Jeg er gået i gang med at søge en lettere brugt erstatning til min trofaste Lenovo Thinkpad E330, som nu igen snart trænger til et nyt batteri og desuden har en afbrændt LAN-port. Den fungerer nu ellers ganske udmærket udover førnævnte skavanker, navnlig efter en opgradering med mere RAM og en SSD disk. Men derudover vil jeg måske også gerne have en med en skærm, der er anelsen større (E330 har en 13,3" skærm).
Umiddelbart havde jeg tænkt at gå efter en Lenovo Thinkpad (T450/460 alt. T450s/T460s), men jeg ser at skærmen også på disse modeller er noget svag i det. Derfor skal jeg måske op i en T470/T470s for at få en skærm med en bedre lysstyrke end min nuværende E330.
Alternativt er Dell Latitude E7470 dukket op på radaren som en mulig konkurrent til Lenovo. Nogen, der har noget at sige om denne model?
Det, jeg søger efter, er en laptop med 14" skærm, en fornuftig processor, et godt keyboard og en skærm med en bedre lysstyrke. Den skal bruges til almindelig hjemmebrug og programmering samt være transportabel, holdbar og vedligeholdelsesvenlig. Det er blandt anledningerne til at jeg indtil nu har kigget på Lenovo, men jeg har ikke noget religiøst forhold til at det skal være Lenovo. Overordnet kan man vel sige, at jeg mere er ude efter en tysker (VW) i stedet for en franskmand (Peugeot/Citroën/Renault). Quadratisch, praktisch, gut!
Andre forslag til lignende laptop modtages også gerne. Forslag til fabriksnye laptops med lignende egenskaber og en pris < 10K modtages også gerne, men jeg køber lige så gerne en brugt. Min nuværende har i hvert fald nu holdt i 8 år med minimale omkostninger.
Du har givet os en god beskrivelse af dine overvejelser, så for mig er det let at give dig dette råd: Køb en ny bærbar eller et nyt batteri til den nuværende.
Hvis din nuværende bærbare kan klare de opgaver, du stiller den nu, så kan du sagtens finde en ny under 10.000, som har meget mere power, og som måske kan holde dig i gang de næste otte år :-)
Hvilken ny, det så skal være, er det nok svært at rådgive dig om. Jeg ville tage ud og "føle" mig frem på tastaturer og andet de steder, det er muligt.
Skærm: se, om det er tn eller ips. Min ideapad 320 er med 15" full-hd tn, og det er valgt, da jeg kun sjældent bruger dens skærm (primært hjemme med ekstern skærm/tastatur/mus). tn-skærme er generelt noget skrammel, og ips er langt bedre.
Jeg valgte så også en med cd-drev (var ikke installeret, men der var plads til det). Skiftede 'skuffen' (fundet i uk online) og kunne sætte en ekstra ssd i den plads. Den originale disk blev også skiftet til en ssd jeg havde liggende. Min klarer sig til dagligt med hdmi-stik til skærm (inkl lyd) og en usb-dongle til kb/mus. Har så ikke adgang til kamera/mikrofon, da bærbar er klappet sammen i daglig brug. Bare for at give en idé - hvis du er meget hjemme og kun lidt ude, så køb, så hjemmet fungerer 100%, og lad resten være der, hvor du sparer lidt på budgettet.
Der er mange ting at holde øje med hvis du ser på brugt (eller nyt) og hjemmesiderne er ikke specielt oplysende. eks Lenovo Thinkpad T450 CPU kan være: Intel® Core™ i7-5600U Processor (4M Cache, up to 3.20 GHz) Intel® Core™ i5-5300U Processor (3M Cache, up to 2.90 GHz) Intel® Core™ i5-5200U Processor (3M Cache, up to 2.70 GHz) Intel® Core™ i3-5010U Processor (3M Cache, up to 2.10 GHz) Lager: 2.5" Hard Drives – 5400 rpm : 500GB / 1TB Hard Disk Drive, 5400 rpm , 500GB Hard Disk Drive, 5400 rpm Hybrid 2.5" Hard Drives – 7200 rpm : 500GB Hard Disk Drive, 7200 rpm , 500GB Hard Disk Drive, 7200 rpm TCG Opal 1.0 – Capable Solid State Drives : 128GB / 512GB Solid State Drive, SATA 3 , 180GB / 240GB / 256GB Solid State Drive, SATA 3, Opal 2.0 – Capable Skærm: 14" HD (1366 x 768) Antiglare 14" HD+ (1600 x 900) Antiglare 14" HD+ (1600 x 900) Touch Screen og som #3 skriver nok også flere typer indenfor samme opløsning.
Jeg er fuldt ud vidende om, at en vis model kan have ganske mange forskellige konfigurationer (skærm, processor m.m.), og at man derfor skal se sig godt for, inden man køber noget.
Jeg havde overvejet at skifte batteriet i den nuværende og fortsætte med at bruge den. Men med en afbrændt LAN-port og et WiFi kort, der kun kan klare 2,4 GHz, samt ønsket om en lidt større skærm, så er det måske ved at være på tide at skifte til en lidt nyere model.
I dit sted ville jeg, helt ærligt, ikke gå efter en brugt. Du ved ikke på nogen måde, hvad den computer har været udsat for. Med en ny får du, ja, en ny, og især når det gælder bærbare, "forældes" teknikken meget hurtigere end med stationære.
Jeg ville holde mig til anerkendte mærker men vil ikke anbefale noget bestemt. Igen, som jeg skriver i #2, jeg ville tage ud og føle mig frem på tastatur og lignende, som kan afprøves i fysiske butikker.
Jeg ville gå efter én af de seneste versioner af en i5 eller i7 processorer. AMD laver også nogle gode processorer i dag, som er fuldt på linje med Intels.
Til dit brug har du nok ikke brug for oceaner af lagringsplads, men jeg ville gå efter minimum 500 GB SSD og 8 eller 16 GB RAM. Mere RAM end det er overkill.
Jeg ville også kigge på batteriets kapacitet og brugstid, før der skal oplades igen.
Du skriver også, at du gerne vil gå fra en 13,3" skærm til en 14". Der er altså meget lidt forskel på de to, så måske skulle du gå til en 15" eller større, hvis dit ønske skyldes, at dine øjne ikke længere er, hvad de var for otte år siden :-)
Synes godt om
2 synes godt om dette
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.