Avatar billede John Fredsted Mester
06. maj 2017 - 16:18 Der er 25 kommentarer og
1 løsning

Installation af skærm-driver

Jeg har købt en HDMI fladskærm, en BenQ XL2411, der kan køre en refreshrate på hele 144 Hz i 1920 x 1080. Årsagen er, at jeg gerne vil undgå skærmflimmer som rapporteret i tråden https://www.computerworld.dk/eksperten/spm/1016860.

Men efter installation af skærm-driver fra medfølgende CD, kan jeg max. vælge 60 Hz i 1920 x 1080, 32 bit farver. Først tænkte jeg, at det måske var mit bundkort, et ASUS H81M-PLUS, der var problemet. At det måske ganske enkelt ikke kunne levere højere frekvens ved den opløsning. Men nu tror jeg snarere, at det skyldes, at skærm-driveren simpelthen ikke er ordentlig installeret, og det af følgende grunde:

- Af Enhedshåndtering fremgår det, at der er installeret to drivere til skærmen. Windows standard driveren monitor.sys (generic PnP-skærm), og så BenQ driveren. Hvor førstnævnte har kendte værdier for Producent, Filversion, og Copyright, er disse alle ukendte for sidstnævnte.

- De tilgængelige frekvenser, ja, listen over mulige 1920 x 1080, 32 bit grafikmodes, er den samme, hvad enten BenQ driveren tilsyneladende er installeret eller ej:  Hvis jeg for eksempel fjerner alle drivere og genstarter computeren, så der kun vil være Windows standard driveren monitor.sys installeret, ja, så er listen nøjagtig den samme.

- Filendelsen for BenQ driveren er .icm. Jeg forestiller mig, at den for eksempel skulle være .inf (men måske det er misforstået). En sådan fil findes på den tilhørende CD, men når jeg installerer via denne, så installeres icm-filen automatisk.

Mine spørgsmål er derfor:
- Hvordan kan jeg afgøre, om driveren med sikkerhed ikke er korrekt installeret?
- Og i fald det er tilfældet, hvordan kan jeg så (alternativt) installere driveren?
Avatar billede INK Ekspert
06. maj 2017 - 17:13 #1
Du kan på denne side downloade seneste driver fra fabrikanten.
http://zowie.benq.com/en/support.html
Der er også et program ,der hedder display pilot. Lyder som om du kunne bruge det.
Avatar billede CRKrogh Ekspert
06. maj 2017 - 17:49 #2
Nu skriver du "bundkort" - jeg tvivler kraftigt på at den integrerede grafik i CPU'en kan levere 144Hz i den opløsning!
Avatar billede INK Ekspert
06. maj 2017 - 18:25 #3
Her er spec-en for dit bundkort. Jeg tror CRKrogh har ret
Graphic
Integrated Graphics Processor
Multi-VGA output support : HDMI/DVI/RGB ports
- Supports HDMI with max. resolution 4096 x 2160 @ 24 Hz / 2560 x 1600 @ 60 Hz
- Supports DVI with max. resolution 1920 x 1200 @ 60 Hz
- Supports RGB with max. resolution 1920 x 1200 @ 60 Hz
Maximum shared memory of 1024 MB
Supports Intel® InTru(TM) 3D, Quick Sync Video, Clear Video HD Technology, Insider(TM)
Dual independent displays support with HDMI/DVI and D-Sub
Avatar billede CRKrogh Ekspert
06. maj 2017 - 18:37 #4
Ja, ud fra det er det et no-go.

Så er det op med muldvarpen igen og investere i et passende grafikkort.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
06. maj 2017 - 21:20 #5
Øh - er jeg afsporet her? - jeg er noget forvirret...

Du køber en digital skærm, og vil køre høj opløsning for at undgå en analog skærms skærmflimmer?

Så længe du ikke har en gammeldags billederørsskærm, vil du aldrig opleve skærmflimmer - det kan ikke lade sig gøre, da det er en helt anden teknik.

Nogen vil så hævde at det godt kan have indflydelse alligevel - ja, men hvis du kører på en ren digital overførsel (DVI - eller HDMI som du skriver, eller for den sags skyld DisplayPort), så vil signalet aldrig kunne flimre... - kun hvis du har et ringe kabel, og så er det en helt anden snak.

Jeg tror snarere du ikke kan skifte frekvens, fordi du kører ren digitalt. Hvis du vil kunne skifte frekvens, skal du køre på den analoge indgang (Det er VGA stikket...). Men det giver ikke mening at VILLE have en ulempe :-)
Avatar billede milter Ekspert
06. maj 2017 - 21:48 #6
Jeg kan kun tilslutte mig ole_madsens indlæg i #5. Hvis du føler, billedet flimrer, eller dine øjne på anden måde bliver generet af billedet på den skærm, så skyldes det formentligt noget helt andet end refresh rate. Prøv at læse linket herunder:

http://www.allaboutvision.com/cvs/irritated.htm
Avatar billede John Fredsted Mester
07. maj 2017 - 07:46 #7
@ink: Tak for link, det vil jeg undersøge.
Avatar billede John Fredsted Mester
07. maj 2017 - 07:57 #8
@ink og CRKrogh: Jeg er også selv nået til den erkendelse, at den integrerede grafik i CPU'en nok ikke vil kunne levere hele 144 Hz ved 1920 x 1080. Men man kunne da håbe, at den kunne levere mere end 60 Hz i opløsningen, og det af følgende grund: Min forrige skærm, en 17'' Samsung CRT-skærm, kunne jeg køre 85 Hz i 1024 x 768, 'selvom' de givne specifikationer for RGB siger max. 60 Hz i 1920 x 1200.

Hvis det ikke er muligt, så er jeg blevet taget ved næsen af sælgeren i Elgiganten. For jeg spurgte specifikt vedkommende, om mit bundkort/computer kunne køre skærmen. Det bekræftede han. At jeg så først efter køb af skærmen bliver opmærksom på diverse ting/begrænsninger vedrørende mit bundkort, ja, det er så bare mig, der har dummet mig. Men jeg nægter faktisk at skulle investere også i et grafikkort.
Avatar billede John Fredsted Mester
07. maj 2017 - 08:32 #9
@ole_madsen: "Du køber en digital skærm, og vil køre høj opløsning for at undgå en analog skærms skærmflimmer?"

Nej, overhovedet ikke. For det første flimrede min gamle CRT-skærm netop ikke, når jeg kørte den i 85 Hz. Derimod flimrede skærmbilledet, eller sitrede det, hvis jeg som eksperiment kørte skærmen i kun 60 Hz. For det andet, så købte jeg ikke digital skærm for via højere opløsning at undgå skærmflimmer. Jeg købte digital skærm udelukkende, fordi min 13 år gamle CRT-skærm havde skærmudfald (måske en kapacitor, der var ved at stå af), og man ikke længere kan få en sådan skærm repareret nogetsteds, ikke fordi jeg på nogen måde var træt af den, aldeles tværtimod. Hvis man stadig solgte CRT-skærme, så ville jeg købe en sådan fremfor en digital skærm. Og så købte jeg min nuværende skærm med høj refreshrate, idet to tidligere købte digitalskærme ikke var gode ved mine øjne: Først en Philips skærm, der anvendte PWM (Pulse Width Modulation) til at regulere lysstyrken med. Den var ren tortur for min øjne, men den kunne jeg heldigvis returnere til forhandleren. Derefter en BenQ BL2411, fordi den havde fået gode anmeldelser, hvad øjnene angår, men den kun kunne køre 60 Hz refreshrate, fandt jeg så senere ud af.
Avatar billede John Fredsted Mester
07. maj 2017 - 08:39 #10
@milter: Tak for link. Flere at tipsene på siden følger jeg allerede, for eksempel valg af belysning, brightness og contrast, så umiddelbart (har kun lige skimmet siden indtil videre) tror jeg ikke, at mit problem vil blive afhjulpet via de tips.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
07. maj 2017 - 09:07 #11
Jeg tror du fuldstændig misforstår problematikken. Du kan/skal slet ikke køre mere end 60Hz på en digital skærm. Den høje frekvens din skærm kan køre, har intet med frekvensen i grafikkortet at gøre - det er et udtryk for, hvor ofte hver enkelt lille lampe på skærmen får besked om, hvilken farve den skal lyse. Din skærm vil altså være god at spille på, da den kan gengive hurtige bevælgelser.

