Har du plads nok tilbage i dit sky-lager? Der medfølger mig bekendt ikke ret meget gratis lagerplads hos Apple, og video fylder jo meget mere end billeder.
Jeg ved ikke nok om de øvrige begrænsninger, men denne side indikerer, at der også er grænser for både opløsning (1280x1720, men ikke 1920x1080) samt fil+videoformater (angiveligt kun MP4 og QuickTIme (MOV) og ikke f.eks. MKV):
https://www.picbackman.com/tips-tricks/which-photo-video-formats-sizes-are-supported-by-icloud-photo-sharing/... Jeg kan også se, at folk, som er lykkedes med at opløse video i højere opløsning, har problemer med at downloade dem i den originale kvalitet.
Efter min mening det være dumt at ødelægge kvaliteten af unikke videooptagelser af hensyn til tekniske (læs: idiotiske) begrænsninger i iCloud. Så hvis vi ikke kan få en iCloud-ekspert på banen, vil jeg blot foreslå, at du benytter Google Drive eller andre gratis tjenester med fine tilknyttede apps, og som ikke har disse mærkværdige format-restriktioner.
Hvis videoerne fylder rigtig meget og er optaget i et ældre format, kan det dog være nødvendigt at konvertere videoerne. Her vil jeg anbefale programmet Handbrake (
https://handbrake.fr), hvor du bør benytte et af de udmærkede presets, f.eks. "HQ 1080p25" (altså hvis optagelsen er i fuld HD - eller hvis det er en gammel optagelse i lavere opløsning som f.eks. 720x576, vælger du i stedet "HQ 576p25". Det skal selvfølgelig svare til pixelopløsningen på originalvideoen - hverken mere eller mindre)
Herefter er det egentlig bare at starte omkodningen, men det kan godt tage lidt tid, afhængigt af din computers hardware og længden på videoen.