Avatar billede Guldsmeden Juniormester
31. december 2016 - 10:59 Der er 9 kommentarer

SKÆRMEN på min bærbare FLIMRER

Det har hidtil mest optrådt som en periodisk fejl, at skærmen på min bærbare flimrer. Det plejer at forsvinde, når jeg lukker "låget" hurtigt i og lukker op igen - men ikke mere. Nu flimrer den konstant, uanset hvor mange gange jeg åbner og lukker.
Hvad kan der gøres ved det? Er det et tegn på, at maskinen synger på sidste vers - den er vel snart 5-6 år gammel. Det er udelukkende skærmen det handler om, da der ingen flimren er ved tilslutning til ekstern skærm. Kan det betale sig at udskifte skærmen, mon?

Tak for svar - og godt nytår!
Avatar billede 220661 Ekspert
31. december 2016 - 11:05 #1
Hvis der ingen fejl er på ekstern skærm, kan fejlen kun ligge mellem bundkortet og skærmen. Men hvis du siger at fejlen kunne forsvinde ved at lukke og åbne skærmen hurtigt, så tror jeg måske af fejlen ligger i kablet mellem bundkort og skærm.
Avatar billede INK Ekspert
31. december 2016 - 11:08 #2
Det kunne være et løst kabel. Især fænomenet med den hårde lukning af skærmen tyder på det.
Med hensyn til at skifte skærm i en 5-6 år gammel pc, ville jeg være tilbageholdende.
Det skal godt nok være en speciel kraftig og måske dyr maskine, for at det er pengene og umagen værd.
Hvilket fabrikat og model?
Avatar billede 220661 Ekspert
31. december 2016 - 11:11 #3
Enig i #2
Avatar billede nfssister Forsker
31. december 2016 - 11:11 #4
Fejlen kan sagtens være i selve LCD'en også. Husk at hver gang du åbner låget på din bærbar, så er der et meget stort pres på selve LCD låg og på LCD'en. Så det kan godt være den er "knækket" i krystallerne. Så kan der komme en masse vilkårlige streger på skærmen + det kan flimre med hvide streger.

Chancen for det er kablet er også meget stor, da det lider meget stor belastning i hængslet hver gang det åbnes og lukkes.

Hvis du skriver hvilken model og type du har, så kan vi da prøve at finde en LCD og et kabel - så kan du selv vurdere om det er pengene værd.
Avatar billede Guldsmeden Juniormester
31. december 2016 - 16:10 #5
Foreløbig tak for svar. Det er en Medion Akoyo Notebook P6634, MD98930, 02/22/12. Udover at det indbyggede DVD-drev satte ud for ½ års tid siden, har den fungeret upåklageligt hidtil, ikke mindst efter jeg opgraderede til Windows 10 (den er født med 7'eren)...
Avatar billede nfssister Forsker
31. december 2016 - 16:29 #6
Ja Medion er desværre ikke et mærke man lige skaffer reservedele til desværre.
Men overvej evt karrieren på maskinen :)
Avatar billede kurtba Ekspert
31. december 2016 - 16:53 #7
Tror absolut mest på, at det er kablet til skærmen, der er sket noget med.
Du kan købe et nyt display her
http://shop.notebookonline.dk/display/medion/md98930/model.aspx
Så er det bare lige, hvor svær den er at skifte. Det er meget forskelligt fra model til model.
Avatar billede Guldsmeden Juniormester
31. december 2016 - 21:43 #8
Mange tak for alle svar. Er det bare et kabel, burde det være en smal sag, og en ny skærm koster jo heller ikke en jetjager, jf. kurtbas oplysninger. Her i Vietnam, hvor jeg opholder mig denne vinter, er arbejdsløn heller ikke noget problem. De er superdygtige og effektive, ej heller noget pis med ventetid eller "kom igen i næste uge, så har vi en pris til dig" - som så  selvfølgelig er så tilpas høj, at det IKKE kan betale sig. Nej, gå ned og få en kop kaffe, så er det fixet for en 50'er...
Modelåret 02/22/12 kunne tyde på, at maskinen kun er knap 5 år gammel, så hvis det kun er de nævnte ting, der skal fixes, har den vel et par år i sig endnu. Med Windows 10 kører den faktisk upåklageligt.

GODT NYTÅR!
Avatar billede 220661 Ekspert
01. januar 2017 - 09:27 #9
I lige måde. Ja det skulle den kunne kunne klare. Og er det kun kablet er det sikkert et hurtigt fix.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester