Avatar billede Math Praktikant
24. august 2017 - 17:22 Der er 6 kommentarer

Ris & Ros på nyt webdesign

Hey alle

Jeg er så småt ved at være færdig med min hjemmeside, som er Weemo, vi er et webbureau i sønderborg som tilbyder alt indenfor webdesign og webshop løsning.

Men inden åbningen af webbureauet vil jeg meget gerne have lidt friske øjne til at kigge på siden. Hvis i har forslag til forbedringer/ændringer eller andet konstruktivt feedback, så vil jeg meget gerne høre fra jer.

Der mangler stadig et logo og noget mere tekst, men vil rigtig gerne have noget feedback her midtvejs :)

http://weemo.dk

Rigtig god dag / Tusind tak på forhånd

Mathias Clausen
Avatar billede keysersoze Guru
24. august 2017 - 17:35 #1
Jeg er mere tekniker end designer og derfor er det det jeg kommenterer lidt på og her er der flere ting jeg vil påpege;

Få lavet valid markup - https://validator.w3.org/nu/?doc=http%3A%2F%2Fweemo.dk%2F

Få styr på de mest elementære performance-ting - https://developers.google.com/speed/pagespeed/insights/?hl=da&url=http%3A%2F%2Fweemo.dk%2F

Kombiner og minimer css samt js.

Benyt sprites hvis muligt.

Undgå fejl/beskeder i console.

I det hele taget, få lavet pæn og færdig CSS, JS og HTML, blandt andet ved separation af netop markup,  CSS og JS, altså undgå inline CSS og JS og undgå ligegyldige udvikler-kommentarer.
Avatar billede Slettet bruger
24. august 2017 - 17:57 #2
Når nu i er et webbureau så skal der helt sikkert være styr på teknikken og koderne som keysersoze angiver, især når I vil rådgive kunderne om ting som SEO, design osv. er det synd at I ikke selv har den del på plads, det virker ikke troværdigt. Jeg vil så tage lidt af design, opsætning og tekst delene :)

Logoet ligner et A, men I hedder Weemo, det giver ikke mening for mig, men måske der er en mening med det og i så fald skal I nok forklare det. Eller også er det den skabelon I har anvendt, siden det også er på skærmen ved kort om os osv.
Det logo der er brugt på selve siden (blå cirkel med W inden i) er sikkert det I vil anvende, men det kunne godt trænge til noget finesse, laves mere lækkert, lidt ala A´et, bare vendt om og to stk. ved siden af hinanden hvis du forstår.
Når nu vi er ved logoet i toppen, så er det synd det ikke er vertikal centreret som menupunkterne er, man ser det ikke når man starter på siden, men scroller man ned så der kommer baggrund bag toppen, bliver det tydeligt.
Når så vi er ved toppen :) så synes jeg det er synd at baggrunden kommer på med det samme man scroller, den bør efter min mening ikke komme på før første content område er tæt nok på til at det vil forstyrre og man derved ikke vil kunne se menupunkterne fordi content området har hvid baggrund.

Siden er ellers meget lækker, men synes det er synd at når nu I er et webbureau at I har fundet et WP tema og ikke lavet det selv, det er vel den slags ydelser I ønsker at sælge, grafik og web, men det er ikke rigtig det I viser for en som mig som har forstand på koder, for mig ligner det I har taget den nemme løsning istedet for at vise hvad I virkelig duer til og kan ved at lave noget fedt selv som ingen andre har.

Tekstindholdet bør I få en tekstforfatter ind over, det er en vigtig parameter når man skal sælge sig selv, uforudsete afgifter er f.eks. ikke noget jeg ville skrive, samtidig benytter i 100% og tilfredshedsgaranti, jeg siger ikke det er et problem, men det kan det blive, det er noget I lover kunden, så den mindste ting de ikke er tilfreds med kan de få fikset. Med en fast pris struktur som I skriver kan det blive meget arbejde for ikke så mange penge tænker jeg. det er så også en ting, I har ingen priser stående, måske bevidst, men når I skriver I har valgt at give en fast pris så lyder det som om at det er et standard produkt med en specifik opsætning til en fast pris, så en smule modsigende tekst.

Der mangler stadig indhold på flere af siderne, så det vil være fedt at se den når I er mere på plads og give mere feedback der.
Avatar billede kurtba Ekspert
24. august 2017 - 23:05 #3
Hjemmesidens design og teknik skal jeg afholde mig fra at kommentere, men der er stavefejl og komma, hvor der burde være punktum. Det passer slet ikke med, at man kalder sig professionel og skal lave noget for andre.
I har helt sikkert brug for en, som kan læse korrektur for Jer. I forhold til hvor lidt der indtil videre står på hjemmesiden, er der alt for mange åbenlyse stavefejl.
I øvrigt enig med Spacemaninc ang. at flere af Jeres tekster ikke er helt på toppen.
Avatar billede milter Ekspert
25. august 2017 - 00:01 #4
Efter læsning af ca. 6 sider kan jeg  tilslutte mig kommentarererne  i #2 og #3 ang. korrekturlæsning af én med et solidt kendskab til dansk grammatik og sprogbrug.
Avatar billede a3-seo.dk Ekspert
25. august 2017 - 10:55 #5
Spam

Dette indlæg er blevet modereret af en CoAdmin

Avatar billede Malene Lind Novice
28. august 2017 - 16:33 #6
Ingen favicon: P
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Vi tilbyder markedets bedste kurser inden for webudvikling

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester