IT-folk søges!
It-analytikere til tv-projekt søges!Metronome Productions søger dygtige it-folk til serie om overvågningssamfundet til DR3. I et eksperiment sendes en gruppe almindelige danskere på flugt med status som eftersøgte. Et team af professionelle efterforskere har to uger til at forsøge at fange dem. For at gøre det muligt, vil efterforskerne gøre brug af alle midler fra bankovervågning til aflytning og profilering. Vi søger uddannede, studerende eller selvlærte der kan hjælpe dem at
* lave en profil af en person ud fra at se på en persons computer, sociale medier, mails mv.
* researche via open source
* spejle en computer, mobil mv. (lægge et program ned på en computer, som så efterfølgende kan overvåge personens gøren og laden
* bruge logning
* analysere data og finde slettede filer osv.
Det er en fordel hvis man har næse for politiarbejde, er nysgerrig og kan arbejde selvstændigt.
Analytikerne skal være med på at blive filmet og i enkelte tilfælde interviewet om de oplysninger, de finder frem. Arbejdstiden er 8-10 timer om dagen inkl. pauser, hver dag i 14 dage i træk, i sidste halvdel af maj 2016 på Amager. Lønnen er 110 kr. i timen, og vi tager forbehold for at arbejdstiden kan variere.
Ansøgninger med foto sendes til underradaren@metronome.dk senest 11 april 2016