Avatar billede aleq Juniormester
20. november 2015 - 09:58 Der er 7 kommentarer

Overvejer en Mac - er det dét værd?

Hej

Jeg vil gerne høre nogle personlige og ærlige meninger, hvorfor man burde få sig en Mac (som tjener som extra maskine) som fast PC bruger? Jeg kunne godt tænke mig en Mac som:

1). Ikke behøver at ku trække kraftige spil (så jeg slipper for at spilde tid på dem og fokusere på mit arbejde)

2). Fylder så lidt som muligt og ikke siger en lyd

3). Har batteri der holder længe

4). Har en rigtig god og skarp skærm (Retina)

5). Optimeret til bl.a. Adobe produkter, heriblandt Flash, Photoshop, After Effects, osv. (og til andre kreative programmer)

6). Generelt beregnet til kreativt og visuelt arbejde, samt organiseringsarbejde (f.eks. sortering af filer)


Det der bekymrer mig med at skull bruge en Mac er:

a). Hvid baggrund på interfacet (jeg foretrækker altid sort/mørk baggrund og lys text).

b). Manglende kompatibilitet med programmer som Notepad++

c). At skulle vænne mig til nye controls


Alt feedback er velkommen.
Jeg vil pludselig gerne eje en, og jeg kan ikke helt forklare hvorfor; jeg tror ikke, at det er rationelt.

På forhånd tak
Avatar billede egonspock Seniormester
20. november 2015 - 10:23 #1
Gode grunde :-)

a) http://techcrunch.com/2014/07/07/mac-os-x-gets-the-dark-theme-weve-all-been-waiting-for-in-yosemite-preview-3/ - og det virker stadig i El Capitan, som er den nyeste. Adobe-programmerne holder sig også til de mørke farver, i øvrigt.

b) notepad++ er da blot en teksteditor? Prøv at se på Textwrangler eller BBEdit. De håndterer f. eks. alle typer tekstkodning, jeg er stødt på: http://www.barebones.com/products/textwrangler/features.html

Er der i øvrigt stadig nogen, der bruger Flash for alvor (og ikke blot til at rette fejl i gamle projekter, der ikke lige lader sig portere)

Bemærk også at Adobe programmer gerne vil have det samme kraftige grafikkort, som dine spil, hvis det skal gå stærkt, og alt kræver meget RAM, da det hele kører 64-bit, så max endelig ud fra start!

c) hmm, det værste er nok at man primært bruger cmd-tasten i stedet for ctrl, men hvis det er helt galt, kan man finde key mappingsprogrammer, der bytter dem om igen. Jeg har altid fundet genvejstasterne meget simplere på min Mac end på mine arbejds-PC'er. Trackpadden skal i øvrigt ikke undervurderes. Jeg har endnu ikke set en windowsmaskine, der bare kom i nærheden af den brugbarhed, der ligger i den.
Avatar billede vandrefuglen Juniormester
20. november 2015 - 10:34 #2
Jeg har arbejdet på Mac i mere end 10 år - og det er det eneste rigtige valg for mig. Er selv i den kreative branche og de Mac's jeg har haft gennem tiden har alle kørt upåklageligt og i lang tid!

Multitasking har altid været en kæmpe force på Apples maskiner, hvilket også er en af årsagerne til min forkærlighed for deres maskiner. Bruger ofte 4-5 af Adobes programmer samtidig - uden problemer.

(Og de larmer ikke)

Mht dine bekymringer:

A) Du kan ændre farven på interfacet i de fleste programmer

B) Der findes udemærket alternativer til Notepad ++ Bruger selv Sublime Text

C) Nye genveje - tja, den er nok svær at komme uden om ;-)

Håber det kan bekræfte dine overvejelser bare en smule - du vil ikke fortryde det-

Mvd Dennis
Avatar billede finb Ekspert
20. november 2015 - 13:30 #3
Ulemper:

1. Pris
2. Du kan ikke komme ind i "maskinrummet", a la dos.

Fordele:

1. Pænt design
2. Idiotsikker
Avatar billede vandrefuglen Juniormester
20. november 2015 - 13:31 #4
Du kan sagtens komme i maskinerummet - Terminalen ( Det er bare sjældent nødvendigt ) ;-)
Avatar billede egonspock Seniormester
20. november 2015 - 14:28 #5
- og maskinrummet er meget nemmere at håndtere på en Mac end tilsvarende i Windows, skulle jeg hilse og sige ;-)
Avatar billede aleq Juniormester
20. november 2015 - 20:24 #6
Men at betale mindst 20% mere for noget, som PC kan. Hvad er der, der er så "magisk" over Mac-hardware? (illusion, marketing?) Og hvad med OSX? Personligt har jeg elsket WinXP og Win7 i lang tid og kan ikke forestille mig, hvad jeg vil have mit styresystem til at kunne, ellers. Jeg bruger nogle gange Total Commander (super nørd) til diverse features: se hvor meget folders fylder, multi-renaming, advanced search, osv. ...så. Vil man som en forholdsvis avanceret Windows super-user (som mig) vil kunne blive positivt overrasket over OSx (som er jo bare en stjålet version af Linus). Jeg føler, at jeg har lyst til at eje en (emotionelt) og den anden side af mig (rationel) "er du dum?"
Avatar billede aleq Juniormester
20. november 2015 - 20:33 #7
En anden ting, som spiller vigtige roller for mig. De fleste mærker det sikkert ikke, men jeg er ret overfølsom på nogle områder:

1). Når jeg har min normale laptop i nærheden, så kan jeg mærke elektromagnetismen i mine fingre. Nogen der kender til det og synes, at det er bedre på en Mac? For som sagt - en Mac behøver ikke at være kraftig - og måske, hvis den er tynd og simpel, at den ikke udsender lige så meget elektromagnetisme, at det kan mærkes.

2). TFT LCD er den behageligste type skærm for mine øjne, især om aftenen. LED er bare alt for lyst og skarpt til mig. Jeg har stadig ikke forstået hvad Retina skærm er, udover det faktum, at det har vildt høj opløsning. Jeg har ikke noget imod lav opløsning og store pixels. Jeg er bange for blændende, ætsende, lyse farver der vil give mig øjen- og hovedpine. Jeg kan jop Google løs, men er der nogen der overhovedet kan relatere til, hvad jeg har skrevet indtil videre og putte noget lys over denne gråzone? Tak
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester