20. september 2016 - 07:38Der er
4 kommentarer og 1 løsning
Dropbox filer bliver på computeren?
Jeg har købt ektra plads hos Dropbox, fordi jeg har nogle filer, som jeg ikke vil have liggende på min computer, og jeg har kopieret dem til Dropbox (og de er uploaded). Men det ser ud som om de filer jeg lige har flyttet til Dropbox, stadig ligger som en kopi hos mig selv, i Dropbox-folderen? Og det var jo ikke meningen. Jeg tør ikke slette Dropbox-filerne på computeren, for så sletter jeg dem vel også i Dropbox. Hvad skal jeg gøre, så filerne kun er i Dropbox?
Nu er det langt tid siden jeg har brugt dropbox - men hvis det gælder helt generelt at du ikke vil have dropbox filer på din PC, skal du slette det lille program fra dropbox, du har installeret på din PC. Det er det der synkroniserer filerne.
Hvis det kun er nogle enkelte af filerne du vil have, kan du i selvsamme program vælge hvilke mapper du vil synkronisere til dropbox.
Du finder det nok lettest via "systray" (nede i højre hjørne ved siden af uret)
De filer, der KUN skal ligge på dropbox online flytter du til en 'kunonline' mappe i din dropbox-folder på pc. Det justeres så også online - når det er sket, så højreklik på dropbox-ikon i systembakken, klik på tandhjulet, og vælg præferencer. Tag fanebladet Konto, og klik på 'selektiv synkronisering', hvor du nu kan slå mappen 'kunonline' fra. Så kan du senere fjerne den mappe fra pc, og frigøre plads.
Den beskrevne opførsel er selve ideen med Dropbox - selvfølgelig kan den omgås -men man kan også søge et produkt der er designet til det man ønsker. Det mindsker risikoen for man kvajer sig.
Kurt54, har du nogle bud på hvad det kan være i stedet? Jeg kan godt lide Dropbox, fordi overblikket er godt og jeg synes den virker troværdig. Jeg har forsøgt med f.eks. flicker, men det var noget rod, synes jeg :-s
Det afhænger af dine ønsker, herunder plads og om de må være offline,
Harddiske er efterhånden så billige at de OGSÅ bør være der - måske i bankboks eller et andet fysisk sted end du bor.
Måske har du noget gratis plads du ikke bruger. Det kunne være Icloud (Apple). Har du eget domæne er der måske plads der - jeg bruger B-ONE til min hjemmeside der fylder ganske lidt : plads der hos mig er (51 MB ud af 15360 MB brugt der) - Har du en Microsoft konto er der plads der - for mig gratis 30 GB - var med før de skruede ned - fik vist de 15 for at slå filmrulle synkronisering til - kan slå fra igen uden at miste pladsen. der er flere gratis muligheder og også betalingssteder hvis pladsbehovet er stort.
Jeg kommer lige med nogle betragtninger - der er relateret til dette. Er det mange små filer kan det være en fordel at pakke dem - herunder måske kryptografere dem. En stor fil er lettere at overskue og hente/sende end mange små.
Så er der lidt om privatliv og sikkerhed - jeg vil hellere ha mine ting i Tyskland end USA - i Tyskland tager myndighederne disse ting mere alvorligt end i USA.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.