Avatar billede madsbofalk Novice
16. februar 2017 - 15:34 Der er 35 kommentarer og
1 løsning

Installering af Windows 7 fra USB

Jeg forsøger at installere Windows 7 på min Vision-PC fra en ISO-fil, som jeg har overført til en USB-stick med Rufus, som samtidig gør USBen bootable. PCen booter fra USBen, men kort inde i installationen beklager den sig over, at der mangler en driver til CD-/DVD-drevet, og så kan jeg ikke komme videre. Hvad skal den med det? Den er jo ved at installere fra USB!
Jeg har forsøgt med to forskellige måder at lave USBen bootable på, og med to forskellige ISO-filer, samme resultat. Forslag?
Avatar billede ole_madsen Ekspert
16. februar 2017 - 15:57 #1
En gang imellem er fejlmeddelelser meget misvisende - kunne det tænkes at det i virkeligheden var SATA driver til harddisk eller USB3 driver til USB drevet der manglede?

Hvis du har USB3 porte på maskinen, så se om du i BIOS kan sætte den til "legacy USB, USB2, Compatbiel USB" eller lignende.

Hvis du aldrig får lov at vælge harddisk at installere på, så prøv at sætte BIOS fra AHCI til "Compatibiility" mode (også kaldet mange andre ting).

Men så længe selve USB-sticken vil boote, er den lavet korrekt
Avatar billede ErikHg Ekspert
16. februar 2017 - 15:59 #2
Nu ved jeg ikke hvor meget engelsk du kan, men jeg har alligevel indsat en lille video fra YouTube, der måske kan hjælpe dig lidt på vej.

https://www.youtube.com/watch?v=e97zr1vVH10
Avatar billede Poko1 Ekspert
16. februar 2017 - 16:02 #3
Når du har Windows 7 ISO så brug Microsofts eget Windows USB Tool.
http://wudt.codeplex.com/#
Avatar billede Slettet bruger
16. februar 2017 - 16:10 #4
Hej Mads

Prøv at følge anvisningerne i denne video:
https://serverguider.dk/windows-7-paa-din-netbook-med-usb-bootdisk/
Avatar billede RogerWilco Seniormester
18. februar 2017 - 09:51 #5
Som #1 skriver kan det være fordi der kun er USB3-porte på pc'en, og da Win7-medier ikke som standard indeholder drivere til disse, kan den jo ikke komme længere, end til hvor Windows overtager styring af hardware fra BIOS.

Hvis man i BIOS ikke kan tvinge porten til at opføre sig som USB2 eller ældre, må man flette driverne ind i installationsmediet vha Windows 7 AIK eller lignende værktøjer.

Jeg har en fil liggende du kan prøve med, hvis du er interesseret (fylder 170MB).
Avatar billede Poko1 Ekspert
18. februar 2017 - 10:11 #6
#5 sludder USB3 er bagud kompatibel med tidligere udgaver!
så den vil køre med USB 2.0 hastighed
Avatar billede ole_madsen Ekspert
18. februar 2017 - 11:50 #7
#6 Nej, der tager du så fejl. USB3 er kun bagud kompatibel i det øjeblik du har en driver til at fortolke hardware enheden.
Men når vi snakker Boot (WinPE 3 for Windows 7), findes der kun en USB2 driver, som ikke kender den nyere hardware - så derfor vil WinPE ikke kunne tolke nyere hardware, her under USB3
Det er faktisk et ret udbredt problem :-)
Avatar billede Poko1 Ekspert
18. februar 2017 - 12:32 #8
Avatar billede Poko1 Ekspert
18. februar 2017 - 12:35 #9
It's backwards compatible. Your existing USB 2.0 gear will work on version 3.0 ports and vice versa. You'll be able to maximize your bandwidth when using a USB 3.0 cable with USB 3.0 devices and ports, otherwise plugging a 3.0 device into a 2.0 port or a 2.0 device into 3.0 a port will get you standard USB 2.0 data rates.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
18. februar 2017 - 13:19 #10
..Men så overser du igenigen at de ikke snakker om WinPE boot situationen, men om et fuldt kørende system med USB3 driver. Det er jo ikke det vi har at gøre med her.
Avatar billede Poko1 Ekspert
18. februar 2017 - 14:11 #11
nej jeg gør ej jeg kan fra en USB3 installere på en Pc. hvor der overhovedet ikke er installeret nogen drivere overhovedet. Jeg har installeret langt over 200 PC.er med Win.7 hvis det slår til og nu rigtigt mange med Win.10.
den pc jeg sidder ved nu skal der først hentes drivere efter installationen. Den mangler simpelthen dem alle.
Jeg kan sågar nulstille Bios så hverken uret eller boot rækkefølgen  er floppy som den første i rækken selv om den ikke indeholder floppy af gode grunde.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
18. februar 2017 - 16:29 #12
Det var satans - så er du klogere end mig :-) - og Lenovo, Fujitsu, HP og Dell - og Microsoft tilsammen.
Nu nærmer det her sig igen en bla-bla. duel - så jeg vil lade den ligge her.
https://www.google.dk/webhp?sourceid=chrome-instant&ion=1&espv=2&ie=UTF-8#q=how+to+install+windows+7+on+machine+with+usb3
Avatar billede madsbofalk Novice
26. februar 2017 - 15:48 #13
Jeg har forsøgt også med Windows USB-DVD-tool, samme resultat.
Der er jo tilsyneladende ikke problemer med at læse USB'en, eller at boote fra den, så USB 2.0/3.0-problematikken er vel ikke så relevant her?
Avatar billede Poko1 Ekspert
26. februar 2017 - 19:37 #14
Beskriv lige din Computer mere nøjagtigt kører den eventuelt SATA?
Avatar billede cht22 Professor
26. februar 2017 - 19:50 #15
Prøv med en anden usb pen det virkede for mig.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
27. februar 2017 - 09:05 #16
Jo, det kan stadig være USB der driller - lad mig prøve at forklare sekvensen i installationen.

1. Du vælger boot via USB i boot-manageren. Her er det PC/BIOS der håndterer kaldet til USB-drevet, og det fungere på hardware-level, og giver derfor ingen problemer. Derfor er du i stand til at starte selve installations programmet kaldet WinPE.
2. Når selve WinPE er oppe at køre, vælger du sprog, tastetur-layout o.s.v. - og ender med at kunne vælge hvilken harddisk du vil installere på. Hvis harddisken er af en type, eller sidder på en controller, som WinPE udgaven ikke forstår, vil der ikke vises nogen harddisk - men jeg regner ikke med at det er problemet her?.
3. Når du har valgt harddisk (og evt. rettet partitioner til så det passer til dit behov), starter installations processen, hvor harddisken formatteres, og windows-filerne kopieres til harddisken.

Under vejs i pkt. 2 og pkt. 3, hvor du er kørende i den begrænsede WinPE, skal den hente filer fra installations-mediet (din USB-stick), og hvis WinPE af en eller anden grund ikke kan se din USB-stick (eks. fordi det er en USB3 controller, som Win7 udgaven af WinPE ikke kender), så vil den komme og spørge efter driver til installationsmediet.

Ydermere, kender Windows 7 i sig selv heller ikke USB3, så kommer du endelig igennem med installationen, ender du måske med en PC, hvor mus og tastetur ikke virker - hvilket jo gør det en kende besværligt at hente og installere USB3 driverne :-)

Nu er det jo ikke 100% godtgjort at det er denne problematik - du har ikke oplyst os om du har USB3?

Hvis det er, så start med at kigge i BIOS på din PC. De tidlige udgaver af USB3 controllere kunne sættes i kompatibilitetsmode for USB2 - og det vil løse hele problematikken, indtil du har installeret PC´en - så kan du altid skifte til USB3 igen (når du har lagt USB3 drivere i Windows 7).

Du kan også vælge den helt store tur: http://codeabitwiser.com/2014/03/how-to-install-windows-7-with-only-usb-3-0-ports/

Driverne ligger oven i købet linket på siden - jeg har kun set Intels USB3 porte, hvor jeg har været, men her må du altså ty til specifikationerne på din PC, for at finde ud af, hvilken producent der har lavet dine USB-controller chips.

Vær opmærksom på at det kræver værktøjet DISM at indlejre drivere i WIM images. DISM findes som standard i Windows 8 og 10, men jeg er ikke sikker på Windows 7. I så fald, kan du installere WAIK: https://www.microsoft.com/en-us/download/details.aspx?id=5753 - DISM er en del af dette værktøj

Det er en større mundfuld at give sig i kast med ovenstående.. - og jeg kan ikke lade være med at tænke: Hvorfor Windows 7? - hvorfor ikke 10? - den har USB3 driverne i forvejen...

Du kan i øvrigt prøve noget mere lavpraktisk først - nemlig blot at lægge de udpakkede USB3 driverfiler i en mappe ved navn Drivers i roden af dit USB-drev. Jeg er rimelig sikker på at WinPE kigger efter drivere i den mappe... - spørgsmålet er så om det er før eller efter den mister kontakten til USB3 controlleren - efter tror jeg desværre.

Altså:

0. Overvej Win10 (du kan bruge din Win7 produktnøgle til installationen)
1. Tjek BIOS efter USB2/3 kompatibilitets indstilling.
2. Find driverne til USB3, og test ved at lægge dem i E:\Drivers\ (antaget at USB-drevet hedder E:)
3. Hvis der stadig er problemer, må du hele turen igennem, beskrevet i linket ovenfor.

MEN - altså, alt ovenstående er kun hvis det vitterligt er en USB3 controller du har. Der kan jo sagtens være andre fejl der er gældende.
Prøv evt. at uploade et foto af den skærm, hvor du går i stå - det kan være vi kan gætte hvor i processen det er...
Avatar billede madsbofalk Novice
27. februar 2017 - 14:05 #17
Tak, specielt til Ole Madsen for værdifuldt input!

Jeg kan ikke finde nogen steder i Setup (som vel er BIOS(?)), hvor jeg kan indstille USB til noget bestemt. Jeg kan kun vælge det som boot-prioritet. Jeg kan heller ikke se, om det er USB3-porte, der er på maskinen. Hvor skulle det stå?

Computeren kører tilsyneladende SATA, det er i hvert fald SATA-porte, der kommer op i fanebladet "Main" under Setup (men jeg aner ikke, hvad SATA betyder).
Avatar billede madsbofalk Novice
27. februar 2017 - 14:09 #18
Avatar billede ErikHg Ekspert
27. februar 2017 - 14:43 #19
#17 Der står lidt om SATA i link herunder.
Brug Google oversættelse hvis ikke du er så skrap til det engelske

https://en.wikipedia.org/wiki/Serial_ATA
Avatar billede ole_madsen Ekspert
27. februar 2017 - 14:51 #20
Ja, bios kaldes også "setup" (altså F1/F2/Fetellerandet/del/enter under opstart).

SATA er den nuværende standard for det stik og dataoverførsel som harddiske er sat i computeren med. Ældre standarder er bl.a. P-ATA (blot kaldet ATA) og SCSI, der stadig kan findes rundt omkring.

Men jeg tror vi kan springe alle de avancerede fejsøgningstrin over i første omgang, for du går i stå svarende til: https://support.microsoft.com/da-dk/help/2755139/-a-required-cd-dvd-drive-device-driver-is-missing-or-a-media-driver-your-computer-needs-is-missing-error-message-when-you-install-windows

Microsoft foreslår selv at det simpelthen er installationsmediet der er korrupt - altså at en eller flere af filerne er beskadiget. På selv samme side linkes til muligheden for at hente Windows 7- men linket er defekt. Du skal via https://www.microsoft.com/en-us/software-download/windows7

Prøv at hente en ny version af Windows 7 installations mediet, og se om ikke det løser hele problematikken.
Avatar billede madsbofalk Novice
28. februar 2017 - 15:20 #21
Jeg har som sagt prøvet med to forskellige installations-filer (ISO-filer), samme resultat. Hmm...
Avatar billede ole_madsen Ekspert
28. februar 2017 - 17:25 #22
Ja så er det sidste jeg kan komme på, at der sidder speciel hardware i din PC.

Det er ikke en "mærke-model", vel? (så den har navn og modelnummer, man kan slå op)
Avatar billede ole_madsen Ekspert
01. marts 2017 - 09:06 #23
Nu har jeg sat en Virtual maskine op, så jeg kan tjekke installations sekvensen i Win7 - du når til det punkt, hvor den vil indlæse licensbetingelserne, så du kan acceptere dem. Det kan den tilsyneladende ikke, og det kan altså godt være fordi den ikke kan se USB-stick´en, altså driverproblematikken.

Så igen - hvor ny er maskinen? - USB3 kom først for et par år siden. Noget mærke/model vi kan søge på?
Avatar billede cht22 Professor
01. marts 2017 - 13:45 #24
Har du prøvet med andet fabrikat usb stick?

Hvilket fabrikat er dit usb stick?

Jeg havde samme problem som du beskriver med fejlmeddelelse om manglende driver da jeg brugte en Kingston DataTraveler, så skiftede jeg til en SanDisk usb stick og så virkede det.

De kan købes for under 100,- så det er vel værd at prøve? Jeg vil tro at 4 GB er nok men de kan nok ikke fås mindre end 8 GB eller måske 16 GB.

Du kan evt. også bruge en ekstern harddisk, hvis du har en tom en. De nyeste versioner af Rufus kan også bruges til at lave installationsmedier på store harddiske.
Avatar billede madsbofalk Novice
02. marts 2017 - 18:03 #25
Jeg havde ISO-filen på en SanDisk-stick, og har nu prøvet med en DataTraveler (altså omvendt af cht22) - samme resultat.

PCen er en Vision, model W355ST, som Vision siger er identisk med W350STQ. Jeg ved ikke, hvor gammel, den er. Den er købt brugt.
Avatar billede ErikHg Ekspert
02. marts 2017 - 18:48 #26
#23
Det passer ikke helt det du siger, at USB kommer for omkring to år siden ifølge linket herunder.

https://en.wikipedia.org/wiki/USB
Avatar billede ole_madsen Ekspert
02. marts 2017 - 22:46 #27
Altså jeg bliver lidt træt af, at folk skal kløve ord.. - der går alt for meget energi i at kløves om smådetaljer, i stedet for at fokusere på problemet.

Nej sgu´ -  USB er en, efter IT-målstok, tudsegammel teknologi. Nu snakker vi USB3, som er noget nyere... - og så ved jeg godt at standarden var på plads for mange år siden, men den var altså først almindelig i maskiner på markedet for 2-3 år siden.

Hvorfor var det vi skulle til at diskutere alder på USB??? - min pointe er at hvis maskine er mere end 2-3 år gammel, så har den nok ikke USB3.

Lidt søgning på modellerne der nævnes giver da også, at de er fra ca. 2013 - men samtidig at de gemmer på lidt mere high-end elektronik en en standard maskine fra Bilka gør.

Iflg download linket på https://www.mm-vision.dk/driver?id=W350STQ ser det ud til at man kan hente en USB3 driver - så i det store og hele, betyder det nok at den har USB3 controller om bord, og vi er ude i USB2/3 problematikken. I så fald er løsningen i #16 den jeg selv ville gå efter... - altså at få indbygget USB3 driverne i Windows installations mediet.
Avatar billede madsbofalk Novice
03. marts 2017 - 12:57 #28
Det kan være, jeg så bliver nødt til at kaste mig ud i det. Jeg har været inde at læse vejledningen, som der linkes til i #16 - det ser  sygt langhåret ud!
Desuden er jeg lidt i tvivl, om det vitterlig er det, der er problemet. Fyren, der har skrevet vejledningen, tabte kontakten til sit tastatur allerede under Language Selection, og det kommer jeg jo forbi...
Avatar billede ole_madsen Ekspert
03. marts 2017 - 13:30 #29
Jeg er enig - men det er sådan at visse BIOS lader USB emulere "legacy keyboard" - d.v.s. at keybord/mus vil fungere, selv på operativsystemer, der ikke tolker USB.

Det er højst sandsynligt det din BIOS gør, og det der lader dig bruge mus/tastetur. Men som desværre ikke kan tolke "avancerede" enheder som en USB-stick. Derfor giver det mening, at den først stopper i det øjeblik, den skal indlæse licensbetingelserne fra "mediet".

Det slår mig - du kan da hurtigt vælge at browse efter drivere, og se om du overhovedet kan se USB-drevet (og filerne på det). Det er jo et ret klart bevis på om vi er i situationen eller ej.

Du kan evt. også installere fra et internt DVD-drev (Ikke USB-DVD-drev :-). Du vil sandsynligvis kunne installere selve Windows, og hvis du lægger USB driverne med over på DVD´en i en "Drivers" mappe, er det ret sandsynligt at installationen vil lykkes.
Avatar billede madsbofalk Novice
04. marts 2017 - 16:31 #30
Jeg kan ikke se USB-drevet, når jeg browser efter drivere, så skurken er formodentlig fundet.

Jeg har gennemgået hele den lange og bøvlede proces med at flette USB-driverne ind i mediet, men går i stå i det sidste trin (naturligvis!) - install.wim-filerne vil ikke opdateres: https://www.dropbox.com/sh/0c796lfchf3hhq3/AAAKYumO81sZ0oFA4kDlXuWNa?dl=0
Det kan jeg formodentlig ikke gøre noget ved - jeg er jo ikke programmør - og fejlkoderne i loggen siger mig intet.

Næste skridt må blive at købe en DVD-skive og forsøge derfra - men får jeg ikke bare det samme problem igen, bare at den nu taber forbindelsen til DVD-drevet? Det var jo faktisk det, den beklagede sig over!
Er det ISO-filen, jeg skal lægge direkte over på DVDen? Hvorfor lægge USB3-driverne over også, jeg skal jo ikke bruge USB-drevet ved installationen?
Avatar billede ole_madsen Ekspert
04. marts 2017 - 22:00 #31
Jeg skal i morgen prøve at se, om jeg har mere held. Men jeg kan forestille mig, at driverne ikke passer til den Win7 version du prøver at installere - eks. at det er en 32bit version, og driverne er 64bit versionen (den egentlige fejl står i loggen som du har pastet et billede ind af - men fejlen står længst til højre, som ikke er med på billedet).

Ang. DVD installationen - den vil ikke brokke sig i første omgang, da et internt DVD drev kører på SATA bussen, som den ikke har problemer med at se. Det er sandsynligvis bare en "tastefejl" fra Microsofts side af, når den vil have CD/DVD driver - de første Win7 installationer foregik altid via CD/DVD, så der var ikke tæntk på at mediet kunne være USB.
Du skal lægge USB3 driverne på DVD´en, fordi den endelige Windows 7 installation også vil mangle driverne under installationen. Selvfølgelig kan du altid installere dem senere, men det bliver gjort lidt svært, hvis du har USB mus og tastetur - de vil (sandsynligvis) ikke virke i Win7. Men ligger driverne på DVD´en, vil Win7 installationen opdage dem, og automatisk installere dem. Så er det kun grafikkort, lydkort o.s.v. du mangler drivere til...
Avatar billede madsbofalk Novice
06. marts 2017 - 14:12 #32
Det er en 64 bit version, jeg prøver at installere. Jeg ved ikke med driverne...

Er det nok at lægge ISO-filen på DVDen (sammen med USB-driverne)? Jeg skal ikke gøre andet, for at maskinen kan boote og installere fra skiven?
Avatar billede ole_madsen Ekspert
06. marts 2017 - 14:30 #33
Nej, det er ikke ISO-filen der skal lægges på DVD. Du skal, som med en USB-stick, brænde en bootbar DVD.

Åben først ISO filen, kopier Driverfilerne ind, og gem ISO filen. (Der findes mange programmer til at åben ISO-filer - jeg mener eks. at 7-zip kan.

Du kan eks. benytte https://cdburnerxp.se/ til formålet - vælg at brænde et image til DVD, og henvis så programmet til ISO filen.

En ISO fil er oprindelig et image af en CD/DVD. Altså filerne på CD/DVD´en, der er pakket sammen i ISO filen.
Avatar billede madsbofalk Novice
21. marts 2017 - 22:19 #34
Mange tak for de gode input, som bragte mig langt ind, men desværre ikke ud på den anden side. Jeg har valgt at opgive, da det bliver for kompliceret, tager for lang tid, og der ikke er nogen garanti for, at det lykkes alligevel. Grotesk, at det skal være så vanskeligt at skifte en harddisc. Om 10 år vil vi skrige af grin over, at almindelige mennesker skulle sidde og nørde i dagevis for at foretage så simpel en operation.
PCen er nu sendt ind til fabrikanten, som installerer Windows 10.

Men det var da spændende nok at lege med, og tak som sagt for indsatsen :0)
Avatar billede ole_madsen Ekspert
21. marts 2017 - 22:39 #35
Godt at der kommer en afslutning på det, men jeg bliver noget mystificeret nu.

Win10?

Jeg troede målet var at installere Win7?

Win10 har jo netop de famøse USB3 drivere indbygget i både WinPE delen og i selve Windows 10, så den ville du slet ikke have problemer med at installere fra en USB.

Er det fordi du troede du skulle have Win7 på først? - det er ikke nødvendigt - som skrevet nederst i #16 skal du bare bruge din Win7 produktnøgle under installationen...
Avatar billede madsbofalk Novice
24. marts 2017 - 18:37 #36
Nej, det skyldes simpelthen, at Vision ikke har Windows 7 længere, og derfor kun kan installere Windows 10. Absolut en nødløsning, da jeg meget hellere ville have Windows 7.

"I have been a bad girl. I should be punished" she said, biting her lip. "OK" he replied, and installed Window 10 on her laptop...
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester