14. marts 2017 - 16:22Der er
19 kommentarer og 1 løsning
Foto ved afspilning af mp3 filer på TV ?
Jeg har lagt alle mine CD over som mp3 musik på min harddisk og afspiller på mit TV. Kun på nogle enkelte viser den coverbilledet på skærmen når jeg afspiller. Hvordan får man den til at vise alle CD coverbillederne på skærmen.
Jeg kan se at de mp3 filer der svarer til en CD og hvor der bliver vist et coverfoto under afspilningerne, ikke har et foto liggende, der er kun mp3 filerne. Jeg har prøvet at lægge et JPG billede ind , jeg kan godt få det vist men ikke samtidig med at numrene bliver spillet.
Hvis du vil være helt sikker på, at albumcovers bliver linket korrekt til dine musikfiler, er dette værktøjET at gøre det med: http://www.mp3tag.de/en/ Programmet har været fremme i rigtig mange år, og det understøtter et væld af formater.
Også kaldet "MetaTags"... Ud over de data, som udgør selve indholdet i en mediefil, har de fleste filtyper, f.eks. DOC, MP3, JPG eller MKV også en såkaldt header, som kan indeholde tekniske og eventuelt kunstneriske oplysninger, f.eks.: - Hvilken hardware, som blev brugt til at oprette filen (f.eks. kamera/telefonmodel) - Hvor billedet er taget (GPS koordinater) - Navnet på fotografen/kunstneren (typisk musikfiler) - Titlen på videoen, dokumentet eller nummeret - Hvilket codec/format, som indholdet er kodet med - Oplysninger om f.eks. copyright - Produktionsår / optagelsesdato
Det er de oplysninger, du vil se, når du indlæser filen i en medieafspiller. En del programmer giver mulighed for at rette i disse oplysninger eller selv tilføje flere. Det er noget, som både MP3tag og dBpowerAMP kan gøre - heriblandt også tilføje et billede, f.eks. cover til en video eller lydfil.
Fordelen ved disse metadata er, at de altid bliver sammen med filen, hvis man af en eller anden grund pludselig har glemt, hvor eller hvornår den oprindelige videoen eller billede er optaget, eller hvem kunstneren er. Hvis de er nogenlunde standardiserede mht. felter, kan de også vises i de fleste programmer.
Nu har jeg hentet programmet ID3-TagIT Er der nogen som kan hjælpe mig videre herfra. Jeg har åbnet programmet og hentet en MP3 fil derind. og på mit skrivebord har jeg et jbg billede som jeg gerne vil have lagt der ind.
Til højre midtfor findes et sammenfoldet felt kaldet "Picture"... Jeg tillader mig at gætte på, at dette felt er beregnet til albumcovers.
Men nu har du altså valgt at bruge et program, som der ikke findes nævneværdig dokumentation til i stedet for nogle af de programmer, vi foreslog. Derfor forslår jeg, at du prøver dig lidt frem: - Markér en enkelt mp3-fil - Indlæs et billede vha. Picture-feltet - Gem ændringer vha. diskette-symbolet øverst - Se efter, om du kan se albumcoveret i f.eks. VLC eller Windows Media Player, når du afspiller den opdaterede mp3-fil.
Hvis det virker, kan du markere alle mp3-filerne fra et album og derefter indlæse albumcoveret. Samme princip gælder selvfølgelig også for andre albumoplysninger. Her retter du bare oplysningerne i de andre felter.
Men jeg gætter på, at der findes en hurtigere måde, som er indbygget i programmet. Det kan formentlig hente alle oplysningerne ind via et eksternt katalog så som FreeDB eller hvad musikdatabaserne ellers hedder. Metoden er langt hurtigere, men selvfølgelig skal du selv tjekke, om de indhentede oplysninger er korrekte. Der er f.eks. ofte små forskelle verdensdels-afhængige forskelle på hvilke numre, som er med på det samme album.
Ja , jeg har det med at jeg ikke giver på før det fungerer .
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.