Avatar billede Uvanga Ekspert
25. juli 2020 - 22:21 Der er 1 kommentar og
1 løsning

Flueben og sky på skrivebord ikoner

Jeg har pludselig fået "Flueben" eller "Sky" på ikoner på skrivebord. Det skulle være ifb. OneDrive backup. Men jeg har ikke tidligere haft disse flueben eller sky-symboler på ikoner, selvom jeg har anvendt OneDrive i lang tid. Hvad kan det skyldes at disse symboler pludselig dukker op?
Hvis jeg opretter nye filer på skrivebord markeres disse nu med "Blå modsat rettede pile" som skulle symbolisere ventende sync med OneDrive. Denne sync synes jeg tager meget lang tid, det har jeg ikke oplevet tidligere.
Nogen der har et bud på disse fænomener??
Avatar billede ole_madsen Ekspert
25. juli 2020 - 22:46 #1
I nyere udgaver af OneDrive, synkroniseres skrivebordet, billeder og "mine dokumenter", i modsætning til tidligere, hvor det kun var én specifik mappe der blev synkroniseret. Derfor ser du onedrive ikonerne på elementer på dit skrivebord nu, og ikke tidligere. Det er praktisk for de fleste, for mange gemmer hurtige dokumenter på skrivebordet, og husker aldrig at tage backup af disse - det sørger OneDrive nu for.

M.h.t. synkroniseringen, er det afhængig af din internetforbindelse. Men bliver ikoner ved med at forsøge at synkronisere, skyldes det som regel at en eller flere filer er mislykkedes med at synkronisere.
OneDrive synkroniserer kun 2-5 filer ad gangen (afhængig af indstilling), og hvis der er fejl på de filer den er i gang med, kan den finde på at vente på at disse kommer i orden, og parkere alle øvrige med et "synkroniserer" symbol.
Du skal lede efter filer med røde kryds - og så er den bedste universal løsning at flytte denne fil til en anden placering - altså slette den fra det sted hvor den lå. 5 minutter efter kan du flytte den til bage - så vil alt formentlig fungere igen. Som regel skyldes det nemlig blot at der er opstået en fejl på filen i OneDrive databasen - og du tildeler den et nyt id ved at udføre nævnte trick. Herefter vil de resterende filer begynde at synkronisere normalt.
Avatar billede Uvanga Ekspert
26. juli 2020 - 09:45 #2
Tak for det uddybende svar. Det forklarer hvorfor disse symboler er dukket op, så det er rigtig godt. Jeg havde også Google Backup, men det har jeg lukket for, og nedtaget min brugerprofil. Hvis man ikke lige var opmærksom på at fravælge det, gik OneDrive og Google Backup nemlig igang med backup og sync af hinanden. Så det kørte noget i ring, og sløvede min PC. Nu holder jeg mig til OneDrive og Drop Box.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester