wsappx high cpu
En bekendt har en gammel bærbar Dell Inspiron 1545 født med win 7 og formentlig 12-13 år gammel. Den er på et tidspunkt blevet opgraderet til win 10 home. Den har stået stille et par år, men nu vil han gerne se, om han kan få det sidste ud af den. Den skal kun bruges til noget, som absolut ikke er resourcekrævende.Der er dog noget, som bruger meget af cpu, så den er særdeles langsom. Er blevet renset med ccleaner m.m. Efterfølgende er windows blevet opdateret med div. pakker osv.
Men nu har den det problem, at wsappx bruger en masse resourcer hele tiden. ligger typisk på mellem 40 og 60%, selv om den er helt nystartet og ingen andre ting er sat i gang. Øvrige startup programmer er minimeret så meget som muligt.
Har søgt meget på nettet på fejlen, og mange peger på, at det typisk skyldes problemer med Store. Den har jeg så haft slået fra både via regedit og group policies (med eksternt program polyci plus), men ingen ændringer.
Så har jeg prøvet at disable Superfetch og windows search servieces via services. Superfetch kan jeg ikke disable, da den ikke findes under det navn (det er dansk version) og jeg har ikke kunnet finde et dansk navn for denne funktion. Men windows search har været disablet uden resultat.
Dernæst har jeg nulstillet Store license databasen ved at omdøbe mappen i fejlsikret tilstand, men det gav heller intet.
Endelig har jeg prøvet med Restora repair tool. Den finder nogle fejl (det gør alle hjælpeprogrammer jo) men intet om, at det vil afhjælpe netop dette problem, og da der skal betales for, at det retter fejl, er jeg ikke gået videre den vej.
Jeg har bl.a. fulgt vejledningerne på denne side
https://appuals.com/fix-high-cpu-and-memory-usage-by-wsappx/
Nogle andre forslag inden den sendes til skrot?