13. november 2020 - 15:31Der er
3 kommentarer og 1 løsning
Chromecast i forbindelse med VPN
Jeg bruger en VPN tjeneste for at kunne se udenlandske TV.kanaler (Tyske) og det virker fint på PC, tablet og telefon (Android), men der kan ikke castes til TV via Chrome. Jeg er klar over, at Chrome henter data fra min router (Sagacom 3890V3) og routeren påvirkes jo ikke af VPN indstillinger. Findes der en workaround til at forhindre, at Chrome "ved" den befinder sig i Danmark? Jeg har ingen særlig viden om dette emne, så en evt. foklaring skal gerne kunne forstås af en amatør. Mvh Erik
Er det direkte fra programmet, hvor du ser tv, at du forventer at kunne caste?' For mig lyder det mærkeligt, at chromecast skulle kunne se, at det kommer fra en vpn. Har du prøvet at bruge den mulighed der er for at caste via Chrome browseren? Åben den og oppe i højre hjørne vælger du de 3 prikker og derefter Cast. I boksen der kommer frem skal du åbne Kilder og vælge Skrivebordet. Herefter vælger du din Chromecast. Nu caster den alt det, som du ser på din pc uanset hvad, og derfor burde du også herefter kunne starte dit tv-program og caste det på den måde.
Nej, Chromecast kan netop ikke se, at jeg bruger en vpn. Jeg kender godt systemet med at caste fra pc til Chromecast fra Chrome browseren. Jeg har dog ikke testet det i forbindelse med at se de tyske kanaler. Det vil være alt for bøvlet at bruge en pc selv om det måske kan lade sig gøre. Det jeg gerne vil kunne, er at bruge de tyske kanalers apps på min mobil og det virker fint på mobilen med en vpn. Når jeg så trykker på ikonet til castning til tv via Chromecast, så går udsendelsen i stå. Der vises kun et fast billede på tv´et. Jeg formoder at det skyldes at Chromecast jo kun styres fra telefonen, men henter signalet direkte fra min router. Routeren påvirkes ikke af vpn, det er kun de enkelte devices, der virtuelt omstilles til at vise, at de befinder sig i Tyskland og derfor virker det på dem. Jeg kan ikke installere vpn på Chromecast og derfor befinder den sig jo i Danmark. Spørgsmålet er om man kan forhindre at Chromecast "oplyser" at den ikke er i Tyskland. Jeg formoder at Chromecast forbinder sig med Google, som jo via min router nemt kan fastslå at det foregår i Danmark. Hvis min antagelse er korrekt, kan man så - evt. ved ændring i routeren - forhindre at Chromecast forbindes til Googles server(e)?
Løsningen blev at købe den nye Chromecast med Google TV, den kan det jeg efterlyste også mht VPN. I modsætning til Chromecast 1, 2 og Ultra, kan der installeres apps på denne enhed.
Den sælges endnu ikke i DK, men jeg har købt den i Tyskland til kr 515 incl fragt i Tyskland.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.