetest stod både røde, det blå og også de sorte mønstre fejlfri.
Kan min brug af rensefunktionen være årsag til, at der praktisk taget nu er 'lukket for det sorte blæk'?
Eller hvilke andre årsager kan der være?
Jeg har i øvrigt i dag opdateret printerens software med den nyeste version i håb om, at det ville løse problemet. Men det gjorde det ikke.