Avatar billede eurositi Ekspert
27. december 2020 - 12:13 Der er 14 kommentarer og
1 løsning

Epson diasscanner officiel driver er defekt - er der uofficielle driver-alternativer?

Jeg købte i sensommeren 2017 en Epson Precision V550 fotoscanner, som kørte ganske fint indtil en Windowsopdatering (vistnok version 2004) i foråret 2018. Pludselig gav scannersoftwaren konstant beskeden "Scanner not responding".

Jeg er netop begyndt at scanne med den igen da jeg så, at der var kommet en driveropdatering i juli 2018. Denne opdatering har åbenbart løst en del brugeres problem - men ikke mit. Jeg får stadig samme fejl. Denne dyre diasscanner er derfor reelt helt ubrugelig. Jeg har derfor kontaktet Epson Danmark. Jeg forventer dog ikke noget seriøst svar (tjek evt. deres Trustpilot-score: https://dk.trustpilot.com/review/www.epson.dk).

Forskellige workarounds så som at afinstallere og geninstallere driveren, køre scannerprogrammet i administratortilstand, nulstille scannerkonfigurationen samt kontrol af de generelle Windows TWAIN32/WIA-indstillinger har ikke haft nogen effekt. Scanneren giver "not respondng"-beskeden, så snart man starter en scanning.

Jeg har læst mig til, at Epson har haft et helt generelt problem med deres Windows-drivere uden at gøre noget ved problemet. Jeg kan også se, at deres officielle driversoftware grundlæggende er ældgammel og dermed næppe optimeret til Windows 10 64-bit.

Det nytter ikke at jamre over, at et elendigt firma som Epson overhovedet har lov til at eksistere. Mit spørgsmål er derfor, om nogen har erfaring med alternative drivere? Har I et bud på en alternativ scannerdriver, som potentielt ville kunne spille sammen med en avanceret scanner som denne?
Avatar billede 220661 Ekspert
27. december 2020 - 12:46 #1
Eneste "alternative" mulighed jeg kender til er at man fra enhedshåndteringen finder den tilsluttede hardware og går ind og finder hardware id på hardwaren.
Dette navn på id linker man sammen med driver i enden og søger.
Har ikke kendskab til din scanner ellers. På producentens hjemmeside er der en Epson Software updater. Den kan heller ikke løse problemet med at få den nyeste officielle driver på plads?
Avatar billede ole_madsen Ekspert
27. december 2020 - 12:46 #2
Jeg var i samme situation med en ældre Kodak scanner, og fandt https://www.hamrick.com/vuescan/epson.html

Det er et stykke scannersoftware med indbyggede drivere til utrolig mange scannere. Desværre skriver de ikke direkte om enkelte modeller er understøttet (jeg kan i hvert fald ikke finde det), men der er god chance for det.

Det er dog betalingssoftware - den lille udgave koster i øjeblikket kr. 300,- - men så er der livstids opgraderinger. Og du kan prøve i 30 dage, før du skal betale.

Selve interfacet skal man, som med al ny software, lige vænne sig til, men det er bestemt i den mere brugervenlige afdeling, selv om der er adgang til avancerede funktioner.
Avatar billede 220661 Ekspert
27. december 2020 - 12:51 #3
Har du forsøgt at slå driver signering fra i Windows 10?
Avatar billede milter Ekspert
27. december 2020 - 13:19 #4
Jeg havde selv problemer med at finde en brugbar WIA-driver til min CanoScan 9950F (lidt ældre end din Epson) ved overgangen til Windows 10. Jeg løste problemet ved at installere en ældre version af Jascs Paint Shop Pro 8, som bruger 32-bit TWAIN-teknologien. Da jeg så købte og installerede Corel PaintShop Pro 2018, fandt jeg ud af, at der i pakken var både en 32- og 64-bit version. Jeg installerede begge, og 32-bit versionen af den virker også.

Jeg læste mange artikler og prøvede mange forskellige ting, bl.a. med Windows 7 WIA-drivere, og det virkede somme tider et stykke tid. Min læsning og egne forsøg overbeviste mig om, at det er WIA-driverne, som giver problemer med nogle scannere.

Andre har haft 100% succes med at installere et scannerprogram som VueScan. Mine undersøgelser viste også, at scannerteknologi og -software i dag faktisk mere eller mindre er det samme som for 10-12 år siden.
Avatar billede eurositi Ekspert
27. december 2020 - 14:18 #5
#1
1) Epson Software Updater finder absolut ingen installerede Epson-enheder - end ikke selv om updateren lige har opdateret sig selv og kører i administratortilstand.

2) Jeg har lokaliseret hardware- ID'et:
USB\VID_04B8&PID_013B&REV_0100

Men jeg forstår ikke, hvad du mener med:
"Dette navn på id linker man sammen med driver i enden og søger."

#2
Tak for lænken. Det bliver sidste udvej, hvis/når de øvrige muligheder fejler.

#3
Jeg kan se, at alle driverne er signerede, så det er næppe dette, som er problemet.

#4
Jeg kan se, at Windows event-loggen har smidt nogle fejlbeskeder, der siger:
Device USB\VID_04B8&PID_013B\5&dc4a972&0&3 was not migrated due to partial or ambiguous match.

samt:
Last Device Instance Id: USB\VID_12D1&PID_107E\FUH7N16526000525
Class Guid: {36fc9e60-c465-11cf-8056-444553540000}
Location Path: PCIROOT(0)#PCI(1400)#USBROOT(0)#USB(3)
Migration Rank: 0xF000FFFFFFFF0033
Present: false
Status: 0xC0000719

Hændelsesloggen for installationen ender dog med at påstå, at driveren blev installeret.

Du har fuldstændig ret i, at softwaren er ældgammel. Det er faktisk grove løjer, at de stadig sælger produkterne. Deres uofficielle Trustpilot-profil indikerer i hvert fald, at brugerne føler sig taget groft ved næsen.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
27. december 2020 - 14:34 #6
Det lugter lidt af at 20H2 ikke supporterer hardwaren - ligesom der jo har været problemer med Intel grafikkort, diverse audio-drivere m.m. Microsoft har indbygget tjek for disse, men kun i den indbyggede "Windows Update" funktion. Således vil du ikke blive tilbudt 20H2 på din PC, før al hardware er kompatibel. Men derfor kan man sagtens tvinge 20H2 ned over ved manuelt at opgradere. Se status på problemer her: https://docs.microsoft.com/en-us/windows/release-information/status-windows-10-20h2

Din forkortede HardwareID er USB\VID_04B8&PID_013B - den kan du google, og finde tonsvis af drivere til, men jeg tvivler på du finder nogen der vil virke.
Avatar billede milter Ekspert
27. december 2020 - 14:34 #7
Behovet for den slags scannere er nok droppet gevaldigt de sidste 10 år og dermed også behovet for fornyelser.

Som sagt, problemet eksisterer ikke bare hos Epson. Du kan finde ældre versioner af Paint Shop Pro her: http://www.oldversion.com/windows/paint-shop-pro-8-10

Selv om Windows 10 ikke står som understøttet, så installeredes det uden problemer på min computer. Jeg installerede den godt nok fra min egen CD, men de burde være ens.
Avatar billede eurositi Ekspert
27. december 2020 - 19:28 #8
Paint Shop Pro havner i et endeløst loop, hvis man forsøger at vælge en kilde. Det samme sker, hvis man klikker direkte på Import > Acquire. Der kommer en fejlbesked om, at "serveren ikke er tilgængelig", som kun kan fjernes ved at lukke PSP helt ned.

Program hændelsesloggen i Windows 10 smider følgende to fejl, når jeg starter Epson Scan:
TWN BrtTWN: [2020/12/27 19:13:55.007]: [00011428]: ##### Fatal ERROR!! Create STI-device failed! #####
TWN BrtTWN: [2020/12/27 19:13:55.007]: [00011428]: Initialize TwdsMain Class failed!

Med VueScan kommer jeg heller ikke videre. Når jeg forsøger at starte en preview eller en direkte scanning, smides blot følgende fejl i Hændesesloggen:

Programmet escndv.exe, version 5.1.1.4 blev afsluttet, da det ophørte med at kommunikere med Windows. Yderligere oplysninger om problemet kan findes i problemhistoriken i kontrolpanelet Sikkerhed og vedligeholdelse.
Proces-id: 2ca4
Starttid: 01d6dc7c09769958
Afslutningstid: 4294967295
Programsti: C:\Windows\twain_32\escndv\escndv.exe

VueScan selv giver ingen information ud over "preview test1" i bunden af programvinduet. Denne besked forbliver blot på skærmen i over 10 minutter, ind til man mødes med en besked om, at der ikke kan oprettes forbindelse til scanneren (som man ellers netop havde forbindelse til).
Avatar billede milter Ekspert
27. december 2020 - 20:49 #9
Har du den driver, som oprindeligt fulgte med scanneren? Jeg ville prøve den først. Bortset fra det, så kan jeg ikke finde nogen version 5.1.1.4 til din V550. I linket herunder og et par andre steder, jeg har fundet, hedder den vv3.9.2.3, Scanner Driver and EPSON Scan Utility v3.9.2.3
Avatar billede milter Ekspert
27. december 2020 - 20:54 #10
Avatar billede ole_madsen Ekspert
28. december 2020 - 11:49 #11
Jeg kunne mistænke at den installerede driver stadig får scanneren til at støje. Har du mulighed for det, så afinstaller din Epson driversoftware. Er scanneren stadig i enhedshåndteringen herefter med en epsondriver, skal du slette scanneren, og vælge også at slette driveren. Næste gang du søger efter ny enheder, vil scanneren dukke op, uden den fejlbehæftede driver.
Avatar billede eurositi Ekspert
29. december 2020 - 12:21 #12
Mit skriv til Epsons danske support fik dem til at sende mig en ny driver, som åbenbart er fra juli 2020. Denne har tilsyneladende løst mit problem. Jeg fik ganske vist samme fejlbesked igen, umiddelbart efter at jeg havde installeret den nye driver (efter fjernelse af den gamle + genstart og stop af evt. kørende Epson services).
Men i andet forsøg er scanneren begyndt at virke som normalt.

Der er hellere ike længere nogen fejl i Hændelsesloggen, så jeg formoder, at driveropdateringen har løst problemet. Så kan man undre sig over, hvorfor Epson ikke har gjort denne nye driver offentligt tilgængelig.
Avatar billede eurositi Ekspert
29. december 2020 - 12:23 #13
Mange tak for jeres respektive fine og engagerede input. Det er lige præcis dén slags, som gør Eksperten værd at bruge - uanset om de forskellige teorier viser sig at være korrekte eller ej, lærer man som regel selv noget af det.
Avatar billede milter Ekspert
29. december 2020 - 13:16 #14
Velbekom :-)

Og for at forhindre Windows i automatisk at opdatere til en anden (og måske dårlig) driver kan du gøre, som jeg selv har gjort med driveren til min egen scanner:

https://thegeekpage.com/disable-automatic-driver-updates/
Avatar billede ole_madsen Ekspert
29. december 2020 - 13:45 #15
Sædvanligvis frigiver leverandører ikke drivere, før de har gennemgået et internt testprogram. Det er jo ikke så godt hvis de frigiver en driver, der ender med at lægge Windows ned på bestemte maskiner - så hellere målrette driveren direkte mod dem der har problemer, så man kan fange de situationer der ender galt, og har direkte kontakt med brugeren der har problemet.
Så bruger de dine tilbagemeldinger til at vurdere, hvornår driveren kan slippes fri.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Vi har markedets bedste kurser i videoredigering

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester