Hej Vores Fakta er blevet til en Coop365 butik. Nu læser jeg at man altid får 10 % på frugt og grønt, når man har appen. Jeg har en smartphone og et basis abonnement hos Telmore. Vi har stadigvæk vores fastnettelefoner. Smartphonen bruges kun til det nødvendigste, ringe og sende/ modtage opkald og sms. Nix weiter. Vi er over 80 og gider ikke rende rundt med en mini pc i lommen. Jeg har mobilpay, som jeg bruger hjemme og på min iPad, fordi android versionen 5. Ikke længere understøttes på min Samsung smartphone. Er det rimeligt at jeg ikke kan få 10 % rabat som medlem af Coop, fordi jeg eventuelt ikke har det tekniske udstyr til det? I så fald er vi mange gamle, der føler os snydt. Hvilket udstyr kræves for at bruge Coop appen? Med venlig hilsen - Ingeborg Hansen og god weekend
Man kan jo altid diskutere om en rabatordning er rimelig eller ej, især hvis ikke alle kan få den. Det er jo nok fordi, der kan spares arbejdstid i kassefunktionen, når kunderne bruger deres app og selv betaler med en smartphone, så det er forståeligt.
Du skal bruge en ny telefon med en nyere version af Android, og når I kun skal bruge den til de ting I gør nu + Coop appen, så kan de fås til priser omkring kr, 1000,-
Nej, jeg synes ikke det er rimeligt, faktisk på grænsen af aldersdiskriminering, og det handler ikke om de 1000 Kr. en ny telefon koster. Coop vil gerne finde ud af hvad - og hvornår vi køber ind, og så udnytte den viden til endnu flere påhit, som, tro mig, heller ikke er til gavn for os ældre. Faktisk burde vi ældre boykotte Coop forretningerne.
Det er jo kun på frugt og grønt man får rabatten. Tidligere var det medlemskortet man fik rabat med og det er vel rimeligt, når man har betalt et medlemsgebyr. Vi har været medlem så længe, at vi en gang i 1970 måtte betale 600 kr, fordi den lokale Brugsen havde underskud. Burde man rette henvendelse til forbrugernævnet?
Jeg ville nu nok overleve købet af en ny telefon, men det er “driftsudgifterne” ved eventuelt at skulle have er dyrere abonnement til min smartphone. At jeg ikke kan bruge mobilpay længere, har jeg overvundet ved at bruge mobilpay på min IPad. Det kan jeg gøre med eget WiFi herhjemme. Det er ikke kun 1 ny smartphone jeg i givet fald vil købe, for manden og jeg har altid haft ens telefoner af hensyn til brugen af dem.
du skal da ikke have et dyrere abonnement - du har et abonnement - køb nu bare telefon kontant til prisen. Der er ingen grund til, at teleselskaberne lokker dig til at købe et abonnement med muligheder, du ikke bruger.
Jeg aner jo som skrevet ikke en dyt om, hvordan man kan bruge en app uden et andet abonnement. Dengang mobilpay endnu kunne bruge min android version 5 kunne jeg jo heller ikke bruge mobilen udenfor hjemmet, men sagtens via min egen wifi hjemme. Så der er jo noget jeg ikke kan med mit basis abbo hos Telmore. Ingeborg
Salling gruppen Føtex, Netto og Bilka har apps med personlige tilbud og kuponer der kun kan aktiveres fra app og ikke på web-siderne. LIDL ligeså. Muligvis flere. Så boykot af COOP og disse er vel ikke oplagt.
Jeg havde på et tidspunkt et der var, så jeg selv kunne tanke op hos dem. Det var den billigste løsning dengang, da jeg havde en anden mobil til arbejdsbrug fra firma. Da jeg så skiftede arbejde, blev det for dyrt for mig så jeg ringede til dem, og sagde jeg ville opsige mit abonnement og gå over til Oister der på dette tidspunkt kunne levere både data og taletid for 59 kr om måneden (tror jeg det var for 3 år siden). Jeg så inden henvendelse på Telmores hjemmeside og skulle op med 119 kr for noget tilsvarende som Oister kunne levere. Og det ønskede jeg ikke at betale for. Men Telmore ønskede da ikke at jeg flyttede, så jeg fik samme betalingsbetingelser som jeg skulle betale til Oister og den samme mængde taletid og data Prisen har dog ændret sig nu til 89 kr (her 3 år efter), men jeg har da 25 timer taletid og 25 GB data hvilket er rigeligt til mit behov. Så nogle gange kan det godt være en fordel at ringe og få et godt tilbud :-)
Opnår aldrig mindsteforbrug på 50 kr md. Så vi betaler mest til administration. Måske var det endda i kvartalet. Husker det ikke lige nu, men i lang tid var årsforbruget under 200 kr. min personlige mening om smartphones er at det ødeløgger folks øjne at bruge det som en slags pc og JEG behøver ikke at være tilgængelig døgnet rundt. Jeg er så træt af at se folk gribe til telefonen i alle mulige situationer. Sådan gider jeg ikke være til rådighed. Når i ser en film, så skriv lige op, hvor ofte folk griber til telefonen. I ville undre jer over, hvordan man klarede livet før.
det er ikke telefoni-abonnement, men dine samlede udgifter, du bør se på. Jeg har abonnement til 219kr/md, med fri tale (har år til dato brugt 25minutter), fri sms/mms (har sendt 6 sms), har fri data (praktisk, hvis tv og internet svigter - telefonen kan trække det tv-signal og internet), alt i ugeblade (nogle hundrede fra hele verden), og alt i bøger (slipper for at hente/bringe/venteliste på biblioteket). Alt (på nær sms/opkald) kan også ses på tv/pc/tablet, så det er primært at vælge skærmstørrelse. Lydbog over tv er faktisk rart mens man nusser rundt, og hvis jeg lige falder over et link til en artikel i ugeblad (også gamle numre), så kan jeg slå op på den, og læse artiklen. Det, synes jeg, er et billigt abonnement alt i alt. Da Telmore opkøbte Plenti så røg adgang til Berlingeren og tivoli (kbh og århus) ud - men stadig godt køb.
Alt det du skriver om har jeg vist tydeligt skrevet at jeg ikke har brug for en lomme pc. Jeg har både en stor IMac og Ipad til den slags ting. Med Ipaden kan jeg logge mig ind på diverse Wifi hotspots, f. Eks. Sygehuse, så jeg er tilfreds på den måde. Jeg er storforbruger af lydbøger. Med venlig hilsen - Ingeborg Hansen
#10 Din månedlige udgift er større end mit årsforbrug. Har overhovedet ikke ringet til nogen i det sidste år. Vi har fastnet til familiesnak til 0 kr. det eneste jeg bruger mobilen til er til at modtage sms fra diverse pakkefirmaer og andre, som ikke kan lade være, som f. Eks. Varelotteriet og et havecenter. ....... nu er jeg jo også en kvinde over 80, som har arbejdet med EDB siden Dos. Med venlig hilsen - Ingeborg Hansen
Hvis jeg havde det forbrugsmønster I har, ville jeg nok vælge at fortsætte med det udstyr I har. Der skal godt nok købes meget frugt og grønt før udgiften til to nye tlf er hentet hjem igen. I må så leve med ikke at få rabat :-) Livet er for kort til at ærgre sig over det.
Rabatten i Coop kræver at du betaler med app, så det får du ikke. Det gør jeg. Men hvis du er medlem af Ældresagen får du rabatter andre steder, som jeg ikke gør. :-)
Der er efterhånden mange steder vi ikke alle sammen betaler samme pris.
Tak for alle svar. Jeg har råd til at betale, hvad det koster, men der er andre ældre, som må se på hver en krone og de bliver diskriminerede. Iøvrigt kan jeg vist logge mig på butikkens wifi, men hvor mange ældre magter/ gider det? Jeg gør faktisk ikke og køber så mine varer et andet sted.
Har fundet ud af følgende: Android 6 eller nyere IOS 10 eller nyere Adgang til data på mobil abonnement At hente app på appstore for iphone Eller på Google Play for Android.
Om det så er fair at man skal betale 10% mere for grøntsager fordi man ikke har Coop app vil jeg ikke kommentere på. Dette var min sidste bemærkning her da jeg dropper overvågningen af tråden.
Synes godt om
1 synes godt om dette
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.