Jeg er rendt ind i nogle problemer med min bærbare, efter jeg har opdateret til den gratis Windows 10. Jeg fik at vide, at versionen var testet kompatibel med min PC, som er en HP ProBook 6540b.
1) Stifinder Når jeg forsøger at bevæge mig videre fra startsiden på stifinder til en specifik mappe eller fil, fryser og crasher den hver gang. Jeg kan bruge søge funktionen og åbne specifikke ting i stifinders interface herfra, men så snart jeg forsøger at navigere videre, sker det samme igen. Skærmen blinker en gang, og menulinjen i bunden forsvinder. Den kommer dog tilbage, når man trykker på Windows start knappen.
2) Lukning af computeren Jeg kan heller ikke lukke min computer mere, medmindre jeg fysisk holder knappen nede. Den siger, at den lukker computeren, hvorefter skærmen bliver sort, men alle knapperne fortsat lyser. Så snart jeg rører markøren, bliver jeg mødt af startskærmen med kode osv.
Nogen ideer til, hvad jeg kan gøre? Jeg ved ikke, om jeg har et gendannelsespunkt eller lignende, og jeg vil meget nødig miste filerne på computeren. Jeg kan ikke engang få lov til at bruge et USB-stik, da den også aktiverer stifinder, så hvordan jeg skal få filerne ud er mig lidt en gåde. Jeg har prøvet at bruge kommandoen sfc /scannow, men den gav ingen fejlmelding.
Nå, jeg havde mulighed for at gå tilbage til Windows 7, så det prøvede jeg. Det har så resulteret i, at Windows slet ikke kan startes op igen. Der blinker en blå skærm et kort øjeblik med en fejlmeddelelse, som jeg ikke kan nå at læse.
Startreparation giver mig ingen hjælp, den melder bare mislykket efter en rum tid.
det ser ud til at dit hardware er incompatibelt med win10, jeg tvivler at systemgenoprettlse kan fixe det, men et forsøg værd. Hvis du har data på disken sørg for at trækked em af inden du geinstallerer, hvis det kommer så vidt.
Jeg kunne desværre ikke få lov til at lave et systemgenoprettelsespunkt, før jeg prøvede at rulle Windows 10 tilbage. Jeg fik overført de vigtigste data til en ekstern harddisk, men der er stadig nogle ting på den, som jeg er lidt ked af at skulle undvære. Men det er svært at se, hvordan jeg skal undgå geninstallation nu, synes jeg.
Det er en god ide, at give Windows et kald inden jeg giver op. Må vi se, hvad de siger.
Har lige slået det op, men hvordan bruger jeg det, når jeg ikke har adgang til Windows? Det lyder som om, at jeg skal forbinde den bærbare til min stationære eller lignende, og bruge programmet derfra.
Kan du kort forklare, hvordan man gør det? Der står i guiden, at man skal forbinde det ødelagte drev til en funktionel Windows PC som drev nummer to. Jeg har aldrig haft min stationære forbundet til min bærbare, hvordan fungerer det?
jeg har den her boot cd og betalt (en licens) til getdataback ntfs. men du skal bruge en usb disk eller stick til at gemme data. så booter du op på cd-en og starter getdataback derefra.
Endte med at formatere, men mange tak for hjælpen ebe. Skriv et svar, så du kan få nogle point :)
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.