Avatar billede dadwizz Juniormester
28. december 2016 - 19:57 Der er 6 kommentarer og
2 løsninger

Eksport fra windows live mail

Min nuv. mailadresse bliver slettet, og jeg har oprettet en ny i Outlook. Derfor vil jeg gerne flytte alle mine mapper/mails fra live mail til Outlook.

Dette gøres fra live mail i "eksporter e-mails" og i "Microsoft Exchange"-format. Men når jeg går dette, får jeg meddelelsen:

"Der er ikke tilknyttet et e-mail-program, der kan udføre den ønskede handling. Installer er e-mail-program, eller opret en tilknytning i kontrolpanelet standardprogrammer, hvis der allerede er installeret et."

Hvad gør jeg
Avatar billede INK Ekspert
28. december 2016 - 23:25 #1
Med ny mail i Outlook mener du så Outlook.com eller Outlook i Windows Office pakken?
Exchange formatet hører til Outlook fra officepakken.
Den bedste afløser for Windows Live Mail 2012 er Thunderbird. Den kører som mailklient på din PC, og du kan nemt overføre alle kontakter og gamle mails.

Her er metoden, hvis det har interesse:
Ved installation af Thunderbird som nyt mailprogram i stedet for eksempelvis Windows Live Mail kan du overføre gamle mailarkiver og kontaktpersoner. Alle mailarkiver eksporteres fra WLM  til en fil på skrivebordet. Kontaktpersoner eksportes også til skrivebordet som .vcf (visitkortfil)

Efter installation af Thunderbird (findes på dansk her) skal installere 2 AddOns i programmet. Det ene hedder ImportExportTools og findes på Mozillas hjemmeside for AddOns her. Programmet hentes og installeres senere fra Thunderbird.

Det andet hedder MoreFunctionsForAdressBook og findes her. Downloades fra link nederst på siden. Programmet hentes og installeres fra Thunderbird.

Efter opstart af Thunderbird og indtastning af mail adresse og koder m.v. skal de 2 AddOns installeres. I Thunderbird menuen (3 vandrette streger) vælges ?tilføjelser?. På næste side vælges ?tandhjul? og ?installer tilføjelse fra fil?. Klik på den ene fil og åbn.

Med ImportExportTools importeres nu de arkiverede mails, som blev eksporteret ovenover. Du skal ?stå? på en arkivmappe for at det virker.

Med MoreFunctionsForAdressBook importeres kontaktpersoner. Du skal markere adressebogen, som kontaktpersonerne skal importeres til. I menulinjen vælges funktioner og MoreFunctionsForAdressBook og her vælges import af vcard.
Avatar billede kurtba Ekspert
28. december 2016 - 23:30 #2
Som ink skriver - hvilken outlook snakker du om. Hvis det er outlook fra officepakken, skal du først have den installeret på samme computer som live mail er på, før du kan lave eksporten.
Avatar billede dadwizz Juniormester
29. december 2016 - 12:35 #3
Det er online versionen. "Outlook.live.com" i adresselinien når logget ind.

Har oprettet ny mail her, og vil gerne benytte denne. Vil dog overveje thunderbird hvis jeg ikke kan overføre til Outlook.
Avatar billede INK Ekspert
29. december 2016 - 22:33 #4
Jeg har ikke kunnet finde en smart løsning på eksport fra Windows Live Mail 2012 til Outlook.com.
Du kan sagtens eksportere din adresseliste og senere importere den til adresselisten i Outlook.com.

Der findes formentlig en mulig løsning for dine gamle mails, som jeg dog ikke har afprøvet endnu!!

Du installerer Thunderbird og overfører dine gamle mails hertil, som beskrevet under #1.
Du opretter din Outlook.com som en mailkonto i Thunderbird, men oprettet som IMAP.
I Thunderbird opretter du nu en underfolder i denne nye konto, og derefter flytter du dine gamle mails til denne folder. Da kontoen er opsat som IMAP vil denne folder synkroniseres til Outlook.com på nettet (serveren hos Microsoft). Du går så i browseren og checker at synkroniseringen er gennemført.

I værste fald virker det ikke, men så har du jo nu Thunderbird virksom ;-)
Avatar billede INK Ekspert
29. december 2016 - 23:21 #5
Jeg har nu afprøvet metoden i #4. Det virker!
Så hvis du vil anvende Outlook.com mailen som webmail inkl. dine gamle mails, så kan denne metode anvendes.
Avatar billede dadwizz Juniormester
30. december 2016 - 09:57 #6
Lyder rigtig godt. Ikke den nemmeste løsning, men hovedsagen er at det virker - tak!

NB: meget "software-typisk" at 2 programmer fra samme producent ikke snakker sammen...
Avatar billede Louise597 Novice
28. januar 2020 - 13:56 #7
Virker desværre ikke med thunderbird 68
Avatar billede INK Ekspert
28. januar 2020 - 17:10 #8
Louise597
Nu er der sket en del med Thunderbird siden 2016, så metoden er lidt anderledes.
Foreslår du starter en ny tråd med dit aktuelle problem og især flere detaljer om hvad der ikke virker og hvad du vil opnå. Så kan flere byde ind 😀
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester