Jeg er umyndiggjort i 0utlook 2016
For nylig lå der bål og brand i min indbakke. Det var Microsoft der lovede, at jeg snart ville få bøvl med mine e-mails i alle afskygninger. Både i ud- og indbakker, der ikke ville blive synkroniserede fremover bla...bla...og en masse andet uforståeligt. Som teknisk amøbe, parerede jeg ordre og opgraderede/konfigurerede jeg min Outlook 20?? til Outlook 2016.Og KORS i den jeg sidder på. Pludselig hedder "min" server Microsoft Exchange, som vist nok er en del af en Office-pakke, primært beregnet til virksomheder og skoler???
Siden synkroniseringen, fortæller serveren mig flere gange om dagen, at der er usendt post i udbakke og uafhentet post i indbakke, selvom alle bakker er tomme. Jeg har prøvet at logge direkte på serveren, for at rydde op (i noget der ikke er der), men får at vide, at jeg skal kontakte administratoren, da vedkommende har lavet et password jeg skal bruge. Da jeg hverken er skole eller virksomhed, men bare mig, har jeg spurgt mig selv om passwordet, men det kender jeg ikke noget til :-)
Må jeg ikke bare komme tilbage til min gamle Outlook server, og HVORDAN?