Men det problem som du prøver at løse, hænger sammen med gammeldags skærme, hvor hvert lille punkt på en CRT skærm langsomt tabte lysstyrke. Derfor satte man grafikkortet til at opdatere skærmen hurtigere end de 60Hz som lysstofrør og andre "hårde" lyskilder "blinker" med, da det ellers kunne give flimmer i det kunstige lys.

Men digitale skærme kan altså ikke lave samme type flimmer, så så længe du kører rent digitalt, er refresh-rate irellevant.

Ovenstående står også i Milters link, i afsnittet "4. Upgrade your display.", som netop foreslås for at skifte fra analog (CRT - billederør) til digital (LED/LCD fladskærm).
Avatar billede CRKrogh Ekspert
07. maj 2017 - 09:29 #12
Hmm, du mener jo nok 50Hz belysning.

CRT fungerer ved at en elektronstråle farer frem og tilbage hen over bagsiden af et fosforbelagt rør og får belægningen til at lyse op - det er derfor, du kan opleve det som at den flimrer, altså at et punkt mister intensitet imellem hver påvirkning af elektronstrålen.

LED slukker ikke imellem hvert "billede", der skal vises - derfor ikke umiddelbart nogen flimmer, men øjet kan bestemt sagtens generes af at opdateringerne i billedet ligger for tæt op ad det kunstige lys i rummet, deraf muligheden for at justere på det.

De 144KHz refresh er ganske rigtigt rettet mod gaming og her ER der brug for et kort, der kan levere, hvis du skal der op, men en mellemting på 60-85Hz burde være fuldt tilstrækkeligt.

Noget helt andet er så, hvad en sælger i Elgiganten lukker ud; her beklager jeg, hvis min manglende respekt for kædens syn kompetente medarbejdere giver anledning til anstød, men de aner ikke en bønne om hvad de skovler over disken!
Avatar billede John Fredsted Mester
07. maj 2017 - 09:33 #13
@ole_madsen: Hvis det er korrekt, så er jeg virkelig blevet taget ved næsen i Elgiganten: sælgeren burde velsagtens have gjort mig opmærksom på min misforståelse, hvis ellers han kunne sit kram.

Men under alle omstændigheder tilbagestår følgende faktum: Alle tre digitale skærme, har været og er dårligere at se på, end min gamle CRT-skærm var. Det værste er, at de videnskabelige programmer, jeg anvender mange timer hver dag, nu fremstår i en dårligere kvalitet på skærmen. Jeg finder det absurd, at tip-top moderne teknologi - noget man jo desværre ikke kan undslå sig - på denne måde forringer ens arbejdsvilkår.
Avatar billede John Fredsted Mester
07. maj 2017 - 09:44 #14
@CPKrogh: "... men de aner ikke en bønne om hvad de skovler over disken!": Jeg tror, du desværre har ret. Jeg tror, jeg i den kommende uge vil tage ned i butikken og lufte min utilfredshed.

"... men en mellemting på 60-85Hz burde være fuldt tilstrækkeligt.": Jeg vil også være tilfreds, hvis bare jeg kan nå op omkring de 80 Hz.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
07. maj 2017 - 11:44 #15
Hvilken opløsning kører du i? - du skal være opmærksom på, at fladskærme, i modsætning til CRT skærme, SKAL køre i den opløsning de er skabt til - ellers vil du få et sløret/utydeligt skærmbillede. Kan det være her hunden ligger begravet? - du har nok været vant til at kunne skalere op og ned som du har lyst til, for det er en af CRT-skærmenes egenskaber.

Men det vil sige, at du SKAL køre i opløsningen 1920x1080, for at billedet står skarpt.

Hvilken type kabel bruger du? - jeg kan se den understøtter VGA/DVI/HDMI. Har du prøvet med en anden type kabel? (kræver selvfølgelig at din PC også har samme indgang).
Avatar billede John Fredsted Mester
07. maj 2017 - 13:51 #16
@ole_madsen: Tak for dine forslag. Jo, jeg kører skam i den anbefalede opløsning, og kun den, idet jeg godt ved, at man med digitalskærme ikke bør anvende andre opløsninger. Og, jo, jeg kører lige nu med et Hama HDMI-kabel (som jeg til min store overraskelse måtte købe separat, idet der i BenQ kassen kun var medleveret et DVI-kabel). Kablet gjorde dog ingen forskel. De forskellige tilgængelige grafikmodes forblev de samme som med et DVI-kabel. Som jeg skrev i min oprindelig post, så håbede jeg, at der med udskiftning af kabel samt reinstallation af driver ville blive andre modes tilgængelige.

Men med det, du skriver om 60 Hz etc. ovenfor, hvilket stemmer overens med det, der står i afsnittet 'Opdateringsfrekvens og signalbehandling' på siden http://www.flatpanels.dk/artikel.php?subaction=showfull&id=1305656027, så er det hele måske hip som hap!?
Avatar billede ole_madsen Ekspert
07. maj 2017 - 15:03 #17
Efter min bedste overbevisning, får du først mulighed for at skifte opdateringsfrekvensen, hvis du kører på VGA-kabel. Dette er nemlig analogt, og bærer "puls" opdateringerne over fra grafikkortet. Men det er jo fjollet, når du får det rene digitale signal direkte via et digitalt kabel, og så vinder du ikke kvalitet af skærmbilledet ved at fokusere på opdateringsfrekvensen.

Men som også skrevet, er der forskel på kabler - derfor er det smart at prøve både DVI og HDMI - og har du en adapter på nogen af dem, så skift også dem - der er lavet uhyggelig meget dårlig converter-elektronik.

Du nævner i øvrigt filendelsen .ICM - dette er ikke en driver i traditionel forstand, men en farveprofil, du kan knytte op imod dine grafiske programmer (Photoshop eks.), så farvekoder og den fysiske visning på skærmen stemmer bedst muligt overens.

På hvilken måde er det du oplever et dårligt billede? - er det sløret? - er fraverne forkerte? - eller hvordan ser det ud?
Avatar billede John Fredsted Mester
07. maj 2017 - 16:28 #18
@ole_madsen: Vi er fuldstændig enige om, at det at køre en digital skærm over et VGA-kabel, det er skudt i hovedet. Det kommer ikke på tale. Jeg ser ingen grund til at bruge mindre end det nuværende HDMI-kabel, når det nu er en mulighed for denne skærm.

Tro det eller lad være, men jeg oplever et eller andet, der sitrer, ikke tydeligt, men som et eller andet subtilt 'slør', der ligesom ligger mellem mig og dokumenterne. Jeg føler ikke, jeg har rigtig visuel kontakt med dokumenterne, noget jeg aldrig har oplevet på min gamle CRT-skærm, men som jeg også oplevede på de forrige digitale skærme. Udover det så oplever jeg også, at kontrasten mellem baggrund (typisk hvid) og tekst er ringere end på min gamle skærm. Det er selvsagt også anstrengende for øjnene. Jeg har endnu ikke fundet nogen indstillinger - brightness, contrast, sharpness og/eller Picture Modes - der er rigtig behagelige.
Avatar billede milter Ekspert
07. maj 2017 - 20:20 #19
@JustMeDk.

Bruger du briller, eller har du overvejet at prøve et besøg hos en optiker?

CRT-skærme har meget mindre kontrast end fladskærme og kan derfor for nogle mennesker føles som behageligere, fordi de ikke har den skarpe afgrænsning mellem billedpunkter. Dine øjne behøver ikke kontrere sig om kontrasten simpelthen fordi, den kontrast er meget dårlig. Hvis dine øjne/hjerne  "bedst kan lide" den lidt slørede gengivelse på en CRT-skærm, så kan det skyldes, du behøver briller til PC-brug.

Hele mit professionelle liv, ( og det strækker sig over 40 år), har mine øjne befundet sig mellem 60 og 75 cm fra en skærm på arbejdet, og jeg tror, jeg genkender noget af det, du fortæller om. Jeg havde selv lidt de samme tanker som dig i perioden, før jeg fik brug for briller. Når du skriver: "at kontrasten mellem baggrund (typisk hvid) og tekst er ringere end på min gamle skærm" , så skyldes det måske, at dine øjne ikke kan lide at skulle vænne sig til den bedre kontrast på en fladskærm.

Nogle mennesker får aversioner mod visse lyde, når deres hørelse begynder at svækkes. Øjne kan have det på samme måde. Da jeg for mange år siden indrettede mit PC-arbejdsbord herhjemme (180x110 cm), koncentrerede jeg mig især om betydningen af det omgivende lys (på engelsk: ambient light), lysets farvetemperatur, reflekser og placering.
Avatar billede John Fredsted Mester
08. maj 2017 - 08:01 #20
@milter: Det kan godt være, du faktisk har en pointe.

Jeg bruger briller permanent, har gjort det lige siden min teenagetid, nærsynethed. Jeg ved, jeg begynder at trænge til læsebriller, alderen begynder at trykke en smule. Det kunne da godt være, at jeg i det mindste skulle forelægge mit problem for en optiker. Ved samme lejlighed kunne jeg måske også spørge, om de har nogle gode råd til den bedste 'ambient light', som du er inde på.

Men når det er sagt, så undrer det mig, at jeg ikke oplever tilsvarende gener i forbindelse med for eksempel min Samsung Galaxy tablet. For den er vel også baseret på LCD teknologi. Så hvad er forskellen?, spørger jeg mig. Opløsning?
Avatar billede CRKrogh Ekspert
08. maj 2017 - 08:36 #21
Hvis din tablet er af nyere dato, benytter især Samsung OLED eller AMOLED. Denne type display giver meget høj kontrast og meget kraftig farvegengivelse.
Avatar billede John Fredsted Mester
08. maj 2017 - 09:19 #22
@CRKrogh: Interessant, tak for den oplysning. Måske jeg skulle kigge mig omkring efter en digital skærm med den teknologi!? Det er godt nok ikke let det her, altså at finde vej i den teknologi-jungle.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
08. maj 2017 - 09:28 #23
Windows giver også mulighed for at sætte opsætningen for skærmens udseende - og har bl.a. en plan for høj kontrast: https://support.microsoft.com/da-dk/help/13862/windows-use-high-contrast-mode

Jeg ved at nogen i de første udgaver af Win10 var utilfredse med planen - men at den skulle være rettet i de nyere udgaver. Her ud over har jeg desværre ikke selv erfaring med det.
Avatar billede John Fredsted Mester
08. maj 2017 - 10:09 #24
@ole_madsen: Tak for dit forslag, men det tør jeg ikke af følgende årsag: På min forrige BenQ-skærm, BL2411-modellen, fremfor den nuværende XL2411-model, forsøgte jeg mig netop med disse temaer under Kontrolpanel\Udseende og personlige indstillinger\Personlige indstillinger. Efter nogle forskellige forsøg resulterede det i nogle underlige småfarver hist og her for nogle bogstaver, og ikke mindst i at min computer ikke længere ville lukke ned af sig selv. Jeg endte med at måtte formatere og geninstallere min computer, for sådan noget rod kan jeg ikke leve med.
Avatar billede CRKrogh Ekspert
08. maj 2017 - 10:31 #25
#22 En OLED-skærm kunne bestemt også finde vej til min ønskeseddel; dejligt, men desværre også (stadig) temmelig dyrt.
Avatar billede John Fredsted Mester
09. maj 2017 - 14:00 #26
@Alle: Her til formiddag har jeg returneret skærmen til Elgiganten, hvor jeg fik refunderet det fulde beløb.

Tak for jeres input, der har gjort mig klogere på, hvad det er, jeg har med at gøre. Ikke mindst er jeg glad for oplysningen om OLED (jeg har derfor også markeret det svar som løsning), for så ved jeg nu, at jeg vil/bør satse på aktive LED teknologier, fremfor passive (backlit) teknologier.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester