Avatar billede JonFossa Praktikant
15. januar 2016 - 14:25 Der er 1 kommentar

Skal printe tekst på en blanket...

Jeg vil printe tekst på en blanket... mange gange.
Så jeg vil skanne blanket'en ind og bruge den som baggrund, så jeg kan se hvor jeg skal skrive teksten, for at ramme i de rigtige felter på (den færdigtrykte) blanket, der ligger i min printer.

Hvilken applikation kan gøre dette? Publisher? Word?
Og hvordan?

Mvh. Jon
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
15. januar 2016 - 15:39 #1
Det er ikke muligt at give præcise anvisninger uden at kende formularen, men det kan godt lade sig gøre at lave det i Word, f.eks. efter følgende principper:

Jeg ville ikke bruge en skannet blanket i printeren men udskrive på hvidt papir (medmindre du _skal_ bruge en rigtig trykt blanket). Indsæt den skannede formular som billede i sidehovedet med ombrydning bag teksten og tilpas den, så den er placeret korrekt (skal sikkert dække hele siden). Så danner den en baggrund for det, der skal sættes op til udfyldning, og den bliver udskrevet sammen med det, du skriver.

Tilpas margener, så de passer med formularen.

Gå ud af sidehovedet og til hovedområdet i dokumentet. Opret en tabel uden kanter med en række pr. "række" af felter til udfyldning i den skannede formular. Tilpas højderne på rækkerne, så det kan passe med placeringen af de felter, der skal udfyldes. Hvis der er flere felter til udfyldning i samme række: Opdel hver række i et antal celler, som passer til felterne og deres placering. I stedet kan du evt. definere tabulatorer i hver række, som hopper til næste placering i rækken. Du kan sætte tabelrækkerne til en fast højde via dialogboksen "Indstillinger for tabel", så der ikke er noget, der skubber sig efterfølgende.

I stedet for at bruge en tabel kunne du også indsætte tekstbokse uden rammer, en for hvert felt. Hvilken løsning, der vil fungere bedst, afhænger af formularen. Jeg ville selv foretrække en tabel.

Hvis du skal bruge en rigtig trykt blanket, kan du gøre det samme, men så skal du udskrive uden billedet i baggrunden. Hvis der er afkrydsningsfelter eller andre små elementer, som skal udfyldes, vil unøjagtigheder i papirføringen i printeren let give lidt forskydning af teksten.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester