01. marts 2018 - 20:58Der er
25 kommentarer og 1 løsning
SWF filer
Hej Jeg har et program, der laver fotoalbum, som en SWF fil modtager kan se og blade ind via GOM player. Et andet fotoalbum program laver så en SWF + HTML5 fil. Hvis SWF filer her sendes på mail kan den ikke åbnes, Gom siger filen ikke eksisterer. Begge filer kan åbnes på min PC, men ikke hvis den bliver sendt på mail.
Du fjumrer i det ved ikke at nævne noget som helst om, hvilket program det er du bruger:-) Det kunne jo være, at andre bruger samme program og derved vil kunne fortælle, hvordan de gør.
Jeg er heller ikke ekspert på området, men SWF filer - Flash filer - kan ikke køres stand-alone, uden et program til det.
D.v.s. - det kan de godt... - de kan køre via WebBrowseren, og det er det du bruger HTML filen til. Ved at køre HTML filen, vil Flash filen så køre.
Det kræver som regel bare at begge filer ligger samme sted.
...Ellers kan du åbne HTML filen i en teksteditor (Notepad), og se om programmet skulle have sat stien til SWF filen som "absolut" - altså med C:\users\lalala... - i stedet for blot at kalde filnavnet direkte.
Men jeg skulle tro det ville virke at køre HTML filen, så længe SWF filen ligger i samme bibliotek.
Er formålet at kunne sende en række billeder til venner og bekendte som en samlet fil, så de kan se en samling billeder, evt. med musik tilføjet, eller hvad? Altså lidt som en video med musik, hvor videoen består af billeder i stedet for film/video?
Måske kan det også skyldes, at mailprogrammer, så vidt jeg ved, er meget mistænksomme mht .swf-filer. Hvilken filendelse får den vedhæftede fil i emailen, er det .swf, eller ....?
Et trick, som tit virker i en sådan situation, kan være at omdøbe filen. Hvis filen f.eks. hedder eksempel.swf, så omdøb den til et filformat, mailprogrammer normalt vil acceptere. Du kunne f.eks i det her tilfælde omdøbe filen til eksempel.pdf . Den modtages så i mailen som eksempel.pdf. Gem den modtagede fil på computeren, f.eks. på skrivebordet, hvor du så omdøber den med den oprindelige filendelse, så den igen bliver til eksempel.swf.
Jeg har prøvet at samle alle filer i ZIP og maile (til jeg selv), men GOM player siger SWF er ikke til stede til de filer - - jeg kunne se inden mail. Meningen er at sende album modtager selv kan blade frem og tilbage i, det kan ikke afspilles i ret mange afspillere men GOM kan. En SWF kan ikke laves som video med musik, den kan dog gemmes til automatisk bladene og så converteres. Flip Flash laver en fil på størrelse med antal sider, mens Flipbuilder hidtil er på 800 KB uanset antal sider. Jeg har prøvet at indsætte et billede af antal muligheder for at gemme i Flipbilleder, men det er endnu ikke lykkedes.
Det kan man ikke. De fleste lægger det et passende sted "på nettet" med et link både filer generelt, som man vil have andre til at se på eller billleder, skærmdump e.l. af problemet. Imgur benyttes en del, så vidt jeg husker.
Jeg tror, det ville hjælpe, hvis du forklarede lidt mere detaljeret, hvad, det er, du forsøger at gøre. Er det billeder, du har modtaget fra andre, som du nu vil sætte sammen i et "slideshow", lige som når jeg f.eks.for mange år siden satte diapositiver i et lysbilledapparat og viste dem til en beundrende skare?
Hvis det er tilfældet, findes der måske lidt mere brugervenlige fremgangsmåder og programmer. Du skriver i indlæg #8: "... Flipbuilder hidtil er på 800 KB uanset antal sider.". 800 KB til billeder betyder, at der højst er plads til et par billeder i nogenlunde god kvalitet.
Hej milter. Jeg laver et bladene fotoalbum med enten hel eller halv sidet billede på hver side. Man kan så vælge at albummet blader selv efter et antal sekunder. Jeg har et program Flip Flash 2, der gemmer i ren SWF. Den kan jeg sende uden problemer via mail til aftager, denne kan så blade frem og tilbage som ønsket men kun med GOM Player. Jeg kan så også vælge at convertere SWF filen til AVI. Der intet problem med SWF filen fra Programmet Flip Flash 2
Jeg forsøger så at bruge gemte filer fra Flipbuilder pro til at sende på mail, men ingen kan ses efter mailbehandling (til jeg selv). Kun exe filen går fejlfrit igennem. Uanset hvor mange sider jeg laver i Flipbuilder er SWF kun 807KB og kan afspilles med GOM inden mailbehandling. Billedet giver de muligheder jeg har til at gemme i Flipbuilder, der afsluttes med en mapper med filer og så 2 SWF , 1 på 5 KB og så 1 på 807 KB. Jeg har prøvet at pakke i en ZIP og maile, men intet kan afspilles efter mailbehandling. ??
Jeg har ikke nogen personlig erfaring med de programmer, du nævner, dvs., Flip Flash 2, Flipbuilder eller GOM Player.
Du skriver: Der intet problem med SWF filen fra Programmet Flip Flash 2". Hvis der ikke er nogen problemer med dem, hvorfor vil du så bruge Flipbuilder. Kan du ikke bare nøjes med Flip Flash 2, hvis det virker?
Du skriver også: "Uanset hvor mange sider jeg laver i Flipbuilder er SWF kun 807KB". Som sagt, jeg kender ikke noget til dine programmer, men ud fra min erfaring med andre programmer kan et gæt være, at billederne af en eller anden grund ikke er kommet med som en del af filen, dvs. de henviser blot til et sted på din computer, hvor de skal findes. Selv om det måske er tilfældet, så burde filen ikke være så stor, så jeg kan ikke finde nogen brugbar forklaring.
Når alt det er sagt, så må jeg alligevel spørge, hvorfor du bruger de programmer til at dele og vise billeder. Har de nogle fordele, som andre og mere almindeligt brugte programmer har?
Hej igen milter. Rigtig !! jeg bruger tit Flip Flash uden problemer, men Flipbuilder kan også behandle videoklip. Der kan indstilles til starte video, når man når til siden og så blade videre, når videoklip er færdig enten ved aktivering eller automatisk. Min erfaring er især pigerne gerne vil se billeder af deres børn, blade videre og så hov !!! hvor gammel var han/hun på forrige billede og så kunne blade tilbage. Det er lige som i tilbudsaviser. Jeg har scannet 12000 t dias og de skal altså serveres på forskellige måder ikke kun som Slide-show.
Så er jeg måske lidt mere med på, hvad det er, du ønsker, og hvad problemet er.
Du skriver et par gange, at .exe-filen går uskadt igennem. Det tyder jeg på den måde, at nogle af dine modtagere godt kan få .exe-filer fra Flipbuilder til at virke med video, medens andre ikke kan. Som du selv skriver, så er nogle antivirusprogrammer og andet ikke glade for at skulle åbne eller gemme .exe-filer.
Hvis det er der, problemet ligger, så er den lette måde at "snyde" systemet, som jeg beskriver det i indlæg #7. Før du sender .exe-filen via mail, skal du derfor omdøbe den fra f.eks. Flipbuilder.exe til Flipbuilder.pdf. Derefter skal du bede dine modtagere om at gemme filen på f.eks. Skrivebordet > Højreklikke den > Omdøb > Omdøb den til Flipbuilder.exe > og derefter skal de åbne den.
.Exe-filer kan åbnes af mange programmer, så jeg ved ikke, om dine modtageres computere automatisk vil finde det rigtige program. Du skriver, at "exe filen går fejlfrit igennem", så noget tyder på, at filen bliver åbnet i det rigtige program.
Jeg håber, det virker, for uden at kende programmerne godt kan jeg nok ikke give bedre råd.
Som milter kender jeg heller ikke de omtalte programmer. Og kan ikke garantere, at jeg kan hjælpe.
Men kan du give links til de nævnte 2 programmer?
(Det Flipbuilder pro, som jeg kan finde er et ikke længere vedligeholdt program, som dets leverandør har ladet afløse af et Flip program, der arbejder med pdf.).
Til sidt et langskud (overskriften ligner dit problem):
I øvrigt - også som milter skrive "800 KB til billeder betyder, at der højst er plads til et par billeder i nogenlunde god kvalitet", så det er nok kun en eksekverbar fil uden billder der er tale om og også om billedernes eventuelle placering lokalt på din computer:
Med det antal dias, som du vil formidle, er e-mail ikke en løsning. Enten "i skyen" eller på en egen server, jf. mit link i #17.
Hej falster. Det er korrekt at Flipbuilder ikke eksisterer mere. Jeg købte Flip PDF, men så fungerede det ikke korrekt, jeg beklagede mig så til Flipbuilder og fik key til Flip PDF pro. Den kan så behandle Image, PDF og videoklip. Flip PDF pro fungerer ikke helt, det er snart 1/2 år siden jeg lavede vrøvl, de lovede at rette fejlen, men intet er sket. Jeg har sendt alle dias via en ZIP og Google Drev.
Flip Flash eksisterer heller ikke mere, jeg har heldigvis downloads filen og key http://goztun.com/downloads/#flipflashalbumdeluxe Den leverer en fejlfri SWF, der kan ses , sendes og ses med GOM player.
Den SWF (blandt mange filer) Flip PDF pro levere er lidt mistænkelig. Måske kan dit link give mig lidt mere viden om mit problem, jeg prøver !!! SWF `er er i mapper sammen med andre filer, så mon ikke det er hjælpefiler siden størrelsen er 800 KB uanset sideantal.. https://www.flipbuilder.com/flip-pdf-pro/
Milter: Det gik ikke at omdøbe. GOM player kan ikke finde SWF filen efter mailen.
falster: Dit link endte i 1 US pr. upload ??
Jeg er kommet ud i noget, jeg ikke har forstand (der er ikke langt ud), så jeg opgiver at løse mit problem - - om et par dage - -. Jeg undrer mig stadig over at SWF filen kun er på 800 KB uanset sideantal og at den ikke opfører sig som den SWF fra programmet Flip Flash deluxe 2.
Jeg har prøvet Flip PDF 4.4.9.13 (standard ikke pro).
Indlæst 4 fotos. Trykket på "Publish" og valgt "*.html" og "Falsh - HTML5".
Der dannes disse 3 mapper med undermapper og 3 filer:
files js mobile index.html bookContent.swf book.swf
Albummet åbner fint fra "index.html", som Ole skriver i #5. Også på en anden pc efter, at det hele (ca. 6 MB) er zippet og mailet til den.
"Publish" til "*.exe" giver 1 fil på ca 9 MB, der også fint viser albummet på "egen" og tilmailet pc.
Men som sagt er det med mail vel ikke noget, der passer til din billedmængde. Hvis du ikke kan anvende deling via skyen eller en server, kan du så ikke brænde skiver og dele ud?
Hej falster. Tak for at du tager tid på at løse mit problem. Jeg har gjort lige som din beskrivelse. Men når jeg sendte Zip til mig selv - - Dyt bååt !! + gule advarsler: Hvis du downloader denne er det på eget ansvar !! Jeg prøvede så at uploade til Google Drive først og sende til jeg selv der fra. Efter download og udpakning : Sørme SWF på 800Kb kunne afspilles og index.html kunne afspilles med Microsoft Edge - - hurra !! Jeg prøvede så at sende ZIP `en til anden modtager: Gmail nægtede at sende filen ???
Nu har jeg altså ikke nær så meget forstand på det her IT, som jeg selv tror. Men der må være et eller sted , jeg fjumrer i det ?? Fip Flash 2 leverer en SWF fil jeg kan sende og converter som jeg ønsker.
Hej igen falster. Jeg prøvede at pakke de 6 filer i en almindelig mappe og så pakkede den i en ZIP, Sendte den til Google Drive. Så kunne (fremmed) modtager pakke ud og se SWF i GOM Player og HTML kunne aktiveres (blade frem og tilbage) i Microsoft Edge.
Nu er det ikke lige sagen at sende ZIP + mappe + 6 filer til gamle fru Jensen, Skal hun se børnebørnene, skal hun kun have 1 "knap" at trykke på.
Jeg er ved at undersøge om man kan convertere HTML til andet brugeligt format. Det er nok kun teori eller ønskeligt !!
Har du overvejet måske at bruge et andet program til formålet? Jeg tænker f.eks. på LibreOffice Impress, som kan lave et diasshow, også med indlagret video.
Kig på linket herunder. Hvis det kniber med det engelske, så kan din browser helt sikkert oversætte det.
Hej igen. Jeg har masser af video/billede programmer med Slide-Show udgaver. Jeg har fået mange positive tilbagemeldinger på de udgaver, hvor modtager kan selv blade frem og tilbage. De programmer leverer så 1 SWF fil, der kan sendes og aktiveres af modtager med den gratis men ganske udmærkede GOM Player. ( den behandler næsten alle formater) De ellers gode programmer uden problemer kan så ikke modtage videoklip. Nu kan jeg så ikke finde ud af dette problem og så bliver jeg stædig
((( jeg kan ikke foretage mig andet end at taste, når jeg er blevet løftet ind på min rullestol foran PC `en)))
Du og de andre deltagere skal have tak for at have holdt mig til ilden med små tips, men jeg ser ikke en løsning lige om hjørnet. Jeg må afslutte den tråd. Hvis jeg finder noget positivt skal jeg nok vende tilbage.
MANGE TAK for jeres deltagelse !!!!!!
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.