Avatar billede spang Nybegynder
29. august 2001 - 16:25 Der er 11 kommentarer og
2 løsninger

Projektledere og -planer

Et spørgsmål til alle jer guttinder og gutter, der arbejder i IT-branchen.

Jeg har lige haft et gruppemøde med bl.a. min projektleder, hvor han løst gennemgik en ny opgave. Den primære arbejdskraft på opgaven er mig og jeg skal løse >90% af den. Jeg vil skyde på, at det totale tidsforbrug er ca. 40 mandetimer.

Opgaven er til en ekstern kunde og omhandler materiale, jeg ikke har med at gøre til hverdag. Ikke umiddelbart noget problem, da min opgave ligger i strukturering og præsentation af materialet samt sørge for mulighed for opdatering af indholdet, hvilket er mit speciale.

Jeg gav inden mødet min projektleder en kort liste med punkter og emner, som jeg gerne ville have uddybet og/eller beskrevet for at kunne løse opgaven fornuftigt.

Ved mødet blev vi sat lidt ind i opgaven og dens omfang. Ved mødets slutning bad jeg om en skriftlig projektplan/opgavebeskrivelse for opgaven, hvilket fik min projektleder til at flippe helt ud og han nægtede at lave en sådan.

Han kom med argumenter som, at hvis jeg mente at have behov for en opgavebeskrivelse, kunne jeg jo selv lave den.

Her er mit spørgsmål så: Er det meget urimeligt og unormalt at bede om en opgavebeskrivelse af en opgave af den størrelse?

Selv mener jeg jo, at det er projektlederen der skal sørge for introduktion og beskrivelse af opgaven, men det er måske helt ved siden af?

\\spang
Avatar billede limemedia Nybegynder
29. august 2001 - 16:33 #1
af en opgave på 40 timer ? jeg vil principielt bede om en lille \"todo\" agtig liste eller den gennemgang du har fået... er der tvivlsspørgsmål kan du altid spørge din overordnede (han er jo ikke en kunde)... Men jeg vil ikke have en projektplan for noget i den størrelse ...
Avatar billede spang Nybegynder
29. august 2001 - 16:56 #2
En punktvis besvarelse af den tjekliste, jeg havde givet ham, ville også være rigeligt til at starte med.

Problemet er bare, at det virkede som om, han ikke selv havde dannet sig et overblik over målgruppe og funktionalitet. Derfor synes jeg, det ville være rart med et eller andet at arbejde ud fra. I stedet for bare at famle i blinde.

Med en skriftlig beskrivelse ville han blive nødt til at tage stilling til og forklare nogle af de ting, jeg stod uforstående over for.

Jeg mener helt klart, at en beskrivelse eller todo-liste vil være en rar ting at arbejde ud fra, når nu opgaven løber over et par uger.

Er jeg helt forkert på den?

\\spang
Avatar billede limemedia Nybegynder
29. august 2001 - 17:02 #3
40 timer = 1 uge ikke ?

kommer helt an på hvad du har skrevet på den checkliste
Avatar billede Tony Juniormester
29. august 2001 - 17:04 #4
Hvis du skal udvikle, teste og implementerer 90 %, vil jeg antage, at dit absolut mindste afsæt må være kravspecifikation og evt. målgruppeanalyse samt kommunikationsplan. Og da specielt, hvis du ikke selv har været med til at afdække kundens behov ...

Nu behøver de fakta / den rapport jo ikke fylde 50 sider, men essencen må være til stede ...
Avatar billede limemedia Nybegynder
29. august 2001 - 17:07 #5
tony >> hvis du kender en arbejdsgiver der udleverer en sådan hører jeg meget gerne nærmere (skal have en ansøgning afsted asap)... Godt nok er min karriere ikke lang, men aldrig har jeg fået nær hvad du skitserer...
Avatar billede spang Nybegynder
29. august 2001 - 17:08 #6
ljweb >> *ss* 40 timer er nu engang to uger på mit arbejde. Teoretisk set i hvert fald.

tony >> Nej, jeg har ingen kontakt haft med kunden og kender ikke deres oplæg eller behov.

Jeg føler lidt, at jeg mangler noget at arbejde hen imod.

Jo, jeg har en ide om, hvordan projektet skal se ud, men det må da være mere effektivt fra starten at vide, hvad man arbejder hen imod.

\\spang
Avatar billede spang Nybegynder
29. august 2001 - 17:09 #7
ljweb >> Er det virkeligt så sjældent? Uhadada.
Avatar billede Tony Juniormester
29. august 2001 - 18:45 #8
ljweb ... puh-ha ka\' godt forstå du er emigreret :)

Nu ved jeg ikke hvilken metode I arbejder efter, men hvis det er \"Fast prototyping\" (eller en afart) må der være indlagt muligheder for at du / I kan kontakte kunden for supplerende oplysninger. Her kunne du måske samle \"førestaven\" op og selv kontakte kunden og få \"verifiseret\" hans / hendes krav / behov. Derudover er dine muligheder for at hjælpe din projektleder jo også ret indlysende ... :)
Avatar billede Tony Juniormester
29. august 2001 - 18:47 #9
\"Jeg føler lidt, at jeg mangler noget at arbejde hen imod\".

Det er da vist det, man kalder en \"Jysk underdrivelse\". :)
Avatar billede limemedia Nybegynder
29. august 2001 - 18:51 #10
tony >> fremgangsmåden er både god og dårlig... en kunde bør aldrig snakke med andre end sælgeren / projektlederen på en opgave - ikke af udviklere... og har firmaet accepteret en opgave uden at definere hvad kunden ønsker er firmaet ikke meget værd... At udvikleren kontakter en kunde for at pumpe dem for oplysninger de allerede har givet vil sjældent blive tolket professionelt. :(

Der er kun en vej, pump din chef, sælger eller hvem der nu ved hvad der er blevet lovet kunden
Avatar billede Tony Juniormester
29. august 2001 - 19:15 #11
ljweb >>
Som udgangspunkt helt enig. Men som \'spang\' indirekte er inde på, foreligger der tilsyneladende et ufrugtbart samvirke mellem projektlederen og kernemedarbejderen. Eller med andre ord, projektlederen svigter i relation til at skabe et godt arbejdsmiljø med klare kompetence- og kommunikationsområder. Her kan man så som medarbejder læne sig tilbage og \'bare lave sit arbejde\', eller man kan selv tage initiativ til at højne kvaliteten.

>> spang
Hvis du ikke kan \'pumpe\' videnskilden, så kunne en gylden mellemvej være, at du spørger projektlederen om \'lov\' til at kontakte kunden m.h.p. at få supplerende oplysninger. Eller beder projektlederen om et notat f.eks. i form af et \"Mind Map\" el.lign. (hvis I bruger den slags notatteknikker ...)

Den idé du har om hvordan opgaven \'skal se ud\'; har den afsæt i konkret viden, eller mere i dine egne personlige erfaringer med ligende kunder og projektledelse / -implementering i jeres virksomhed ?
Avatar billede spang Nybegynder
29. august 2001 - 19:37 #12
Uheldigvis (og til _stor_ frustration) har vi ingen (!!) metoder, der bare tilnærmelsesvis minder om noget, der har med organisation eller projektledelse at gøre :(

Det meste arbejde udføres som en blanding mellem ad hoc og knopskydning. Det er muligvis også derfor min projektleder reagerede som han gjorde; han er simpelthen ikke vant til det.
Havde vi så bare bevidst brugt (en afart af) fast prototyping, ville vi så vidt jeg lige kan overskue, kunne beholde stort set samme arbejdsform, men med større styring (og dermed sigte og sikring).

Jeg er ikke ny i virksomheden selv om det måske godt kan lyde sådan. Jeg har været der i to år, men er efterhånden lidt træt eller irriteret over, at man ikke kan stille opgaver og køre projekter på den mest effektive måde. Det øger IMHO produktiviteten og må da også gavne firmaet økonomisk(?).

Selvfølgelig skal der også være plads til hyggen og den afslappede projektstyring, men når man samtidig føler, at der ikke er styr på en skid... ja, så bliver man lidt træt nogen gange.

Jeg er enig i, at en udvikler ikke selv bør tage kontakt til en kunde med mindre kunden er informeret og indforstået med dette på forhånd. F.eks. ved løbende udvidelser/ændringer af opgavens indhold og/eller karakter.

Mange tak for jeres indlæg. Det har givet mig et lille billede af verden uden for den æggeskal, jeg selv sidder i.

\\spang
Avatar billede Tony Juniormester
29. august 2001 - 19:44 #13
OK spang.

Held & Lykke derude ... \"and may the force be with you\". <:)

/Tony
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Computerworld tilbyder specialiserede kurser i database-management

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester