Avatar billede SebBjoern Praktikant
09. november 2019 - 16:16 Der er 6 kommentarer

Wi-Fi adaptor bekymring

Hej,

Jeg har for nyligt flyttet ind i en ny lejlighed hvor jeg ikke har mulighed for at benytte mig af internet kabler. Det betød så at jeg skulle skifte over til en Wi-Fi forbindelse, hvilket førte mig til dette produkt: Asus Wi-Fi USB-AC53 Nano (Wi-Fi adaptor). Da jeg begyndte at læse instruktionerne faldt jeg over en god sjat tekst omhandlende radiation og at produktet kan medføre former for kræft og andet. Der stod også i 2 linjer noget om at give afstand til noget (ved ikke om det er produktet da det ikke står klart).

Dette skræmmer mig selvfølgelig en del. Nogen der ved noget om det? Det lader bare til at Wi-Fi adaptors er den nemmeste måde at få Wi-Fi til en stationære computer.
Avatar billede milter Ekspert
09. november 2019 - 16:33 #1
Du behøver ikke frygte noget som helst. Du har formentligt blot læst, at din  Asus Wi-Fi USB-AC53 Nano opfylder betingelserne for radioudstråling, som EU har fastsat som minimum for at kunne blive godkendt.

Jeg har læst de dokumenter, som følger med din Nano og har ikke fundet noget om, at "produktet kan medføre former for kræft og andet". Hvor har du fundet det?
Avatar billede ole_madsen Ekspert
09. november 2019 - 17:37 #2
Hvis der står sådan noget, er det formentlig fordi manualen er oversat fra Amerikansk.
Der ovre har de jo en lang tradition for at de skal afskrive sig ethvert ansvar for brugen af produktet.

Og det bunder nok i uvidenhed - googler du "mobil stråling kræft", kommer der masser af artikler frem fra de sidste 20 år, hvor nogen påstår at man får kræft af at have trådløs stråling for tæt på kroppen, og i nærheden generelt over længere tid. Samtidig finder du også masser af artikler der prøver at belyse det, men ingen kommer med reelle konklussioner - fordi der simpelthen ikke eksisterer nogen længere kørende videnskablige forsøg, der påviser hverken det ene eller det andet.

Eller kort og godt - at stråling fra trådløse signaler giver kræft, findes der ikke nogen videnskabelig undersøgelse der påviser.

Der var fuldstændig de samme betænkeligheder ved mikrobølgeovnen, da den i slut-60´erne, og op gennem 70´erne og 80´erne kom frem. Folk blev jo hysteriske, og ville ikke spise maden lavet i ovnene - eller være i nærheden af et hjem hvor den fandtes. Men som tiden er gået, har folk vænnet sig til teknologien... - og nej, man skal ikke stikke hovedet ind i en mikrobølgeovn - det er nok ikke smart. På samme vis skal du nok ikke klatre op i en mobilmast, og sidde op og ned af antennen.

Men det er jo en helt anden stråling der er uden for mikrobølgeovnen - og kommer fra din mobiltelefon og trådløse netværk. Den er nede i en størrelse, hvor ingen altså har kunne påvise (videnskabeligt) at der er nogen fare. Hvis det var tilfældet, havde vi nok allerede set en del ekstra kræft-tilfælde hos de brugere, der allerede i de tidlige 90´ere begyndte at bruge mobiltelefoner. Jeg var selv på holdet (døgnvagt), og hverken jeg eller nogen af mine kollegaer fra den gang, har fået kræft.

Lang historie... - kort og godt - nej, du dør ikke af at bruge trådløse produkter, med mindre du piller isoleringen af antennen og stikker den op i næsen ;-)
Avatar billede claes57 Ekspert
09. november 2019 - 17:55 #3
MEN - du burde (i win10) hente den gratis app WiFi Analyzer. Så kan du se din og alle naboers kanal-placeringer, og flytte til den mest optimale, hvor der er 'mest luft' til dit net. Hvis android, så se efter WiFi Network Analyzer (jeg har den i Pro).
Avatar billede ErikHg Ekspert
09. november 2019 - 20:06 #4
#2 Ja de amerikanere er godt nok specielle. Man skulle slå sig ned i United Bluff som advokat, det er noget der får millionerne til at rulle ind på kontoen. Jeg har indsat et link herunder der siger en hel del om deres kultur "over there".

http://www.langsted.dk/artikler/JP_27.04.2015.pdf
Avatar billede ole_madsen Ekspert
09. november 2019 - 22:14 #5
#4 mtjaa... - i den anledning (indledningsvis i din artikel nævnes flere), kan jeg jo næsten kun henvise til: https://stellaawards.com/
Avatar billede milter Ekspert
09. november 2019 - 22:29 #6
Og med fare for at blive betragtet som spammer, så vil  jeg forsigtigt henvise til linket herunder ang. "product liability" ifm. produktion af privatfly i USA. Læs især afsnittet "General aviation industry decline in the 1980s and 1990s".

https://en.wikipedia.org/wiki/General_Aviation_Revitalization_Act

Undskyld, SebBjoern :-)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester