Mange tak for jeres svar. Tænkte at Google fotos var nemmest, nu jeg har Gmail, men læser så at de ejer de fotos jeg ville lægge ud, også efter jeg evt melder mig ud af deres ordning. Meget ubehageligt.
Det er et svært emne, hvilket du også har kunnet se i dagens nyheder. Når du anvender Google, Apple, Microsoft og andre tjenester på nettet, så "sælger du din sjæl".
Hvis du har problemer med dette, så hold dig helt væk!
Google skriver følgende:
"Dit indhold i vores Tjenester
Nogle af vores Tjenester giver dig mulighed for at uploade, gemme, sende eller modtage indhold. Du beholder ejerskabet over eventuelle immaterielle rettigheder, som du har til dette indhold. Kort sagt: Det, der tilhører dig, bliver ved med at være dit.
Når du uploader, gemmer, indsender eller modtager indhold gennem vores Tjenester, giver du Google (og vores samarbejdspartnere) en verdensomspændende licens til at bruge, hoste, lagre, gengive, ændre, skabe afledte værker (f.eks. ved oversættelser, tilpasninger eller andre ændringer, som vi foretager, så dit indhold fungerer bedre sammen med vores Tjenester), kommunikere, udgive, offentligt udføre, vise og distribuere sådant indhold. De rettigheder, som gives til dig i denne licens, er kun til et begrænset formål med drift, promovering og forbedring af vores Tjenester og til at udvikle nye tjenester. Denne licens er stadig gældende, selvom du holder op med at bruger vores Tjenester (f.eks. en virksomhedsfortegnelse, som du har føjet til Google Maps). Nogle Tjenester kan tilbyde dig forskellige måder at få adgang til, og fjerne indhold, der er leveret til denne Tjeneste. I nogle af vores Tjenester er der dog vilkår eller indstillinger, der begrænser omfanget af din brug af det indhold, der indsendes til disse Tjenester. Sørg for, at du har de nødvendige rettigheder til at give os denne licens for indhold, som du indsender til vores Tjenester.
Vores automatiske systemer analyserer dit indhold (herunder e-mails) for at give dig produktfunktioner, som er relevante for netop dig ? f.eks. tilpassede søgeresultater, skræddersyede annoncer samt beskyttelse mod spam og malware. Denne analyse foretages, når indholdet sendes, modtages og gemmes.
Hvis du har en Google-konto, kan vi vise dit profilnavn, dit profillede og de handlinger, du foretager på Google eller i tredjepartsapps som er tilknyttet din Google-konto (for eksempel +1, anmeldelser, du skriver og kommentarer du laver) i vores tjenester, herunder i annoncer og andre kommercielle sammenhæng. Vi respekterer dine valg for at begrænse deling eller synligheden af din Google-konto. For eksempel kan du angive i indstillingerne at dit navn og billede ikke skal vises i annoncer.
I vores privatlivspolitik eller de yderligere vilkår der måtte gælde for de enkelte Tjenester kan du få flere oplysninger om, hvordan Google bruger og opbevarer indhold. Hvis du indsender feedback eller forslag til vores Tjenester, kan vi bruge din feedback eller dine forslag uden forpligtelser over for dig."
Jeg venter og ser tiden an mht valg af billedprogram.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.